Kvinde sveder efter træning
© iStock

Sådan fjerner du let svedlugten fra dit (eller kærestens) træningstøj

Kender du det med, at tøjet faktisk lugter, selvom det er blevet vasket?

8. marts 2018 af Emil Maischnack Jensen/Idenyt.dk

Fjern den sure svedlugt fra tøjet

Mange har nok prøvet at finde træningstøjet frem inden en træning og blive mødt af en sur svedlugt, der nærmest trækker tårer i øjnene, og det er selvom, tøjet faktisk har været en tur i vaskemaskinen.

Indimellem kan det være fristende at kassere et ellers udemærket stykke tøj alene på grund af lugten.

Heldigvis er det ikke nødvendigt at gå så langt. Det er nemlig ikke svært at fjerne svedlugt fra tøj – uanset om det er syntestisk træningstøj eller helt almindeligt hverdagstøj.

Følger du blot disse tre råd bliver dit gode tøj hurtigt fri for svedlugt.

Sådan kan du fjerne svedlugt fra tøj

  1. Vask tøjet efter hver eneste træning. Det kan godt være at svedlugten ikke betyder så meget, når du bare skal løbe en tur for dig selv, men desto flere gange du bruger de svedige tøj mellem hver vask – desto sværere bliver det at fjerne lugten.
  2. Læg det svedlugtende tøj i blød i en spand med en blanding af halvt klar eddike og halvt vand i mindst en time – og gerne længere
  3. Vask tøjet ved det antal grader der anbefales på vaskeanvisningen. Sørg for, at din vaskemaskine ikke er helt fyldt. En overfyldt vaskemaskine kan nemlig ikke vaske tøjet helt rent.

Fjern svedlugten

Har du store problemer med svedlugt, kan du, udover at tænke over, hvordan du vasker dit tøj, også gøre noget for at mindske mængden af sved du producerer og ikke mindst lugten af din sved.

  • Spis sundt og varieret, drik rigeligt med vand og undgå tobak og alkohol.
  • Undgå chili og ingefær, der begge er kendt for at øge svedproduktionen.
  • Brug en god deodorant eller antiperspirant.
  • Vær opmærksom på, at parfume eller eau de toilette i sig selv ikke virker sveddæmpende eller dækker svedlugt særligt effektivt.

Kilder: Nordjyske.dk, apoteket.dk

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?