Michelles meddelelser

Michelle er tidligere praktikant på Woman.dk. Hun er kæmpe fan af bland selv slik – og går ikke så højt op i om hun spiser det i weekender eller hverdage. Hun er også helt pjattet med julen og tæller hvert år ned til december, hvor hun går all in på nisser, pebbernødder og julekalendre. 


“Er jeg den eneste, som (stadig) elsker alt ved jul i en alder af 22?”

Michelle fra redaktionen

Så længe jeg kan huske, har jeg været en rigtig julepige: Sådan en, som begynder at tælle ned til jul fra 1. oktober, overpynter lejligheden med nisser og gran, spiser havregrynskugler hver eneste dag i december og ikke misser ét afsnit af julekalenderen for noget som helst andet. For mig er december den hyggeligste måned på året, og derfor får den altså ikke for lidt!

Jeg ved egentlig ikke, hvordan mit kærlighedsforhold til julen er opstået. Mit bud er, at det må være, fordi jeg også har fødselsdag i julen – så lige siden jeg var helt lille, har den søde juletid været forbundet med masser af glæde... Og gaver, bevares. 

Mit indtryk er, at de fleste får et mere afslappet forhold til julen med alderen – og pludselig er julekalender, julebag og julepynt slet ikke så vigtigt, som det var førhen. Det er så bare aldrig sket for mig. Tværtimod er mit forhold til den søde jul kun blevet stærkere med alderen – jeg er faktisk faldet pladask for den hyggelige højtid.

Nissehue hver dag i december

Dem som kender mig ved, hvor vigtigt det er for mig at gå all in på jul – og jeg tror egentlig, at de synes, det er meget hyggeligt, at jeg er så ekstrem (og måske til tider lidt for meget – selvom de ikke siger det...). Men det er altså langt fra alle, som kan sætte sig ind i, at kærligheden er SÅ enorm. Og jo, jeg kan da godt høre, at det lyder en smule tosset, at en kvinde på min alder skynder sig hjem for at se Pyrus i fjernsynet for tiende år i træk (selvom hun selvfølgelig også har den på DVD)... Eller bliver oprigtigt trist, når pynten skal tages af juletræet... Men der er altså bare et eller andet ved julestemningen, som jeg slet ikke kan stå for. Også selvom jeg er 22 år gammel. 

Og helt ærligt, er jeg den eneste, som (stadig) elsker alt ved jul i en alder af 22? Det kan jeg da umuligt være. Og kan jeg overhovedet blive for gammel til at elske jul? Jeg tror det ikke. Der må være nogle på alder med mig, som kan nikke genkendende til alt det her julegøgl: Nogle som værdsætter pebernødder, jule klippe-klistre, julemusik og adventsgaver lige så meget, som jeg gør – og nogle som heller ikke skammer sig over at have lyst til at gå med nissehue hver dag i december måned eller misunde smukke Kandis for sine tre fletninger (og nej, det er ikke en joke!). 

Hvad er der at hade? 

Det varmer mit julehjerte, når jeg tænker på, at der er nogle, som elsker jul lige så højt, som jeg gør. Og faktisk forstår jeg virkelig ikke dem, som ikke gør. For hånden på hjertet, hvad er der hade ved julen? Altså andet end den stærke længsel der rammer som et lyn, når julerusen har lagt sig, og du indser, at du nu skal vente et helt år, før det igen bliver jul...

Spørger du mig, er der ikke noget bedre end at lave konfekt til lyden af Last Christmas i baggrunden – eller bare købe tonsvis af julegodter i det lokale supermarked (snebolde og skumjulemænd er jo seriøst undervurderede!). Og fik jeg nævnt den tilfredsstillende følelse, jeg får, når jeg åbner min (alt for dyre – men helt uundværlige) chokoladejulekalender hver morgen i en hel måned? Åh, det er jo fuldstændig magisk!

Hvis du, ligesom mig, hvert år forsøger at trække juleaften i langdrag, bare fordi du aldrig vil have, at den skal slutte, så genkender du garanteret også alle de andre ting på den her liste, som kun vi, der er virkelig vilde med jul, kan forstå. Og hvis du, ligesom mig, slet ikke kan vente, til det bliver jul i år, så kan du passende begynde at sprede juleglæde og julestemning i ventetiden – jeg har i hvert fald tænkt mig at begynde nu, for jeg har besluttet, at jeg aldrig bliver for gammel til at være en julepige. Og jo før juleglæden begynder, jo bedre. Ikke?

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

“Jeg har fået så meget respekt for alle, som arbejder fuldtid”

Michelle fra redaktionen

For første gang i mit liv har jeg prøvet at arbejde fuldtid. Og for dælen, hvor er det bare fedt og hårdt på samme tid. Forinden jeg startede i praktik på Woman, har jeg tjent til huslejen (og fornøjelser, bevares) ved hjælp af forskellige fritidsjobs, som kun indebar det antal arbejdsdage om måneden, som kan tælles på to hænder. Jeg havde for at være helt ærlig ingen anelse om, hvad det indebærer at have et fuldtidsjob. Det har jeg så nu. 

Hvor er I seje, alle jer fuldtidsjobbere! 

Det sidste halve år har jeg, som tidligere nævt, haft den fornøjelse at være praktikant på Woman. Det betyder, at jeg har cyklet den samme rute til og fra arbejde hver dag, jeg har siddet ved det samme skrivebord og på den samme skrivebordstol hver dag, jeg har været omringet af de samme (fantastiske!) kollegaer hver dag, og jeg har skrevet en masse artikler hver dag – alt sammen i et helt, halvt år. Og selvom det har været vanvittigt fedt, så har jeg også fundet ud af, at det samtidig er hårdere, end jeg gik rundt og troede, at have det som så populært kaldes for et fuldtidsjob. 

Alle de småaftaler som jeg førhen placerede lige præcis, når det passede mig, skulle jeg pludselig sørge for at placere enten inden klokken otte om morgenen eller efter klokken fire om eftermiddagen. Og når det så blev weekend, havde jeg (i hvert fald i begyndelsen) faktisk mere behov for at slappe af hjemme på sofaen end at føre mig frem med veninderne i byen, eller hvad jeg nu ellers plejede at finde på af morsomme aftaler. For det er faktisk ret hårdt at have et fuldtidsarbejde. Så hvor er I bare seje, alle jer fuldtidsjobbere! 

En eftermiddagslur gav pludselig overraskende meget mening 

Jeg plejede at drille min kæreste lidt med, at han (næsten) hver dag falder i søvn på sofaen maks fem minutter efter, han er kommet hjem fra sit fuldtidsarbejde. Det stoppede jeg så øjeblikkeligt med at gøre, da jeg selv begyndte at arbejde 37 timer om ugen – for den der lur gav pludselig overraskende meget mening. 

Jeg var slet ikke bevidst om al den frihed (og tid!), jeg havde, da jeg bare skulle sørge for at møde op på uni fire gange om ugen i maks tre timer ad gangen. Men det er jeg i den grad nu. Og det betyder altså, at jeg har fået så meget respekt for alle, som arbejder fuldtid. I er hardcore! 

Vigtigt at arbejde med noget, som du brænder for 

Nu skal det selvfølgelig heller ikke lyde, som om jeg er blevet skræmt væk af arbejdslivet – for det er jeg absolut ikke! Måske især fordi jeg har haft den bedste arbejdsplads og de bedste kollegaer, jeg kunne tænke mig. Til gengæld har jeg bare lært, at jeg skal værdsætte min tid som studerende endnu mere, end jeg gjorde før – i stedet for at have så travlt med at færdiggøre studiet. Det er trods alt en frihed, som aldrig kommer igen. 

Og så har jeg forresten også lært en anden vigtig ting. Faktisk den allervigtigste ting, hvis du spørger mig. Jeg har nemlig lært, at det er ufatteligt vigtigt, at du arbejder med noget, som du brænder for. Med et fuldtidsjob befinder du dig jo meget mere på din arbejdsplads, end du befinder dig derhjemme. Og du ser dine kollegaer meget mere, end du ser din kæreste. Så hvor er det bare vigtigt, at du arbejder med noget, du synes er interessant. Og hvor er det bare vigtigt, at du kan glæde dig til at komme på arbejde – helst hver dag. 

En vigtig lektion 

Hvis dit arbejdsliv er surt, så er jeg ret sikker på, at dit liv langt henad vejen også føles surt. Og sådan skal det jo for alt i verden ikke være. Den lektion tager jeg altså i den grad med mig videre herfra. Og så glæder jeg mig forresten til den dag, hvor jeg for alvor skal arbejde fuldtid – men indtil da vil jeg værdsætte studielivets friheder. 

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

“Jeg bliver forvandlet til noget, der minder om et monster, når jeg er meget sulten”

Michelle fra redaktionen spiser

Husker du den Snickers-reklame, som blev sendt i fjernsynet for et par år siden? Ham den sultne fyr på bagsædet af bilen, som blev forvandlet til en diva, når han var sulten, og som først blev sig selv igen, da han fik en chokoladebar, er mig. Jeps, jeg kan relatere så meget til hans forvandling fra en rar fyr til noget, der minder om et monster, så meget, at det faktisk er en smule skræmmende. 

Det kritiske tidspunkt 

Så vidt jeg husker, har jeg ikke altid været ligesom fyren i reklamen. Det er nærmere, som om min tendens til at blive hangry er opstået med alderen. Og især de seneste år har jeg for alvor lagt mærke til den dårlige vane. For helt ærligt, så er det jo en vanvittigt dårlig vane, som jeg ville have godt af at slippe af med. I hvert fald hvis du spørger min kæreste...

De dumme situationer, hvor jeg bliver hangry, opstår om eftermiddagen på det kritiske tidspunkt, hvor det stadig føles, som om der er længe til aftensmaden – men alligevel ikke længe nok til at jeg kan spise noget, uden at det går ud over min appetit til aftensmaden. Ja, det er et luksusproblem. Jeg ved det godt. Men ikke desto mindre er det altså et problem, for når jeg rammer det kritiske tidspunkt, bliver jeg helt ubevidst forvandlet til noget, der minder om et monster. Og monstret har tæt på ingen tålmodighed og lader sig irritere af små, dumme ting, som jeg under normale, mætte omstændigheder ikke ville lade mig irritere over. 

Undskyld for det jeg sagde, da jeg var sulten 

Det er især slemt, hvis min kæreste og jeg er ude at handle på det kritiske tidspunkt. Det gør nemlig kun situationen værre at befinde sig i et supermarked fyldt med mad, som jeg først kan sætte tænderne i, når jeg har stået i lang kø og betalt for det. Og så er det pludselig rigtig svært at træffe alle de valg, du er nødt til at træffe, når du handler ind. Godt nok er det ikke vigtige valg, men alligevel. Og så er situationen nok også ekstra kritisk, fordi jeg virkelig ikke er fan af at handle. Som i VIRKELIG ikke.

Når jeg så til gengæld når til det fantastiske tidspunkt, hvor jeg kan tage første bid af den snack, jeg har udvalgt mig (fordi jeg alligevel har overbevist mig selv om, at det ikke er en mulighed at vente helt indtil aftensmaden), sker der det samme, som der sker for fyren i reklamen: Jeg bliver kureret med det samme, og det føles SÅ godt!

Hvis du ikke selv er typen, som bliver hangry når sulten overtager, så synes du garanteret, at det lyder en smule fjollet. Og det gør det også – men det er altså sandt. Det utålmodige og irriterede monster forsvinder fra første bid, og pludselig kan jeg se, hvor skør min opførsel egentlig var. Af samme grund synes jeg også selv, at jeg er blevet ret god til at sige undskyld for det, jeg sagde, da jeg var sulten. Og det er vel en meget god egenskab at have. Ikke? 

Jeg arbejder på det 

Det allerbedste ville selvfølgelig være, hvis jeg helt kunne undgå at blive sur og tvær, når maven rumler. Det ville i hvert fald spare mig for mange unødige, dumme situationer. Men så let er det altså bare ikke – og der må være andre, som også render rundt med et indre monster, som af og til bryder ud, når sulten melder sig, og udsigterne til det næste måltid er lange. Er der ikke? 

Når alt det er sagt, så skal det heller ikke lyde værre, end det er. Jeg er ret tilforladelig og rar for det meste, hvis jeg selv skal sige det. Og jeg arbejder trods alt på at få bugt med monstret. 

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her. 

“Er jeg den eneste, som rammes af længsel, når julerusen har lagt sig?”

Michelle fra redaktionen ved siden af et juletræ

For dem, som er i tvivl, så elsker jeg alt, hvad der har med jul at gøre: Julekalender, julemad, julehygge, julefrokost(er), juleaften og juleferie. Det bliver et stort ja tak herfra. December er simpelthen bare den hyggeligste måned, hvis du spørger mig. Det eneste, som jeg hvert år gruer lidt for, er den følelse som rammer, når jul og nytår er veloverstået, og hverdagen igen banker på døren...

December flyver afsted

Lige fra 1. december (og for mit vedkommende fra 1. november) begynder vi at glæde os til jul – og forberede os for den sags skyld. December flyver hvert år afsted i hastig fart, og inden vi ser os om, er julegaveræs, julefrokoster og juleferie erstattet med et nyt år og hverdagens rutiner. Og det er jo ikke, fordi det er en skidt ting, men jeg synes alligevel bare, at det hele går en smule (for) stærkt. Jeg har i hvert fald svært ved at følge med. 

Den julerus, som er så behagelig, og som bringer så mange gode ting med sig, forsvinder brat, når kalenderen siger januar, og hverdagen begynder igen. Julen og nytåret går så stærkt, at jeg næsten ikke kan forholde mig til, at det allerede er overstået. Og nu lyder jeg måske som en lidt for entusiastisk juleelsker, og det er jeg måske også – men helt ærligt, er jeg den eneste, som rammes af længsel, når julerusen har lagt sig? 

Når krisen rammer

Krisen rammer i starten af januar. For hvad skal der ske nu, hvor alle festlighederne er overstået? Alt det, som jeg havde glædet mig til i et helt år, har fundet sted, uden at jeg for alvor har nået at lægge mærke til det. Sådan føles det i hvert fald. Og det kolde og grå vejr, som raser udenfor, er altså bare knapt så hyggeligt i januar, som det var i december. Åh, kunne det ikke bare snart blive december igen?! 

Indrømmet, nu skal jeg selvfølgelig heller ikke gøre det værre, end det er. For så slemt er det jo i virkeligheden ikke. Og det er måske også lidt voldsomt at kalde det for en decideret krise. For det er det jo ikke. Men mit budskab er bare, at jeg synes, det er lidt vildt at tænke på, at alt det vi har bygget op, forberedt os på og glædet os til i løbet af de sidste par måneder med ét bliver fortid. Hvorfor går tiden så stærkt, at vi knapt nok kan nå at nyde den? Det er ærgerligt, hvis du spørger mig. Men måske er det også bare et tegn på, at vi har det godt. Jeg ved det ikke. Men jeg ved i hvert fald, at jeg allerede glæder mig til, at det bliver jul igen. Og indtil det sker, vil jeg selvfølgelig nyde alle de andre dejlige ting, som det nye år har at byde på. For det er jo i sandhed også godt. 

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her. 

“Skal vi holde nytår sammen, bare fordi vi er kærester?”

Michelle og hendes kæreste

Jeg har altid syntes, at nytår er en ret svær begivenhed at forholde sig til. Dengang jeg var barn og fejrede det nye år sammen med mine forældre, var det selvfølgelig en anden sag, bevares, men efterhånden som jeg er blevet ældre, er det altså blevet mere kompliceret. 

Jeg har ikke nogle faste traditioner omkring nytår. De sidste mange år har jeg fejret begivenheden med mine tætteste veninder og venner, og ikke to nytårsaftener har været ens – hvilket jeg egentlig godt kan lide. Der er dog én helt særlig person, som jeg endnu ikke har fejret nytår med – og det er, til de flestes overraskelse, min søde kæreste. Ja, du læste rigtigt. 

Det gør kærestepar da...

Selvom vi har været sammen i snart tre år, har vi endnu ikke nydt hinandens selskab på årets sidste dag – med undtagelse af en halv aften hvor jeg lidt inden klokken tolv sluttede mig til den fest, som min kæreste var til. Men den halve gang tæller jeg altså ikke rigtig med. 

I takt med at nytåret nærmer sig igen i år, popper en tilbagevendende tanke op i mit hoved: Skal vi holde nytår sammen, bare fordi vi er kærester? Grunden til, at jeg undrer mig, er nok, at de fleste af de veninder, jeg har, som har kæreste, har valgt at fejre nytår med deres kæreste – og det har jeg altså ikke. Nu skal det ikke lyde, som om jeg ikke har lyst til at fejre nytår med ham den søde, for det har jeg! Men jeg har lige så meget lyst til at fejre det med nogle af mine veninder. Og jeg ved, at han har det på samme måde – altså med gutterne, selvfølgelig.

Alligevel har jeg en fornemmelse af, at folk bliver en smule overraskede over, at vi ikke holder nytår sammen – for det gør kærestepar da... Af samme grund føler jeg sommetider, at jeg skal forsvare vores måde at gøre det på – selvom jeg godt ved, at der ikke er noget, som er hverken rigtigt eller forkert, og at det er helt vores egen beslutning. Heldigvis.

Er det mig, som er fjollet?

Er det bare mig, som overtænker, eller er det, som om der er en eller anden uskreven regel om, at kærestepar SKAL holde nytår sammen? Det kan også godt være, at det bare er, fordi jeg er ret påvirket af, hvad mine veninder med kærester gør. Jeg ved det ikke. Men jeg ved til gengæld, at det er noget, som går mig en smule på, selvom det garanteret er lidt fjollet. For helt ærligt, så behøver nytår nok slet ikke at være så kompliceret.

Og jeg skal selvfølgelig heller ikke få det til at lyde værre, end det er. Vi er jo begge to glade og tilfredse, og det er vel i virkeligheden det vigtigste. Året, hvor vi skal holde nytår sammen, skal nok komme, og det glæder jeg mig til. Og indtil da vil jeg nyde mine veninders selskab – ligesom jeg gør igen i år. 

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

“12 overbevisende grunde til, at det er fantastisk at have fødselsdag i december”

Michelle fra redaktionen

Jeg har fødselsdag ret tæt på jul – intet mindre end fire dage før juleaften for at være helt præcis. Når jeg fortæller det til folk, kigger de ofte medfølende på mig og siger  ‘Åh, øv, det er tæt på jul’ eller ‘Det er lidt træls, er det ikke?’, hvorefter jeg hver gang kommer med min indøvede forklaring af, at det faktisk slet ikke er så slemt endda at have fødselsdag op til jul. 

Jeg behøver nemlig slet ikke de medfølende blikke og ord, for jeg er faktisk ret tilfreds med at have fødselsdag i december. Og nå ja, jeg har jo hverken prøvet andet eller mulighed for at ændre det, så jeg kan jo lige så godt vende det til noget positivt. Og det er lige præcis det, jeg gør her. Hvis du selv deler fødselsdagsmåned med Jesus, så kan du garanteret nikke genkendende til de her 12 overbevisende grunde til, at det er helt fantastisk at have fødselsdag i december: 

1. Jeg kan bruge kalenderlyset til at tælle ned til min fødselsdag. Jeg tvivler på, at dem, som har fødselsdag resten af året, tæller ned til deres dag på en lige så blæret måde. 

2. Min december måned er spækket med gaver. Ja ja, så går der et helt år, før jeg igen får gaver, men det ændrer ikke på glæden ved at blive overdynget med gaver i en hel (!) måned. 

3. Apropos gaver, så kan jeg nøjes med at skrive én ønskeseddel. At den så hvert år bliver tre A4-sider lang er en anden sag...

4. Den søde juletid er altid fyldt med hygge og godt humør. Og dermed er min fødselsdag det automatisk også. 

5. Jeg kan servere lækker julemad til mine fødselsdagsgæster. Det virker bare ikke lige så godt at servere rødkål og brunede kartofler til din fødselsdag i juli...

6. Jeg får ofte større gaver. Og dem, som giver mig gaver, kan nøjes med kun at købe én. Det er da en win-win!

7. Jeg kan brænde alle de penge, som jeg har fået i gave, af på januarudsalg. I modsætning til alle andre er jeg ikke ruineret efter jul og nytår. 

8. Jeg kan dele julekager ud på arbejdet og studiet. Hvem vil have lagkage til sin fødselsdag? Pebbernødder og klejner er vejen frem! 

9. Der er altid pyntet op på min fødselsdag. Godt nok ikke med flag og konfetti – men nisselandskaber og guirlander kan altså også noget...

10. Juleferien ligger og venter lige om hjørnet. Det betyder, at alle er i strålende humør gennem hele min fødselsdagsmåned. Hvis altså ikke de er stressede over alle de julegaver, som de mangler at købe...

11. Apropos ferie, så er ingen, i modsætning til i sommermånederne, taget ud at rejse endnu. Det betyder ganske enkelt, at alle kan komme med til mit brag af en fødselsdagsfest! Og selvfølgelig kommer de, for de ved, hvor meget jeg elsker at have fødselsdag – og hvor meget jeg elsker alt ved jul, selvfølgelig

12. ... Og apropos fest, så har alle brug for lidt fest og farver, når kulden raser udenfor. Og det står jeg selvfølgelig for – hvert år. 

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.