“Panik-spørgsmålet over dem alle: Hvad vil du være, når du bliver stor?”

Ida
Det er, som om havfrue ikke er en acceptabel jobambition som 27-årig© Privat

“Hvad vil du være, når du bliver stor?” var det nemmeste spørgsmål at svare på, da jeg var barn: “Havfrue, sanger, arbejde i Fætter BR, dyrelæge” (okay, vi stopper her, listen var lang). Men er det bare mig, eller er det spørgsmål blevet sværere og sværere at svare på, jo ældre vi bliver? 

Jeg er så misundelig på jer, der altid har vidst, I skulle være sygeplejerske

Mens jeg i lang tid gik og troede, at havfrue var et ægte job, vidste flere af mine klassekammerater, at de ville være sygeplejersker, tandlæger eller have andre seje jobs, og nu flyder min Instagram rent faktisk over med deres “Hjemme efter en lang vagt i akutten” og “Juhu, I kan finde mig ved Tandstøberiet pr. 1. januar”-billeder, og helt seriøst, jeg er så misundelig.

Jeg ville ønske, at jeg havde haft et lige så klart billede af, hvad jeg har lyst til at lave og bare gik efter det. Men næh nej, ikke nok med, at jeg har svært ved at mærke efter, hvad jeg gerne vil lave, så vælger jeg selvfølgelig heller ikke en uddannelse, hvor jeg faktisk heeeelt ved, hvad jeg kan blive. Smart.  

“Ah okay, så hvad kan du blive?”

Ja, endnu et spørgsmål i rækken, jeg bare ikke helt kan svare på.

Jeg har læst dansk og musikvidenskab på universitetet, hvilket jeg har været glad for! Det har ikke været drømmestudiet, hvor jeg hver dag er blevet bekræftet i, at jeg laver det helt rigtige, men det har været tip-top-fjong, og det er nok for mig.

Den mest oplagte vej at gå ville helt klart være gymnasielærer, men jeg er bange for, mit temperament simpelthen ikke vil kunne holde til at forklare indgående om dobbeltgængerbegrebet i romantismen, mens 28 17-årige stirrer ned i deres Tetris-spil, Messenger-samtale eller Asos-ordre. Og hey, jeg bebrejder ingen, jeg gjorde præcis det samme, da jeg gik i gymnasiet, og dobbeltgængerbegrebet i romantismen lyder også semi-kedeligt.

Da jeg startede på min uddannelse, tænkte jeg: “Jeg finder nok ud af, hvad jeg vil med min uddannelse hen ad vejen”, men nu er det hen ad vejen sku bare snart gået. Jeg skriver speciale lige nu, og voksenlivet med voksenjob venter lige rundt om hjørnet. 

Den rette hylde

Heldigvis ligger landet ikke sådan, at der er en masse ting, jeg ikke vil: Der er sygt mange ting, jeg godt kunne tænke mig at prøve! Men jeg bliver i tvivl om, om jeg overhovedet er kvalificeret? Og jeg bliver i tvivl, om jeg nogensinde finder den skide hylde, der ligesom bare føles helt rigtig, som jeg har indtrykket af, at så mange andre har fundet? Og samtidig bliver jeg i tvivl om, om det overhovedet er så vigtigt at finde den helt rigtige hylde, eller om det er okay bare at have et job, der føles helt OK, men ikke er den store selv-realiseringsdrøm? Nå ja, og så bliver jeg sygt nervøs for, at en kommende arbejdsgiver læser dette indlæg, efter en jobsamtale, hvor jeg har sagt: “Jamen heeeele livet har jeg drømt om at lave PR for dette lille upcoming, ukendte selskab, ja....” (Psst: hemmelig besked til min redaktør: Slet dette indlæg, når jeg ikke længere arbejder på Woman!). 

Skal vi krydse fingre for hinanden?

Okay, så jeg synes bare, at vi laver en aftale nu: Hvis du også går rundt derude uden helt at kunne mærke en journalist, sygeplejerske, tandlæge, skolelærer, tømrer, politiker, whatever i maven, så krydser vi bare lige fingre for hinanden.

Krydser fingre for, at vi alle sammen havner et sted, der er helt tiptop, og hvor vi griner lidt af vores fortids-selv, over hvor mange bekymrede tanker vi har brugt på job-ræset. Kan vi ikke aftale det? Du krydser fingre for mig, jeg krydser fingre for dig, og så håber vi, Hella Joofs pointe fra Papmachereglen om, at alt godt kommer til den, der håber, holder stik. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Idas ideer

Ida Storm er studentermedhjælper på Woman.dk. Hun er en 27-årig kvinde fra den nordjyske ø Mors, der bor i smilets by, Aarhus. Ida elsker at bade på alle årets dage, og prøver hårdnakket at få alle, hun kender med: “Det er SÅ dejligt bagefter!“. Hvis det var forsvarligt, ville hun spise romkugler og blødkogte æg hver dag - en perfekt kostpyramide (ifølge hende selv).

 

Du vil (garanteret) også kunne lide