Mange halv- og papsøskende
© Getty Images

15 ting, du kender, hvis du har (mange) halv- og papsøskende

Hvem må hvad hvor og for hvilke forældre? Øh, ja, det er forvirrende!

3. juli 2020 af Amalie Caroline Møller Bonde

Papsøskende, bonussøskende, stedsøskende... Kære søskende har mange navne, når der pludselig kommer nye brødre og søstre til familien, som du ikke har haft altid – og som du ikke har bedt om.  

Men det kan være rigtigt fedt at få nye halvsøskende, og ja, der følger også nogle udfordringer med. Vi har forsøgt at opsummere begge dele på vores liste over ting, som du helt sikkert kan nikke genkendende til, hvis du har papsøskende.

1. Det første møde glemmer du helt sikkert aldrig. Lige meget om du var lillebitte, eller dine forældre først blev skilt, da du var voksen, husker du med garanti den første gang, du stod ansigt til ansigt med din mors ellers fars kærestes nye børn. 

2. Du kendte måske dine nye søskende overfladisk i forvejen, og det blev det ikke lettere af. Måske boede i I samme by eller spillede i samme håndboldklub, og nu skulle I pludselig være tætte, selvom du ikke selv havde valgt dem. 

3. Men det kan samtidig være en genial mulighed for at få den bror eller søster, du altid har drømt om. Eller at få én søskende på præcis samme alder som dig selv. Hvor mange af os har ikke drømt om det?

4. “Det må jeg hjemme hos min mor”-skænderiet er en klassiker. Hvem må hvad for hvilke forældre? Der er flere regler at sætte sig ind i i en sammenbragt familie, end der er i et mellemstort EU-udvalg (eller noget).

5. Du syntes helt sikkert, at dine papsøskende fik lov til meget mere end dig. Og hvad skete der for, at din mor eller far var så sød over for dem og så hård over for dig. Uretfærdigt!

6. Når I siger til folk, I er søskende, bliver I altid mødt af et: “Jamen I ligner jo slet ikke hinanden.” Det er godt set, Sherlock! Men du vil hellere have at vide, at du ikke ligner dine papsøskende, end at få at vide, du ligner din papfar eller -mor (oh, skræk!).

7. Apropos papfar/papmor, hvad skal man kalde vedkommende? Papfar, stedmor, bonusfar eller...? Der er så mange forvirrende ord, at det føles som din første tysktime i folkeskolen. 

8. Små kliker kan ikke undgås. Tit holder de biologiske søskende sammen, men det kan også ske, at du klikker særligt godt med én af ‘de nye’ frem for de andre.

9. Dobbelt op på fødselsdage og gaver, hvilket er en af de ting, vi IKKE klager over!

10. Op til flere (og forskellige) juleaftener... Når du er skilsmissebarn, er det helt almindeligt at holde minimum to juleaftener med diverse halv-pap-og-så-videre-søskende. Og det betyder altså juleaften med det HELE: flæskesteg, risalamande (det vil sige flere chancer for at få mandlen), gaver og dansen rundt om træet. Yes!

11. Men skal man give for lige mange penge i gave til sin rigtige søster og sin papsøster? Uh, det evige dilemma!

12. Du får ikke bare nye søskende – du får en helt ny og stor familie. Med alt, hvad der hører til af bedsteforældre, kusiner og fætre. Og hvis de nu også er skilt, bliver det da først rigtigt forvirrende (who are we kidding? Det har det hele tiden været!).

13. Du er altid i tvivl om, hvor mange søskende du skal tælle med, når folk spørger, hvor mange du har. Tæller papsøskende med, eller er det kun halvsøskende udover de helt biologiske? Der er jo en betydelig forskel på syv og to.

14. Det kan nemt blive en længere og indviklet forklaring, når du skal fortælle om din familiesituation. “Min mors nye mands børns anden søster...”

15. Det kan være svært at pleje alle relationerne. Så længe I bor under samme tag (i hvert fald hver anden uge eller noget i den dur), er I automatisk forbundet. Men når I flytter hjemmefra, er det nærmest umuligt at få tid til at se hele søskendeflokken. Godt, I har de tre årlige juleaftener til at gøre det...

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.