Rothmar regerer

Maria Rothmar er tidligere skønhedsredaktør og redaktionschef på Woman. Rothmar, som kollegaerne kun kalder hende, bor i Albertslund med sin mand og to døtre på 5 og 8 år. Hun forsøger dagligt at regere både skønhedssager, børn, snusfornuftig bankmands-mand og alle mulige andre ting, der dukker op i hendes liv.


4 forbandelser og 5 velsignelser ved at have en kæmpe booty

Maria Rothmar

Jeg er i totalt god form. For rund er da en god form, ikke? De kolde, hårde fakta er i hvert fald, at min varme, bløde bagdel er en størrelse 44, mens min overkrop er størrelse 38. Det er et meget enkelt regnestykke med resultatet: Jeg har en stor røv. Og det er der både gode og knapt så gode ting ved.

Forbandelserne:

1. Min røv æder mine shorts
Sommer og varme er pragtfuldt, men en omfangsrig numse og ditto lår kan godt gøre den varme sæson til en prøvelse. Smarte, korte shorts er ganske enkelt ikke en mulighed – så snart jeg har gået ti skridt i varmen, har min røv ædt dem. Stoffet moser sig simpelthen sammen mellem ballerne, og det er hverken kønt, klædeligt eller behageligt. Nederdele går an, hvis de altså er knælange. Som minimum.

2. Løstsiddende tøj gør mig firkantet
Nogle dage kan jeg godt føle mig fristet til at gå i løst, flagrende og rummeligt tøj. Især de dage, hvor jeg ikke elsker min størrelse 44-numse så højt som ellers. Men hver eneste gang, jeg prøver, sker der det samme: Mine brede hofter gør min kropsform så firkantet som et rektangel i en matematikbog. Så er rund alligevel en pænere facon, synes jeg.

3. Jeans passer enten i livet eller om måsen
Aldrig begge steder. Jeg forstår ikke, at det kan være SÅ svært for jeansdesignerne, men faktum er, at når et par lækre jeans sidder perfekt på måsen, så gaber de i livet. Og når de sidder perfekt i livet, så... ja, det har jeg sådan set aldrig prøvet, for den slags jeans kan ikke komme op over bagdelen. Fordømt.

4. Nogle dage er jeg sgu træt af dens massefylde
Ikke de fleste. Men nogle. Jeg gør mit bedste for at elske min krop uden forbehold, men det lykkes ikke hver eneste dag. Desværre.

 

Velsignelserne:

1. Mine jeans er altid fyldt HELT ud
Der er ikke noget, der hedder hængerøv, når du har en gigantisk booty. De brede baller fylder og breder sig helt ud i de yderste afkroge af mine jeans, og det er sgu egentlig meget fedt! Bogstaveligt talt. 

2. Det kræver kun et bælte at få timeglasfigur
Trin 1: Firkantet krop i løst tøj. Trin 2: Bælte strammet ind i taljen. Trin 3: Kontrabas-krop, boo-ya!

3. Jeg sidder blødt og godt
Det er nu snedigt at have sin helt egen polstrede pude med sig overalt. Skal vi sidde på gulvet, siger du? No problem, jeg har nemlig et dejligt blødt lag flæsk til at beskytte mine numseknogler.

4. Slå om-kjoler er som skabt til min bagdel
Jeg ELSKER slå om-silhuetter! Jeg ejer et utal af toppe, bodystockings og kjoler i wrap-design, for det er simpelthen så pænt til en svungen figur. Jeg har flere gange fået at vide, at det giver mig en ægte Kardashian-mås (endda mere ægte end den ægte vare), og det tager jeg som en kæmpe kompliment.

5. De fleste dage elsker jeg den 
Min krop ser ud, som den nu engang ser ud. Der er grænser for, hvor meget jeg kan (og orker) at ændre på den med fitness og fedtfri mad, så langt størstedelen af tiden vælger jeg helt aktivt at elske den. Min mand synes heldigvis også, at min numse er nice, så da vi blev gift, dansede vi en ekstra brudevals til den klassiske hyldest til runde bagdele: Baby Got Back med Sir Mix a Lot. Det var episk!

 

 

 

9 ufravigelige principper om børneopdragelse (som jeg opgav, da jeg selv fik børn)

1. Børn skal hverken trues eller belønnes for at få dem til gøre, som deres forældre siger.

“Nej, de skal blot tales til fornuft,” kan jeg stadig høre mit naive, barnløse jeg sige. Klip til i forgårs, hvor jeg tilbød min otte-årige datter et Kinderæg for at spise resten af sin pizza, mens min fem-årige datter udelukkende tog sine bukser på igen, fordi jeg oplyste hende om, at konsekvensen af kolde baller var noget nær livstruende sygdom.

 

2. Mængden af tid med iPads og fjernsyn skal holdes på et absolut minimum, højst en time hver weekend.

Sand historie: En dag gav jeg min ældste datter mit sundhedsur på i skole. Da jeg hentede hende klokken 16, havde hun gået 18.000 skridt. Jeg tror, hun kan tåle at sidde stille en halv time med iPad'en inden aftensmaden.

 

3. Der er abslout ingen grund til, at børn skal spise sukker i hverdagene.

Det er sjovt, som dette princip ALDRIG har været gældende for mig selv. Og jo – der kan være hundredevis af grunde til, at et barn kan få noget sukkerholdigt på en hverdag. Styr dit sukkerhysteri, fortidige jeg.

 

4. Flydende Panodil til børn er unødvendigt, med mindre barnet har mere end 40 i feber.

Et par år før vi selv blev forældre, skulle min kæreste og jeg passe min venindes dengang to-årige datter med overnatning. I hendes weekendtaske lå en flaske børne-Panodil, og vores forargelse ville ingen ende tage. Nej, vores fremtidige børn skulle i hvert fald ikke have medicin i tide og utide! Første gang vi selv stod med et grædende, hostende barn med mediumhøj feber klokken tre om natten, forduftede dét princip.

 

5. Kræsenhed skal ikke føjes, men kan opdrages væk.

Til en vis grænse. For de dage, hvor man er i underskud af både nattesøvn, overskud og i det hele taget energi nok til at stå oprejst, orker man simpelthen ikke kampen. Man orker at tilberede den omgang pasta med mayonnaise, barnet tilfældigvis gider at spise for tiden, og ikke én eneste handling mere.

 

6. Børn skal se i hvert fald nogenlunde ordentlige ud i tøjet.

Lige præcis dette princip er nu afløst af: ‘Børn skal have tøj på, der passer til temperaturen’. Andet forlanger jeg ikke. Så snart mine børn fik deres egen vilje, måtte jeg erfare, at jeg ikke magtede styling-kampen hver EVIG eneste morgen. Fint, tag en pink nylonbalkjole, brune bamse-leggings og en pirathat på i børnhaven. Bare du har en ulden undertrøje indenunder. I don't care.

 

7. Hysteriske anfald i supermarkedet sker kun, fordi forældrene lader det ske.

Ja. Men nu ved jeg, hvorfor de lader det ske. Fordi de ikke har sovet i tre år.

 

8. Mine børn skal altid kun spise hjemmelavet kvalitetsmad.

Og det er også en rigtig fin tanke, lige indtil du står en fortravlet tirsdag aften alene hjemme med to overtrætte børn, og der ikke er andet i huset end frosne nuggets, havregryn og Nutella. I denne situation har du fortjent en præmie, hvis du ligefrem får kogt havregrynene til grød. 

 

9. Jeg vil aldrig lade mine børn styre mit liv.

Af alle mine naive vildfarelser er dette nok den vildeste. For det siger sig selv, at når du er ansvarlig for et andet menneskes liv, lykke og udvikling som person, så er det dét, der styrer showet. Sådan er det bare.


 

Der er dog 3 principper, jeg aldrig opgiver:

1. Hver eneste dag skal mine børn have at vide, at jeg elsker dem.
2. Hver eneste dag skal mine børn kunne mærke gennem mine handlinger, at jeg elsker dem.
3. Hver eneste dag skal mine børn opleve, at de er gode nok som de er. 

 

“Hvad er en diskette?” Og 10 andre spørgsmål, folk stiller mig, fordi jeg er f***ing gammel

Niels Hausgaard, Erik Clausen, Maria Rothmar, Sara Møller Christensen

1. “Kan du huske, hvordan vi bare havde de mest kiksede Arto-profiler i folkeren?”
Nej. For da jeg gik i folkeskolen, var Internettet stadig noget, der blev stavet med stort I. Og vi kunne kun bruge det, når vi sad i skolens computerlokale. Og det fandtes vist endda først, da jeg kom i 9. klasse. Og dengang var der omkring syv hjemmesider i alt på hele nettet.

2. “Hvad forestiller det der gemme-ikon i Word? En diskette? Hvad er det?”
Forestil dig en CD-rom, som... nej, vent. Forestil dig en USB-nøgle, bare i... nej, det går heller ikke. Okay: En diskette var ligesom iCloud, hvis iCloud kun havde plads til tre Rihanna-sange. I øvrigt ved Rihanna nok heller ikke, hvad en diskette er...
 

3. “Var jeg overhovedet født der?”
Eftersom jeg allerede havde fået min første discman, min første tandbøjle og min første vodka-appelsinjuice-brandert, før du stak i et vræl på fødegangen, så nej.


4. “Heldigt for ham der Eminem, at han fik Ed Sheeran med på sit nye nummer, hvad?”
Heldigt for barnet Ed Sheeran, at verdens bedste rapper gennem de sidste 20 år gerne vil have ham med på sin single!


5. “Var I så nødt til at være hjemme, når I skulle ringe til hinanden? Hvad så hvis den, du skulle have fat på, ikke var hjemme?”
Så sendte vi et telegram med diligencen. True story.

6.“Så du virkelig aldrig MGP som barn?”
Første gang, DR lavede MGP for børn, var i 2000. Der var jeg 19 år. Men jeg så Popstars!

7. “Fandtes der overhovedet mobiletelefoner, dengang du gik i skole?”
Øh, ja? Hvor gammel tror du lige, jeg er? (Okay, hvis vi definerer ‘skole’ som ‘gymnasium’, så fandtes der mobiltelefoner. Jeg fik min første af slagsen, da jeg gik i 1.g. Den var metallisk grøn med en skærm på tre linjer i gul og sort. Abonnementet var fra Mobilix. Den var SYGT nice!)

8. “Hvem er S.O.A.P.?”
Børn, kom og sæt jer. Så skal jeg fortælle jer om dengang, Saszeline ikke havde et Z i sit navn. Til gengæld havde hun et slags band (?) med sin søster og Remee (ham kender I da, ikke børn? Det er ham den rare mand fra X Factor). De fremtryllede udødelige pophits! Eller, de fremtryllede i hvert fald ét: This is how we party!

 



9. “Ingen GPS? Hvordan fandt I så vej, når I skulle nogen steder?”
Vi printede en ruteanvisning ud fra nettet! Og så sad vi der i bilen og baksede med fem A4-sider fyldt med vejvisningsinstruktioner! Og hvis vi missede en linje og kørte forkert, så var det bare ærgerligt, du! Alternativt brugte vi vores forældres store, tunge bog med Kraks-kort fra 1986.

10. “Hvorfor er du så glad for det der billede af dig og de to gamle mænd?” 
Fordi de to gamle mænd er de LEVENDE LEGENDER NIELS HAUSGAARD OG ERIK CLAUSEN FOR HULAN DA! Jeg bliver så træt. Jeg går op og lægger mig. Hvem kommer med en plaid og en pose Werthers Echte?


11. “Gik I virkelig allesammen rundt med penge af papir? De ser jo helt falske ud!”
Okay, for at være helt fair kom denne ikke fra et voksent menneske, men fra min 8-årige datter. Vi så et program om finanskrisen, hvor en bankmand talte et bundt pengesedler, da spørgsmålet kom. For hende er konceptet om kontanter lige så antikvarisk, som drejeskivetelefonen er for mig. Lige der slog det mig: Fra nu af og resten af mine dage tilhører jeg Den Ældre Generation.

Disse 12 bizarre situationer kan KUN opstå på fødegangen

Mor, far og barn på fødegangen

1. Smerte. Vild, vanvittig og meget tæt på uudholdelig smerte. Som varer i cirka 48 timer, hvis du er heldig.

2. Andre mennesker er nødt til at minde dig om at trække vejret. Ellers glemmer du det simpelthen.

3. En fremmed kvinde stikker sine fingre ind i dig, mens din kæreste ser til. Og ikke én af jer bliver det mindste seksuelt opstemt af det.

4. Ud af din strube kommer en brølende lyd, der bedst kan beskrives som en bisonokse, der får et kompliceret brud på kloven, mens den er i brunst. Du registrerer, at denne lyd kommer fra dig, men du er ikke i stand til at gøre så meget ved det.

5. Du ligger mere eller mindre nøgen på en seng med vidt spredte ben og din kæreste ved din side. Alligevel er det at knalde det absolut allersidste i verden, du har lyst til.

6. Du opdager til din rædsel, at det ikke er fysisk muligt kun at presse med det ene område forneden. Andre ting bliver også presset ud.

7. I befinder jer i et rum fyldt med mennesker, men din kæreste er den eneste til stede, der IKKE må kigge på området ved din tissekone. Du holder dig bare til hovedenden, mester!

8. Et andet menneskes hoved stikker ud af dig.

9. Dele af det allermest intime område på din krop vil med ret stor sandsynlighed gå så meget i stykker, at det skal syes sammen igen med flere sting. Og det er der slet ikke noget unormalt i.

10. Lægeligt uddannet personale opfordrer ligefrem din kæreste til at klippe en del af dig midt over med en saks. Og han vil senere huske det som en af de smukkeste oplevelser i sit liv.

11. I dine arme ligger pludselig et lille, slimet, skrigende, blodigt og rynket væsen, der er skyld i alle de strabadser, du netop har gennemlevet. Og du elsker det højere, end du nogensinde har elsket noget før.

12. Da du trådte ind på fødestuen, var du selv det vigtigste i din tilværelse. Når du forlader rummet igen, er det anden, der er centrum i dit liv – og vil være det resten af dine dage. Fra nu af er du nogens mor.

 

Fri mig for dine (og mine) fordomme

Maria Rothmar

I år har jeg fejret et jubilæum (hvor voksent!). Den 1. juni var det nemlig præcis 10 år siden, jeg første gang mødte på arbejde som skønhedsredaktør på Woman.

Jeg husker den solvarme dag i 2007, som var det i sidste uge: Min koboltblå jerseykjole var indkøbt specielt til lejligheden, elastik­bæltet sad snorlige på hofterne, og de sorte leggings stoppede det helt rigtige sted midt på læggen. Jeg var nervøs og spændt, men mest af alt var jeg jublende lykkelig. Det var jo drømmejobbet, jeg skulle til at tage hul på!

Der er ingen tvivl om, at det var (og stadig er!) mit livs mest fantastiske job, men især én ting kom bag på mig – de fordomme, der følger med, når du arbejder med skønhed på et dameblad.

Letbenet skønhed

Da jeg fik jobbet, fik jeg også en masse lykønskninger, men sjovt nok er det en negativ reaktion, jeg husker bedst. En ven af en ven syntes, det var passende at spørge mig, om det overhovedet var et rigtigt job? Jeg svarede ved at spørge ind til rigtigheden af hans intelligens, men desværre er hans kommentar ikke enestående. Gennem årene har jeg nemlig flere gange måttet forsvare både mit fagområde, kvindemagasiner generelt og ikke mindst Woman.

Blandt de fordomme, jeg bruger mest energi på at diskutere, kan nævnes:

  • Skønhedsjournalister er duller (ja, og vi er det med stolthed!).
  • Journalister på kvindemagasiner er duller (kun dem, der også skriver om skønhed).
  • Woman skriver kun om blowjobs og slankekure (vi omtaler yderst sjældent førstnævnte og aldrig sidstnævnte).
  • Dameblade er letbenede og tager ikke tunge emner op (korrekt, hvis man ikke anser kvinders skæbnehistorier for at have nogen form for tyngde).

Jeg har i det hele taget aldrig forstået, hvorfor det i nogle menneskers øjne ikke er et rigtigt arbejde at skrive om ting, kvinder kan lide. Hvorfor det ikke tæller som ægte journalistik at guide til et godt sexliv, en flatterende garderobe, en smuk hud og et tæt venindeforhold.

Sjovt nok er det alt sammen ting, som samtlige af de personer, der ruger på ovenstående fordomme, gerne vil have mere af i deres egne liv.


Jeg er ikke bedre selv

Jeg skal dog ikke lyde alt for hellig, for sandheden er, at vi allesammen har forudindtagede meninger om verden omkring os – også undertegnede. Skal jeg være helt ærlig, har jeg også selv måttet droppe mere end én fordom gennem mine år på Woman. For eksempel troede jeg, at alle i modebranchen var tændstiktynde og kronisk sultne (i virkeligheden er deres hemmelighed, at de BÅDE er glade for kage og motion), og at alle i mediebranchen var kedelige voksentyper (i virkeligheden minder de mere om gymnasieelever med dertil hørende fest og ballade)

I takt med, at jeg har fået afskrevet nogle af mine egne fordomme, har jeg fået større og større ønske om, at vi lige tænker to trin længere frem, næste gang vi er fristet til at placere nogen i en kasse. Det viser sig nemlig oftest, at kassen skal have en langt mere kompleks facon, end vi har fantasi til at forestille os.

“10 sætninger, som min indre sukkergris hvisker til mig dagligt”

Maria Rothmar med kanelsnegl

1. “Bare liiidt mere sukker på havregrynene. De er jo ikke engang dækket endnu.”
Havregryn smager bedst, når de knaser.

2. “Jumbosnegle fra 7-11 er en del af en velafbalanceret morgenmad.”
Det er jo bare brød med lidt kanel på?

3. “Den her artikel siger, at chokolade er stort set lige så sundt som vitaminpiller.”
Ja, måske var det helt mørk chokolade, og ikke karameltrøfler, der mentes. Og jo, måske var det kun, hvis man nøjes med ét stykke om dagen. Jeg aner det ikke, jeg havde ikke tid til at læse artiklen færdig, fordi jeg pludselig var nødt til at løbe over i kiosken.

4. “Der er noget med, at rørsukker er lidt sundere end hvidt sukker. Jeg tror faktisk, at det er decideret sundt. Ja, sådan var det vist.”
Hvorefter jeg putter en teskefuld hipster-rørsukker i dagens tredje latte. Som dog er lavet på minimælk! Jeg er jo ikke usund eller noget.

5. “Uh, der er cheesecake på frokostbuffeten! Tag nu bare det største af stykkerne, det er trods alt kun onsdag én gang om ugen.”
I øvrigt fylder salat og grøntsager halvdelen af tallerkenen, så det er helt ok. (Og så ikke et ord om, hvor meget salat og grøntsager jeg rent faktisk får ned i maven...)

6. “Småsulten? Snup en Snickers!”
Okay, måske er det tv-reklamen og ikke sukkergrisen, der siger dette, men deres stemmer er altså forbavsende ens.

7. “Nu har jeg løbet tre kilometer, så er det helt ok med en plade Marabou med Daim. Jeg er jo lige ved at komme i kalorieunderskud!”
Og jeg har faktisk hørt, at det kan være en rigtig farlig tilstand.

8. “Hvis jeg nu spiser bland selv-slik til aftensmad og gulerødder som fjernsynssnack, så går det lige op.”
Når jeg på så snedig vis bytter om på kalorierne, passer regnskabet jo til punkt og prikke i sidste ende.

9. “I aften skal jeg bare have et æble til filmen. Uh, hvad var det? Et fire måneder gammelt halvspist og uindpakket chokoladeæg bagerst i slikskabet? Haps!”
Min samvittighed byder mig at undgå madspild.

10. “Det der med at skrue lidt ned for sukkerindtaget, det kan jeg bare starte på i morgen. Hvilken forskel gør én dag (og en pakke Snøfler) til?”
Relateret indhold: Verdens mest udbredte slankekur er den, der starter i morgen.