Kvinder spiser pizza i seng
© iStock

9 herlige grunde til, at det er møgfedt at bo i en lille etværelseslejlighed

Du når ALTID ud på toilettet for at kaste op, selv om du ligger tømmermændsramt i sengen

20. februar 2018 af Rie Louise Kirkebjerg

1. Du kan gøre hele hytten rent på et kvarter. Det kan dine veninder, som bor i et 200 kvadratmeters hus, vist ikke prale med, hva’?

2. Du når ALTID ud på toilettet for at kaste op, selv om du ligger tømmermændsramt i sengen. Fem skridt og BUM, så er du klar til at ørle resten af dagen.

3. Hvis du har kokkeret pizza til aftensmad, er der en god chance for, at duften ikke er fortrængt, inden du skal sove. Findes der noget bedre end at falde i søvn med pizza i tankerne?

4. Hvis du har dedikeret din dag til Netflix-bingewatching, behøver du ikke bevæge dig særligt meget for at nå alle de vigtige ting omkring dig. Computeren på bordet, sodavanden i køleskabet, opladeren i stikkontakten. Ready, set, Netflix!

5. Du føler, at du har meget mere tøj, end du overhovedet har. Det har jo en massefylde på halvdelen af lejligheden!

6. Dine veninder synes sandsynligvis, at du har en vanvittigt hyggelig lejlighed, og selv om de bor større, ender I ofte med at hygge hos dig. En god undskyldning for at danse på bordene er jo, at der reelt set ikke er plads til dine twerk-moves andre steder.

7. Du reder din seng hver eneste dag. Du har derfor også for længst skilt dig af med dit gamle Barbie-sengetøj.

8. Når du er ude at rejse, har du intet problem med at bo på et vandrehjem med små værelser. Uh, er der lige frem plads til kufferten UNDER sengen. Luksus!

9. Du bruger bogstaveligt talt hvert eneste rum i din lejlighed. Det håber vi i hvert fald...

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?