Simones skriverier

Simone er studentermedhjælper på Woman.dk. Hun er helt pjattet med fodbold og bruger mere tid på stadion end på tv-serier. Dagen er en kæmpe succes, når hendes hold vinder, og der er sushi til aftensmad – og ekstra god, når kæresten en sjælden gang i mellem køber blomster med hjem


“Jeg kan af erfaring virkelig anbefale dig at skaffe en ulykkesforsikring”

Nu lyder jeg måske som et forsikringsselskab, der prøver at sælge dig en vare, som de kan tjene mange penge på. Det er jeg ikke. I stedet er jeg den glade indehaver af en forsikring, der gjorde en lang skadesperiode en lille smule mildere – den hjalp mig nemlig både økonomisk, og på den måde fysisk, da jeg ødelagde mit korsbånd tilbage i 2016…

Du ved aldrig, hvornår ulykken indtræffer

Jeg var forsikret, da jeg ødelagde mit korsbåndog gudskelov for det! For her erfarede jeg virkelig, hvorfor at det er SÅ vigtigt, at du får købt dig en ulykkesforsikring, INDEN ulykken indtræffer – og det ved du altså aldrig, hvornår kommer til at ske.

For godt to år siden rev jeg mit korsbånd over i højre knæ i en håndboldkamp, og i det øjeblik var min tid som håndboldspiller forbi. Ikke kun på grund af korsbåndet, men fordi jeg generelt har brækket og ødelagt så mange kropsdele, at det inspirerede til en artikel om det at være fast gæst på skadestuen.

Tanken om alle de ting, jeg ikke længere ville kunne lave, var tung og trist, og jeg erfarede også hurtigt, at det her var en proces, der ville komme til at koste mig en del penge på både genoptræning og udstyr. Der var her, at jeg blev ekstra taknemmelig over at have en ulykkesforsikring!

Forsikringen kan være en økonomisk håndsrækning

Jeg ødelagde mit andet knæ som 15-årig (det der altså ikke senere blev korsbåndskadet), skulle gå til fysioterapi og tage særligt hensyn til knæet resten af mit liv. En ulykkesforsikring havde givet mig (og min familie) en økonomisk støtte, da skaden var slem og kun er blevet værre med tiden. Dengang havde jeg ingen forsikring.

Netop derfor forsikrede jeg mig, idét jeg blev voksen og skulle til at være ansvarlig for mig selv. Jeg havde lært lektien og med min skadeshistorik, vidste jeg, at det ville være klogt at købe en ulykkesforsikring. Det var et godt træk, for fire år senere var det dén forsikring, der gjorde, at jeg fik ét års fysioterapi (udover det, som i forvejen blev tilbudt af hospitalet) til at træne mit knæ og resten af benet stærkt igen. Derudover fik jeg en økonomisk erstatning, da korsbåndsoperationen resulterede i en méngrad på fem procent (som i mit tilfælde var minimums méngraden for at få erstatning).

Ja, det koster penge – men det handler om prioritering

Mange fravælger ulykkesforsikringen, fordi de synes det er dyrt. Nogle har måske ikke pengene til den, mens andre prioriterer den fra til fordel for andre ting. Jeg kan kun anbefale, at du VIRKELIG overvejer at finde midlerne til at skaffe dig en ulykkesforsikring.

Mange forsikringsselskaber tilbyder, at du kan dele forsikringsprisen op i månedlige bidder, og på den måde vil det ikke virke så voldsomt et beløb, som hvis du skal betale den årligt. Det svarer måske til, at du sparer én cafétur væk om måneden eller dropper at købe den kjole, som du alligevel ikke får gået med mere end et par gange – og det er din krop da værd, synes du ikke?

Penge er dejligt, men jeg ville MEGET hellere have et rask og velfungerende knæ. Når tingene er som de er, kan jeg i det mindste trøste mig med, at jeg på grund af min ulykkesforsikring fik en god hjælp til at komme videre.

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

“10 mindeværdige ting, som jeg kan takke mine folkeskoleveninder for”

1. Tak for at være dem, jeg havde de første dybe snakke med. Virkelig TAK – Hvis mit hoved alene skulle ha' rummet alt det, vi har delt, så havde der ikke været plads til læring!

2. Tak for at dele de ufattelig mange tøj- og makeup-stadier. Jeg kunne være sikker på, at jeg aldrig var alene om at matche øjenskygge med tøjet eller at troppe op i en gennemsigtig Dolce & Gabbana (under)trøje.

3. Tak for at få alle frikvarterne til at føles som Guds gave til menneskeheden. Både dem, der blev tilbragt i klatretræet, på bænken eller på vej i kiosken efter slik. Særligt sidstnævnte!

4. Tak for at være der gennem alle mine barndoms-crushesHvis min ‘flamme’ ikke viste samme interesse, så kunne han godt forvente at få hele holdet på nakken!

5. … Og også gennem det, der dengang føltes som min første forelskelse. Jeg satte pris på hvert et “du fortjener bedre”.

6. Tak for at have givet mig så mange skønne oplevelser. Som vi jo heldigvis var hammer gode til at dokumentere med omtrent 400 billeder. Hver gang.

7. Tak for at dele min passion for flotte fyre i plakatformat. Klasselokalet blev jo MEGET pænere, når lækre Chad Michael Murray pyntede på væggene.

8. Tak for at gøre mig klogere dag efter dag. Det er altid lidt nemmere at suge læring til sig, når det kan gøres i et godt selskab!

9. Tak for at have holdt mig ud i alle årene! Jeg mener, ti år er seriøst lang tid at se på de samme mennesker fem dage om ugen.

10. Tak for at gøre folkeskolen uendeligt mange gange federe. Af hjertet tak! 

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

“Jeg tror, at jeg er ramt af en midttyver-krise”

Hjælp! Tiden går for stærkt...

Jeg er ramt af en midttyver-krise. Jeg er ikke klar over, om det overhovedet er en ‘ting’, men jeg kan love dig for, at det eksisterer i mit univers. Puha, hvor synes jeg, at der er utrolig mange ting, som du skal tage højde for, når du når til midten af dine tyvere... “Hvornår skal I giftes?”, “Hvornår bliver jeg mormor?” og “Hvad vil du arbejde med efter studiet?”. Calm down, Norma Rae! 

Har altid troet, at jeg skulle være ung mor

Siden jeg var meget ung, har jeg altid haft en idé om, at jeg skulle være ung mor. Inspireret af min egen mor og vores (hvis jeg selv skal sige det) helt specielle forhold til hinanden, var jeg sikker på, at hvis du får børn i en ung alder, så har du en endnu bedre connection med dit barn. 

Nu er jeg i mine midttyvere, og der har stadig ikke været en såkaldt kage i ovnen. Og det er helt bevidst. Som mine start tyvere passerede forbi, blev jeg bare mere og mere klar over, at det altså ikke var endnu, at min kæreste og jeg skulle sætte børn i verden. Det er ikke, fordi jeg er i tvivl om, om vi kan klare det. Uden at lyde højrøvet, så tror jeg, at vi bliver nogle fantastiske forældre – og børnene vil blive berriget med nogle fantastiske familier og venner. Det skal bare ikke være nu. 

Der er så meget, jeg gerne vil nå 

Særligt det med børn har gjort mig en liiille smule stresset. For der er jo altid en potentiel risiko for, at jeg er blandt de kvinder (eller at min kæreste er blandt de mænd), der har svært ved at få børn og har brug for lang tid til processen. Det ved vi ikke endnu. Men jeg vælger at tro på, at det godt kan lade sig gøre, og at når vi en dag er klar til børn, så får vi børn – på den ene eller anden måde.

Men der er så meget, som jeg gerne vil nå og opleve, inden jeg får børn. Lange, eksotiske rejser til fjerne destinationer, festivaler og ubekymrende byture – og lidt mere af alt det, som jeg allerede har oplevet, men som jeg ikke er blevet mættet af. 

Jeg ved godt, at du sagtens kan rejse rundt med baby på armen, og at livet ikke går i stå, når du har fået børn. Men det føler jeg, at det gør lidt alligevel. I hvert fald den del af livet, hvor det udelukkende handler om mig og mit ego. Jeg har en idé om, at når jeg en dag får et barn, så er der intet i verden, der vil betyde mere. Og tag ikke fejl, det glæder jeg mig til! Men lige nu vil jeg bare gerne have, at det handler om mig. 

Livet går stærkt 

Bryllup, børn, villa, volvo og vovse. Vi skal nok nå det hele, hvis det er det, vi gerne vil. Men jeg synes, at det er vigtigt at mærke efter, og ikke lade sig påvirke af sine omgivelser. For tænk over det: Vi har kun ét liv. Og det er vores fornemmeste opgave at leve det fuldt ud!

Hvad dét så lige betyder for dig, er ikke nødvendigvis det samme, som det betyder for mig. For selvom vi mennesker kan minde om hianden, så er vi vidt forskellige individer med vidt forskellige behov.

Livet går stærkt. Og jeg er overbevist om, at det er derfor, at jeg er ramt af min midttyver-krise. Men jeg må konkludere, at det ikke hjælper, at jeg stresser over det, for så får jeg ikke det optimale ud af den dyrebare tid, som livet er. 

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her. 

“Er det for meget at fejre sin årsdag HVERT år?”

I år fejrede vi endda årsdag to gange! På dagen var vi nemlig inde og se fodbold, (som vi begge er vilde med).

Da jeg tilbage i 2014 mødte min kæreste, gik tingene meget stærkt. Vi var sammen uafbrudt hen over sommeren, og efter godt og vel tre uger besluttede vi os for at putte et label på vores forhold.

Vi kunne i og for sig godt have fortsat, som vi gjorde, uden decideret at kalde os kærester, men det var bare nemmere, når folk spurgte, ‘hvem det nu var, at jeg sms’ede hele tiden’, at jeg så bare kunne svare ‘jamen det er min kæreste’.

Derfor tog vi ‘snakken’ og besluttede os for, at det var altså det, vi var. Kærester. Den dag blev tilfældigvis 12. august – og det har vi fejret på årsdagen lige siden.

Du behøver ikke at sætte en dato på forholdet

Det at fejre årsdagen for, hvornår man fandt sammen med sin soulmate, er langtfra en selvfølge. Ja, faktisk kender jeg rigtig mange, der ikke engang har en præcis dato for, hvornår de blev kærester med deres partner.

En af mine bedste veninder har været sammen med sin kæreste i lige så lang tid, som jeg har været sammen med min. Eller, sådan cirka. For de har aldrig rigtig gået op i, hvornår de præcist blev kærester, og af samme årsag fejrer de det heller ikke årligt.

Det elsker de jo bestemt ikke hinanden mindre af. De følte bare aldrig et behov for at sætte en dato på deres forhold. For nogle bliver det med årsdagen først en ting, når de bliver gift og derfor har en præcis dato for, hvornår de sagde ‘ja’ til hinanden – for andre er det bare ikke noget, som har så stor betydning.

Vi fejrer vores årsdag, fordi vi synes det er hyggeligt

Min kæreste og jeg var det typiske, sukkersøde par, der i starten af forholdet gik rigtig meget op i månedsdage, halvårsdage og hvad der nu ellers var af dage, vi kunne fejre sammen.

Med årene er det dog trappet væsentlig ned, og månedsdagene blev kun til halvårsdage, og halvårsdage blev kun til årsdage. Og det synes jeg nu er meget passende. (Det andet blev både for meget og for dyrt i længden for os.)

Men fælles for alle vores markeringer af vores parforhold var, at vi gjorde det, fordi vi synes det var hammerhyggeligt. Det var en anledning til at gøre lidt ekstra ud af en normal hverdagsaften.

Vi har aldrig været supergode til at gå på spontane dates med hinanden, (til gengæld er vi rigtig gode til at hygge med serier og snolder på sofaen), og derfor nyder vi ekstra meget, når vi får en anden form for kvalitetstid, end den vi har dagligt.

Det er heldigvis helt op til dig selv

… om du vil planlægge en hel dag dedikeret til din kæreste og købe gaver i dyre domme, eller om I foretrækker at fejre jeres kærlighed lidt mindre højtideligt (og måske slet ikke gøre noget særligt ud af én bestemt dag).

Hvis I er gode til at vise hinanden i det daglige, hvor stor pris i sætter på hinanden, så behøver I jo i virkeligheden slet ikke én bestemt dag at vise det på? Og hvis I alligevel skulle have lyst til det, så gå all-in og fejr hinanden hver dag hele året – plus på den helt særlige dag.

Jeg ved i hvert fald, at min kæreste og jeg igen til næste år vil være at finde i fint tøj, på en god restaurant og måske med en lille gave i tasken. 

“Jeg bruger alle mine penge på rejser – og jeg elsker det!”

Billede fra en tur til New York i efteråret 2017.

Jeg er typen, der ikke har (og aldrig har haft) en opsparing. I hvert fald ikke en, der har fået lov at stå i fred i mere end et halvt år. For sagen er den, at hver gang jeg har et relativt pænt beløb på kontoen, så investerer jeg hele molevitten i det absolut bedste jeg ved: rejser.

Det har (naturligvis) medført en helvedes masse spørgsmål og lettere bekymring fra familie og venner – men også fremmede, der ikke helt kan sætte sig ind i min situation og mine valg.

“Men bør du ikke spare op til en bolig? Bil? Kat?”

Jeg hører meget tit fra andre mennesker – særligt voksne (I ved, sådan rigtig, rigtig voksne) – om jeg ikke har lagt penge til side til fremtiden. For “Det er jo vigtigt at spare op, så du ikke skal ud at tage et lån,” siger de, og ja, det kan de da godt have en pointe i.

Det er selvfølgelig vigtigt at have sin økonomi i orden, og ja, det ville da være top surt ikke at have råd til møbler og indskud, når vi en dag skal flytte, men for mig er det et spørgsmål om prioritering – og hårdt arbejde.

Når jeg har en rejse – eller måske bare tankerne om en – i sigte, så gør jeg altid en ekstra indsats for at spare penge op. Jeg tager flere vagter på mit arbejde, hvis muligt, og sørger for at mindske mit forbrug på tøj, café latter og restaurantbesøg. På den måde får jeg skabt en god, midlertidig opsparing, som jeg så bruger på at købe en rejse, når pengene er store nok.

Jeg gør (så vidt muligt) dét, som gør mig glad

På samme måde som jeg altid sparer op til drømmerejsen, er jeg sikker på, at når jeg og min kæreste en dag får drømme om villa, vovse og Volvo, så skal det nok kunne lade sig gøre. For til den tid vil jeg prioritere anderledes og sørge for, at de penge jeg sparer op går til lige de drømme, som jeg har på det tidspunkt.

Klart, det er ikke superrealistisk at spare op til indskuddet til et boliglån på et halvt år, hvis kontoen til at starte med står på nul. Men jeg vælger at tro på, at jeg i tilpas god tid gør mig de tanker – og ellers må jeg vente med de nye drømme, til pengene er der.

For mig er det vigtigt at gøre ting, der gør mig glad. Her og nu. Og når jeg sætter så stor pris på at rejse, som jeg gør, så synes jeg, at det er meget naturligt, at det er dét mine penge hovedsageligt går til. Så længe det ikke er noget, der forgælder mig eller gør min hverdag decideret dårligere. 

Rejser er også en investering i fremtiden

Min hverdag fungerer allerbedst, hvis jeg ved, at jeg har en rejse at se frem til. For dét at rejse giver mig så stort et kick, at jeg kommer hjem med fornyet energi og motivation (som så skal reloades med en ny rejse, gerne efter maks et halvt år).

Så når jeg rejser, så er det uden tvivl en investering i min fremtid. Uden et break, nye oplevelser og kulturberigelse (ja, nu bliver det fancy), så ville jeg ikke være den samme mig med det samme positive sind og samme engagement i de ting, jeg laver. Og det tror jeg ville være skadeligt for min fremtid!

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

At bosætte mig sydpå var en af mine bedste beslutninger

Der er ret mange, der vælger at tage et sabbatår (eller to, tre stykker), når de færdiggør en gymnasial uddannelse. Nogle vælger at bruge året på at arbejde og lave sig en solid opsparing, mens andre vælger at rejse jorden rundt (mindre kan også gøre det). Jeg gjorde en god blanding.

Arbejd, arbejd – og så rejs!

Det koster jo penge at rejse, og de penge hang ikke på træerne – desværre. Det krævede godt et halvt års arbejde som medhjælper i en børnehave og weekendarbejde i Føtex efter gymnasiet, inden jeg kunne få råd til flybilletten til Barcelona og én måneds bartenderskole (Den tur er i øvrigt en af mine bedste ferieminder).

Jeg har altid haft en forkærlighed for Spanien, dets sprog og kultur, og det var derfor oplagt, at det var dét land, mit sabbatår skulle tilbringes i. Min måneds ophold i Barcelona var startskuddet til et i alt fem måneders ophold i det spanske, hvoraf de fire af dem var helt nede sydpå i Malaga. Det viste sig at være en rigtig god beslutning!

Spanien er en fantastisk destination

Jeg forelskede mig i Malaga på en tur med mine veninder sommeren forinden, og var derfor opsat på, at det var dér jeg skulle afprøve mine ny-tillærte bartender-skills. Efter Barcelona fløj jeg derfor direkte til Malaga i håb om at finde arbejde – det gjorde jeg ikke, da det var ude for sæson (oktober).

Jeg nåede dog at komme til jobsamtale på en bar, hvor jeg efterfølgende blev og drak en drink (Ja, all by my self). Her kom en sød, jævnaldrende pige hen til mig, og jeg havde bestemt ikke regnet med, at hun skulle blive en af årsagerne til, at jeg fem måneder senere valgte at tage mod Malaga igen.

Hun, Amy, var åben, snaksaglig og på få dage havde jeg fået en ny veninde, der selv arbejdede på en bar i byen Benalmádena, når det var sæson. En bar, der skulle vise sig at blive min nye arbejdsplads.

Nogle af de piger, som jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med – Amy som nummer to fra højre

Jeg fik minder – og venner – for livet

Fra altid at have boet hjemme i trygge rammer, fået huslejen betalt og mad på bordet, var en seriøst omvæltning på vej. I Barcelona var jeg en del af et fællesskab med en masse andre unge, der boede under samme tag og lavede alt sammen. I Malaga var jeg bare mig. Og så alligevel ikke helt.

For gennem mit nye, irske arbejdsplads lærte jeg en masse skønne mennesker at kende – og gennem dem lærte jeg endnu flere at kende. Pludselig var jeg en del af et stort fællesskab af bosatte skotter, irer, englændere og spaniere, selvfølgelig. De relativit få penge, som jeg tjente på mit arbejde som bartender, gik ubeskåret (okay, udover også til husleje og mad) til at have det sjovt i hverdagen – både med nye venner og de fra Danmark, der kom på besøg. Dét var en anden fremragende ting ved at bosætte sig i Spanien: du er aldrig mere end et par timer væk fra dem derhjemme.

Gør det – også selvom det kan virke skræmmende

Jeg tog af sted med store forventninger om, at de fire måneder ville være fantastiske – og jeg blev bestemt ikke skuffet. Mit liv i Spanien var i sandheden min udenlandske drøm, der gik i opfyldelse! Den oplevelse under jeg alle at få. 

Selvom det kan virke skræmmende at rykke teltpælene op og flytte til et helt andet land, så lærer du virkelig noget om dig selv – og andre mennesker – når du bevæger dig ud i verden. Og det er altså ikke for sent, bare fordi dit sabbatår måske for længst er passeret. Måske du kan gøre det som et led i studiet, over sommeren eller bare som en pause fra hverdagen herhjemme?

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.