“Tænk, hvis han er den rette”

Sarah Østbjerg
© Woman

Læste du med, da jeg i sidste uge spekulerede over, hvorfor vi stadig vurderer hinanden ud fra antallet af vores sexpartnere? I dag spekulerer jeg over, om vi altid bør sige ja, når vi bliver inviteret ud, eller om det faktisk kan være en fordel nogle gange at sige nej.

Fortjener alle en chance?

Jeg synes, det er svært. For på den ene side, mener jeg, at alle skal have muligheden for at vise, hvem de er. Men på den anden side, så har jeg også bare erfaret, at jeg nogle gange kommer til at dele min energi med mennesker, som ikke fortjener den.

Så når nogen tjekker ind i min indbakke, hvordan ved jeg så, om de er worth my energy? Skal jeg altid tage imod tilbuddet, eller skal jeg nogle gange bare takke nej?

Tænk, hvis han er den rette

Jeg tror, jeg bliver i tvivl, fordi et af de mennesker, jeg har haft det allerbedst sammen med, var et menneske, jeg egentlig først havde tænkt, jeg ikke skulle date. Indtil jeg lærte ham at kende, og jeg tog mig selv i at kigge på ham og tænke “Hvor er jeg glad for, at jeg sagde ja til den gåtur, da han spurgte.”

Men jeg har også takket ja til mange glas vin og kopper kaffe, som jeg virkelig godt kunne have undværet. Og det er jo ikke, fordi jeg kan forvente, at den lige er der hver gang (eller hver anden eller tredje...), men hvordan finder jeg balancen mellem at sige ja, om ikke andet så for oplevelsen, og at sige nej, når jeg egentlig ikke har lyst?

Den sjette sans

I virkeligheden tror jeg godt, jeg kender svaret.

For selvom det er en del af rejsen mod at finde kærligheden at date forskellige mennesker. Så er det at sige nej, nogle gange også hvad der skal til for at have overskud til at sige ja, når den helt rigtige kommer forbi. 

Og den balance tror jeg faktisk godt, min mavefornemmelse kan hjælpe mig med. Jeg skal bare blive bedre til at lytte til den.

Følg med igen på næste torsdag, hvor jeg spekulerer videre over kærlighedslivet. Og hvis du ikke vil gå glip af andre spændende artikler og sjove quizzer, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Sarah spekulerer

Sarah er praktikant på Woman.dk. Hun er 23 år. Hun elsker kaffe, croissanter og lange gåture med sine veninder, og så læser hun hellere en bog end ser en film. Sarah skriver om dating, sex og kærlighed.

Du vil (garanteret) også kunne lide