Gravid kvinde
Bliv klogere på, hvad det vil sige at få et planlagt kejsersnit.© Getty Images

Her er alt, du skal vide om et planlagt kejsersnit

Hvordan foregår et kejsersnit egentlig, og hvor stort et ar kan du forvente?

21. august 2019 af Simone Overgaard Aaberg

Der kan være forskellige årsager til, at du skal have et planlagt kejsersnit, og uanset om det er en situation, du er ganske tilfreds med, eller du måske havde foretrukket en naturlig fødsel, så sidder du sikkert tilbage med en masse spørgsmål. 

Sammen med jordemoder Mia Skaarup Jørgensen har vi samlet svar på ni spørgsmål om planlagt kejsersnit, der (forhåbentlig) kan gøre dig lidt klogere på det hele. 

1. Hvorfor hedder det kejsersnit?

Ifølge Den Store Danske Ordbog har ordet ‘kejsersnit’ sit navn efter intet ringere end kejserslægtsnavnet Cæsar. Cæsar kom af det latinske ord caedere/caesum, der betyder ‘skære’. 

Teorien lyder så på, at grunden til, at begrebet opstod, var fordi Kejser Julius Cæsars forfædre – og muligvis også ham selv – kom til verden ved at blive skåret ud af moderens mave.

På engelsk læner ordet sig endnu tættere op af det latinske, da et kejsersnit her hedder caesarean section. Herhjemme kaldes det af fagfolk sectio (caesarea). 

2. Hvad er et planlagt kejsersnit?

Der er to former for kejsersnit: Planlagt kejsersnit og akut kejsersnit. Hvor det akutte kejsersnit er et, der først bliver aktuelt under selve fødslen – fordi der opstår komplikationer, hvor et kejsersnit vurderes at være nødvendigt – så kan et planlagt kejsersnit allerede blive anbefalet i løbet af graviditeten.

Der kan være flere grunde til, at fødselslægen vurderer, at du skal have foretaget et planlagt kejsersnit. Det kan blandt andet være, at du venter tvillinger, som ligger i en position, der ikke gør en normal fødsel optimal, eller at du har en sygdom, der kan gøre det farligt at føde normalt. 

Det kan også skyldes dit barns måde at ligge i maven – for eksempel hvis han eller hun ligger i tværleje (altså på tværs i din livmoder) – eller hvis du har en lavtliggende moderkage. 

Du kan læse mere om de forskellige årsager til et planlagt kejsersnit her.  

Gravid kvinde med 3D scanning
Hvis du på forhånd ved, at du skal have kejsersnit, er der tale om et planlagt kejsersnit.© Getty Images

3. Hvornår skal et planlagt kejsersnit foretages?

Hvornår et planlagt kejsersnit skal udføres varierer fra kvinde til kvinde, da det har at gøre med årsagen til, at du skal have kejsersnittet. 

Ifølge en undersøgelse er der ingen risikomæssig forskel på, om du får et planlagt kejsersnit i sidste eller næstsidste uge af din graviditet – men forskere anbefaler alligevel så vidt muligt at vente til omkring 39 uger.

Et planlagt kejsersnit aftales med fødselslægen, og forholdene omkring kejsersnittet (hvornår, hvordan, i hvilken bedøvelse, og hvorhenne operationen skal foregå samt andre relevante oplysninger) er aftalt før operationsdagen.

Skulle du gå i fødsel før det aftalte tidspunkt, så vil du komme ind på fødeafdelingen, hvor der i stedet vil blive lavet et semi-akut kejsersnit. 

4. Hvor stort et ar får du efter planlagt kejsersnit?

Arret efter et planlagt kejsersnit vil cirka have en størrelse på mellem 10-15 centimeter og vil kræve, at du passer på og er forsigtig i tiden efter, så arret får mulighed for at hele bedst muligt. Selve arret vil under normale omstændigheder ligge så lavt, at det ikke vil kunne ses, når du har trusser/bikini på.

Din jordemoder eller læge vil give dig informationer og råd til plejning af arret, når tiden nærmer sig (og er du i tvivl om noget, er det altid en god idé at spørge dem til råds).

5. Bedøvelse under et planlagt kejsersnit

Et kejsersnit foregår i de fleste tilfælde ved, at du bliver lokalbedøvet fra brystet og ned. Det vil sige, at du vil være vågen undervejs, men ikke kunne mærke smerte (du vil umiddelbart kun kunne mærke, at der bliver rykket i kroppen, når barnet tages ud).

I nogle tilfælde kan lægen vurdere, at du skal have fuld bedøvelse og altså være i narkose under operationen.

“Din partner må gerne være med på stuen under kejsersnittet, og I vil kunne se og røre jeres barn, kort tid efter fødslen. Under et kejsersnit er der relativt mange fagfolk til stede på operationsstuen, men stemningen er generelt god og afslappet, og alle glæder sig til, at der om lidt skal være fødselsdag,” forklarer jordemoder Mia Skaarup Jørgensen. 

6. Hvordan foregår et kejsersnit?

Selve operationen vil forløbe sådan, at lægen skærer et 10-15 centimeter langt snit langs den nederste del af din mave (omkring bikinilinjen), og får dit barn ud den vej igennem. Når barnet er født, tager lægen også moderkagen og fosterhinderne ud. Bagefter bliver du lukket sammen – enten ved at blive syet eller med klips.

“Når kejsersnittet er overstået, vil I tilbringe et par timer på opvågningsafdelingen, mens bedøvelsen fortager sig, og man sikrer sig, at din blødning er normal. Det er her på opvågningsafdelingen, at du vil få mulighed for at amme dit barn for første gang,” forklarer Mia Skaarup Jørgensen.

Efter et kejsersnit vil du ofte skulle tilbringe et par dage på hospitalet, så jordemødrene og sygeplejerskerne kan holde øje med, at alt er, som det skal være. 

Gravid kvinde skal have planlagt kejsersnit
Lægens undersøgelser er afgørende for, om du skal have et planlagt kejsersnit. © Getty Images

7. Hvornår falder maven på plads efter kejsersnit?

Du går måske allerede før dit planlagte kejsersnit og spekulerer på, hvornår maven vil falde på plads og blive (nogenlunde) som før, når baby er kommet til verden. 

Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan maven vil arte sig efter graviditeten – det kan blandt andet afhænge af, hvor meget du har taget på undervejs, din diæt, og om du ammer eller ej. 

Efter en måned vil mange måske allerede opleve at være tilbage til deres ‘normale’ størrelse – fra før de blev gravide. Omkring otte uger efter vil livmoderen vende tilbage til normal størrelse, hvilket også vil kunne få indflydelse på maven. 

Men det er som sagt meget forskelligt, og du kan derfor også opleve, at der går længere tid, inden du kan genkende din mave fra før. Din livsstil efter graviditeten kan selvsagt også have indflydelse på kroppens udformning i tiden efter fødsel/kejsersnit. 

8. Smerter efter kejsersnit

Et planlagt kejsersnit er ikke en walk-in-the-park, og det er ikke usandsynligt, at du vil opleve smerter i den forbindelse.

Efter et planlagt kejsersnit (og et akut kejsersnit for den sags skyld) vil du formentlig opleve ubehag i nogle dage efter – for nogle kan smerterne vare ved i flere uger. Her vil din læge eller jordemoder fortælle dig, hvordan du kan lindre smerterne. Det kan for eksempel være ved hjælp af parecetamol (såsom Panodiler) og Ibuprofen.

9. Træning efter planlagt kejsersnit

Hvis du længes efter at træne, fristes du måske til at gå i gang hurtigst muligt efter dit kejsersnit. Men her skal du være forsigtig. De første seks uger anbefaler Mia Skaarup Jørgensen, at du ikke løfter mere, end hvad der svarer til din babys vægt.

Snak med din læge, hvis det er en specifik træningsform, du ønsker at vende tilbage til – så vil han eller hun kunne give deres anbefaling til, hvornår du kan starte op igen. 

Mor, far og baby efter et planlagt kejsersnit
Tiden efter et planlagt kejsersnit kræver både hvile og heling.© Getty Images

Godt at vide, når du skal have et planlagt kejsersnit

Mia Skaarup Jørgensen har listet tre ting, der – ud over den mere “formelle” del af et planlagt kejsersnit – kan være rigtig godt at vide, når du inden længe skal være mor.

1. Tag billeder!

“Dit barn har snart fødselsdag, og det kan være dejligt at have en masse billeder fra hele dagen. Start fra morgenstunden med de sidste gravid-billeder, og lad din partner tage billeder løbende gennem hele dagen. Selvom du skal opereres, er det en festdag, og det er helt ok, at din partner tager billeder på hospitalet og endda på operationsstuen, præcis som ved enhver anden fødsel. Bagefter kan I lave et fint fødselsdagsalbum”.

2. Har I lyst til at se jeres barn blive født?

“Ved de allerfleste planlagte kejsersnit, er det muligt at se med, når barnet kommer til verden. I kan aftale med personalet på stuen, at afdækket foran dit ansigt sænkes, når barnet løftes ud af maven, så I kan se med, når jeres barn bliver født.”

3. Hud mod hud kontakt

“Hud mod hud kontakt har mange fordele for både mor, barn og for amningen. Det er derfor vigtigt, at barnet kommer op hos dig, hud mod hud, så hurtig som muligt efter fødslen. Ved et planlagt kejsersnit kan du ofte godt få dit barn op på dit bryst, så snart det er født, og måske får det endda lyst til sin første ammetår allerede inden, I har forladt operationsstuen”.

Vil du ikke risikere at gå glip af sundhedstips? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.