Derfor er maj den ALLERBEDSTE måned at have fødselsdag i

Tag den, andre måneder!

14. maj 2016 af Sara Møller Christensen

1. Vejret er (næsten altid) fantastisk. Og fordi det er den første måned, hvor det for alvor er varmt nok til at sidde ude og drikke fødselsdags-rosé, er der ingen, der er blevet trætte af konceptet ‘sol’ endnu.

2. I modsætning til i sommermånederne er der ingen, der er taget på ferie endnu. Det vil sige, at alle kan komme til din fede fødselsdagsfest. Og det vil de også gerne, for de ved, hvor vigtig din fødselsdag er for dig.

3. Du har lige fået helt friske feriedage. Og eftersom der er læææænge til maj næste år, kan du ligeså godt brænde et par stykker af på at holde den perfekte fødselsdag. Der dukker jo garanteret ikke andet op, du hellere vil bruge dem på.

4. Udover fridage, du selv kan tage, har maj også en milliard helligdage. Og hvis du er heldig, falder din fødselsdag på én af dem. Alternativt dagen inden en helligdag så du og veninderne kan få en ordenlig bytur (her kan du teste, hvilken rolle du har, når venindegruppen går i byen).

5. Du mangler altid en masse ting til sommeren, som du kan ønske dig i fødselsdagsgave. Hvad kan man ønske sig i februar? Et par vanter, man kan bruge igen næste år? Nej, tak.

6. Du blev undfanget i august, og alle ved, at parforhold er bedst om sommerenDet betyder, at dine forældre formentlig havde sex, fordi de havde lyst og ikke af pligt, og at du derfor er et rigtigt kærlighedsbarn. Okay, vi stopper nu, mens legen er god. Men de fem øvrige grunde er altså reelle nok!

MAJ-BARN FTW!

Hvad synes mændene?