Kvinde med lagkage
© iStock

8 grunde til, at det i virkeligheden er fedt at have fødselsdag i starten af året

Du tænker måske, at det kun kan være nedern? Du kan godt tro om igen

23. januar 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

1. Du får en ekstra mulighed for at få de ting på din ønskeseddel, som du ikke fik til jul. Nogle siger, at det er åndssvagt at få gaver så tæt op af hinanden – men hey, hvordan kan det nogensinde være et problem? 

2. Alle butikkerne bugner af udsalg, og det betyder større gaver. Selvom din familie og venner har brugt de fleste af deres sparepenge på julegaver og vanvittige nytårsfester, betyder de gode tilbud, at du stadig er sikret en god gave. 

3. Det er (læs: var) fedt at være den ældste i venindeflokken. Og nej, det er du måske ikke længere, og nej, det er heller ikke længere et sejt kort at smide, men da du fyldte 18 før resten af dine veninder og kunne komme ind på hjembyens fedeste diskotek, var du rimelig nice!

4. På grund af kulden pakker du dig ind i sweatre, så den ekstra fødselsdagskage kan ikke ses. Nu vil den kritiske læser sikkert påpege, at både du og dine veninder har et hav af sunde nytårsforsætter, som bandlyser kage – men come on, et par uger inde i januar er de gode intentioner skrottet, og I er tilbage på kage-vognen.

5. Ingen har de store planer i starten af året, så der er masser af tid til at fejre dig. Kalenderen var booket i december, så nu vil dine veninder “gerne slappe lidt af”, så de kan med garanti godt komme til din fødselsdag.

6. Eksamener kræver afbræk, og det betyder endnu mere fødselsdagsfejring. Halvdelen af dine veninder sidder sikkert begravet i bøger i starten af året, og de hungrer efter at finde en overspringshandling – et voila, her er din fødselsdag et perfekt indslag!

7. Lysene på lagkagen lyser op midt i vintermørket. Tjah, lidt små-filosofisk og pladder-romantisk har man vel altid lov at være?

8. ALLE har brug for en ordentlig fest, når det er så mørkt og trist udenfor. Hvad kurerer en vinterdepression bedre end at hænge ud med dine bedste veninder til en god fest? Ingenting. Bare gå igang med at planlægge dit livs fødseldagsfest.

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?