“Sådan har juleaften og mit forhold til julegaver ændret sig, siden jeg var barn”

Juleaften som lille, jul som voksen
Et wannabe-juletræ i en potte er kun én af de juleting, der har ændret sig med årene. © Privatfoto

1. Engang var juleaften årets mest afslappende aften, fordi juleferien startede i god tid og var fuldstændig bekymringsfri. Nu betragter jeg mig i stedet heldig, hvis jeg ikke stadig føler mig stresset over en eksamen, jeg havde den 22. december, eller hvis jeg ikke skal have en lærebog med til julebordet på grund af vigtig eksamen den 3. januar. 

2. Som barn var det bedste at få lov til at åbne én selvvalgt gave tidligt juleaftensmorgen. Nu vil jeg helst gemme alle mine fire julegaver til om aftenen (undskyld, men hvornår gik vi fra 20 ned til fire? Ikke for at være grådig, meeen...) 

3. Generelt foretrækker jeg nu at sove en hel del længere den 24. december. Det er ikke længere ligeså attraktivt at hoppe ud af sengen klokken 06:30 for at se juletv hele dagen – og selvfølgelig åbne den tidligere omtalte gave. 

4. Før i tiden var mine ønskeseddel markant længere, og hele Fætter BR-julekataloget blev krydset godt og gevældigt af inden juleaften. Nu har jeg tendens til selv at købe de ting, jeg har brug for, og det er blevet sværere at finde på, hvad jeg skal ønske mig. En frugtskål, måske? Eller... En lysestage? 

5. ... Men det betyder også, at jeg nu bliver MEGET glad for både praktiske gaver og bløde pakker. En strikket hue? Wauw, fedt! Og et nyt sengesæt? Tak!! 

6. Som voksen skal jeg dog selv bruge penge på gaver, hvis jeg vil have nogle igen. Som yngre gik julegaveindkøb ikke ligefrem udover min beskedne børneopsparing, men i dag påvirker decembers gaveudgifter i den grad min (stadig beskedne) opsparing. 

7. Det er dog også blevet meget sjovere at give gaver. Nu finder jeg næsten lige stor glæde i at give mine forældre, min kæreste eller mine veninder en god gave. 

8. Det er ikke længere julemanden og alle hans nisser, der står som afsendere på mine pakker. Mystisk hvordan de alle forsvandt ud af mit liv lige pludselig? 

9. Som barn lavede mine forældre altid en skattejagt, der førte til årets største eller vildeste gave, som jeg fandt ved at følge tråde hele vejen rundt i huset. Dét måtte de gerne gøre igen. Please? 

10. Engang skulle julemiddagen bare overstås så hurtigt som muligt, fordi alt det, der ventede efter, var meget sjovere. Nu synes jeg i stedet, at julen er alt for hurtigt overstået, så nu trækker jeg gerne julemiddagen ud. “Skal vi ikke liiige sidde 20 minutter længere?” 

11. Og engang var mit fødselsår automatisk det, der gjorde, at jeg selvfølgelig var berettiget til mandelgaven. Nu må jeg kæmpe mig gennem skålevis af risalamande ligesom resten af selskabet. Øv! 

12. Som yngre var den faste juleaftenssnack altid hjemmebagte klejner, som min mormor havde bagt. Nu bager jeg mine egne julesmåkager – og savner min mormor hver jul. 

13. Med julen følger nu også en masse aktive valg. Selvom jeg altid fejrer juleaften med mine forældre, som jeg plejer, skal jeg nu også tage stilling til, hvornår jeg skal besøge andre i familien eller være sammen med min kærestes familie. Det var nu lidt lettere bare at være mine forældres vedhæng! 

14. Som småforkælet enebarn kunne jeg blive lidt tvær, hvis jeg som mindre ikke fik den gave, jeg havde ønsket mig. Nu tager jeg det ikke så tungt og sætter pris på alle julegaveindsatser. 

15. Men én ting, der aldrig ændrer sig – følelsen af at flå julegaver op er stadig noget af det bedste i verden. Ingen pæn oppakning herfra! 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hennys hjerterum

Henny er praktikant på Woman.dk. Hun er en nordatlantisk øboer, der har startet nye eventyr på det danske fastland. Hun elsker at gå sent i seng og sove til middag, og hun bilder sig selv ind, at hun er minimalist, selvom hendes lejlighed i virkeligheden er fyldt til randen af tøj, genbrugsting og 70 forskellige tevarianter. 

 

Læs mere fra samme kategori