Sisters
© iStock

Du ved, du er lillesøster, når…

Du skylder både dine store søskende en tak – og en omgang tæsk!

26. februar 2018 af Tine Sandorf

1. ... du ved, at du er forkælet. Selvom du ikke er meget for at indrømme det!

 

2. ... du regner med, at der altid er andre, som har styr på planlægningen. Du er vant til at være den mindste, som bare følger med. Så hvorfor ændre på det, bare fordi du er blevet voksen?

 

3. ... du føler, at du har mere end to forældre. For dine søskende passer lige så meget på dig og belærer dig om alverdens ting – faktisk i højere grad end dine forældre.

 

4. ... du kommer i krydsforhør. Det er sikkert sødt ment, når dine søskende vil vide alt om dit arbejdsliv, dit kærlighedsliv, dine venskaber, din boligsituation, ja, bare alt!

 

5. ... din nye kæreste kommer i krydsforhør. Han kan næsten være sikker på at høre sætningen: ‘nu passer du altså på hende – ellers kommer vi efter dig!’ Tak, kære søskende, for at få ham til at løbe skrigende bort, inden han overhovedet er kommet ind i familien!

6. ... du har dine faste forsvarere. Og sådan har det været, lige siden dengang du havde problemer i skolegården.

 

7. ... jeres forældre har opdraget dig meget mere løst end dine søskende. Tak, fordi I tog en for holdet!

 

8. ... alt, du gør, vil blive husket. Dine søskende er som leksikoner over dit liv – inklusiv dine kiksede teenageår og akavede uheld.

 

9. ... du har forbilleder. Da du var mindre, ville du være som dem. I dag vil du gerne være dig selv, men du ser stadig op til dine seje søskende.

 

10. ... du er vokset op med følelsen af at kunne slippe afsted med hvad som helst. For lige meget hvad du gjorde, havde dine søskende allerede gjort noget, der var værre.

11. ... du altid vil blive set som den lille – også når I er 70 år.

 

12. ... du er vant til at vente, til det bliver din tur. For du er vokset op med, at det altid var den store, der vandt, når der var kamp om alt fra fjernbetjeningen til at trykke på stop-knappen i bussen.

 

13. ... du ved, hvor hurtigt helt ufarlige ting kan blive til torturinstrumenter. Dine søskende skylder dig faktisk en undskyldning for alle de blå mærker!

 

14. ... du har været i tvivl om, du var adopteret. Hvorfor var det egentlig sjovt at drille dig med det?

 

15. ... dine søskende stadig kan finde på at tale til dig, som om du er syv år gammel. Tror de, at du stoppede med at vokse, da du startede i skole eller hvad?

 

16. ... du ved, at tårer virker. Og en bævrende mund gør det endnu bedre. Ha! Hvor er I nemme at snyde!

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?