“Undskyld, at jeg ikke ringer oftere, kære veninde”

© Privatfoto

I sidste uge havde jeg en aftale med en veninde om at vi skulle ringe sammen. Jeg bor i København, og hun bor i Aarhus, så det er længe siden, at vi sidst har set hinanden, og derfor ville vi gerne opdatere hinanden på mænd, arbejde, veninder, skole, byturer og generelt bare livet. Men pludselig var det søndag – og jeg havde endnu ikke fået talt med min veninde. Inden at jeg havde haft tid til at se mig om, var ugen ovre, og jeg havde fuldstændig glemt at ringe – og det samme havde hun. For livet kom i vejen, og det er oftest det, der sker. 

Tæller tanken? 

Det var ikke, fordi vi ikke ville sludre med hinanden eller ikke havde noget at fortælle. Nærmest tværtimod. Jeg har for meget at fortælle, fordi livet og dagene bare flyver forbi næsen af mig, og jeg ved jo, at det samme sker for hende. 

Fordi jeg ved, at livet også kommer i vejen for hende, bliver jeg ikke skuffet. Jeg bilder nemlig mig selv ind, at tanken også tæller. Mit ønske om at ville sludre med min veninde, og fortælle hende alle de ting, der sker i mit liv, beviser jo, at jeg virkelig gerne vil hende. Derfor skriver jeg det også til hende, så hun ved, at jeg har et ønske om at sludre om min nye flirt, mit arbejde, mine sidste rejser og alverdens andre ting, der sker i en 25 årigs liv (og det er altså ganske meget, ved I nok). 

Flere timer i døgnet, tak

Jeg ville ønske, at jeg havde flere timer i døgnet, så jeg kunne ringe til alle de veninder, jeg ikke når at se så tit. Det er ikke altid lige let at kombinere studie, fuldtidsjob, børn, kærester, træning og veninder med hinanden, og derfor bliver det svært at finde et tidspunkt, hvor der bare er mulighed for ren venindehygge.

Omend når det sker, så er tiden værdsat, og selvom der nogle gange går flere måneder imellem, så er det altid, som om vi sidst sås for en uge siden.

Jeg kunne også bare sende en SMS med alle de ting, der sker i mit liv, men det er ikke det samme. For det er jo så meget mere end bare informationerne om mit (ret kedelige) liv. Jeg glæder mig til at høre hendes stemme, hendes grin og generelt den måde, hun fortæller historier på. Det er, som om vi er lidt tættere på hinanden i telefonen end over en SMS, og jeg savner nærheden. 

Jeg vil blive bedre 

Måske det egentlig bare er smartere at gribe telefonen og ringe, når jeg lige har fem minutter. Det kan være min cykeltur hjem fra arbejde, når jeg går en tur i parken eller når jeg handler. Hvis ikke hun har tid, så ringer hun jo nok tilbage, når hun har. Det vil jeg blive bedre til. 

Nu tror jeg, at jeg vil gå hjem og ringe til min veninde i dag. Medmindre der selvfølgelig liiiige kommer noget i vejen. 

Så kære veninde, selvom jeg glemmer at ringe, så er du i mine tanker. 

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her. 

Amalias anekdoter

Amalia Kristiansen er Woman.dks praktikant. Hun er en 25 årig midtjyde, der har forvildet sig til København, hvor hun nu bor på Vesterbro. Amalia er i et livslangt (og lykkeligt) forhold med popcorn, som hun ofte spiser sammen med en kold weissbier – to ting hun har en stor svaghed for. 

Læs mere fra samme kategori