Barselsgave
Skal du købe den helt perfekte barselsgave?© Getty Images, Naturebaby.dk, Saxo.dk, Hellofresh.dk, Børneneskartel.dk, Nicehair.dk

11 skønne barselsgaver til både mor og baby

Ingen nybagte forældre siger nej tak til hjemmelavet lasagne som barselsgave!

20. august 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

Er der landet en lille ny guldklump i din omgangskreds? Tillykke! Så kan det være, du tænker at svinge forbi med en lille ting til baby: Men hvad? Og har du egentlig nogensinde tænkt på, om det kan være, det er babyens mor, der fortjener en gave? Det er jo trods alt hende, der lige har klemt en baby ud af et hul på størrelse med en lillefinger! 

I denne artikel finder du 11 bud på en skøn barselsgave – både nogle, der forkæler den nybagte mor lidt ekstra og også nogen, der er en særlig gave til det lille ny mirakel. 

1. Til den nybagte mor – barselsdagbogen Min barsel af Olga Ravn 

Som nybagte forældre er der en milliard spørgsmål, tanker, bekymringer, håb og drømme for det lille pus, der nu er en del af deres liv. Med denne bog kan de nye forældre skrive alle disse ting ned, og se tilbage på dem, når baby er blevet lidt større. 

Min barsel koster omkring 155 kroner, og den kan blandt andet købes her

Barselsgave til mor
Olga Ravns barselsdagbog er en god gave til den nybagte mor.© Saxo.dk

2. En nuttet sovebamse i barselsgave til baby

Seriøst, hvor nuttet er den her citron ikke lige? Vi er sikre på, den ikke er det mindste sur, men faktisk bare smadder sød. Der findes et hav af søde bamser, den lille ny baby kan lege med. 

Denne citron koster 210 kroner, og den kan købes her

Barselsgave til baby
Du går aldrig galt i byen med en nuttet bamse i barselsgave.© Børneneskartel.dk

3. Måltidskasser i barselsgave til forældrene

Hvis I gerne vil gøre livet lidt nemmere for de nybagte forældre, kan en måltidskasse seriøst redde liv i ugerne efter babys ankomst. Måltidskasser kan være en lidt dyr fornøjelse, men hvis I for eksempel går sammen hele vennegruppen, eller blot vælger til en uge eller to, kan det måske godt lade sig gøre. Vi er i hvert fald sikre på, at forældrene ville blive ellevilde. 

Et bud på et måltidskasse er disse fra HelloFresh, hvor en uge koster alt mellem 280-450 kroner. Du kan se de forskellige kasser her

Måltidskasser i barselsgave
Barselsgaven fra himlen? Det tror vi vist nok, det er. © HelloFresh.dk

4. Personlig bog til baby

Ge-ni-alt er alt vi har at sige om disse fine bøger! Her kan du nemlig købe en personlig bog til den lille baby. Du indtaster barnets navn, hårfarve, hudfarve, by, land, oplysninger om forældre og meget mere, og wupti, så er der en helt personlig bog til den lille blyp. Ja ja, måske kan baby ikke helt læse endnu (eller forstå en oplæsning), men det er en sød idé, der kan bruges i mange år frem. 

Bøgerne findes i et væld af former og farver og med forskellige tematikker. De koster omkring 249 kroner og kan købes her

Bog i barselsgave
Seriøst de sødeste, personlige bøger. © Minbedstebog.dk

5. Ammeindlæg i barselsgave til mor

Brystbetændelse er et træls bekendtskab, og derfor er ammeindlæg guld til den nybagte mor. Du kan for eksempel købe nogle fine nogle af slagsen, så som disse i uld og silke. 

Køb dem her til 109,95 kroner. 

Ammeindlæg i barselsgave
Et vigtigt remedie under barslen!© Naturebaby.dk

6. Olie i barselsgave til baby

En lækker olie kan du aldrig gå helt galt i byen med – heller ikke på et barselsbesøg. Denne sag er både allergi- og svanemærket, samt ecocertificeret, og så koster den heller ikke en halv bondegård. 

Olien kan købes her til 66,50 kroner.

Olie i barselsgave
Måske olie vil være en god barselsgave til det lille myr? © Nicehair.dk

7. Gavekort til Mofibo 

Der er ingen tvivl om, at babys ankomst betyder, at forældrenes sko skal snørres og barnevognen skal ud på en trilletur eller to. De lange trilleture kan gøres lidt festligere med en god lydbog i ørene, og derfor kan et abonnement til Mofibo være en glimrende idé til en barselsgave, der kan forsøde livet lidt for de nye forældre. 

Mofibo koster 129 kroner i måneden, og du kan købe det her

Mofibo i barselsgave
Lydbøger er bare mega fedt!© Mofibo.dk

8. En hyggelig uro i barselsgave til baby

Der findes et væld af nuttede, flotte og søde uroer, og vi er sikre på, at baby vil synes, det er lidt hyggeligere at kigge op på fine svaner end op i et tomt loft. Eller... Sikre og sikre... Det tror vi! Særligt, hvis det er en så fin uro, som den vi har fundet her. 

Uroen koster 149 kroner her

Uro i barselsgave
Den her uro er jo så flot. © Mycopenhagenkid.dk

9. Fødselsplakat i barselsgave

Med denne plakat kan de nye forældre altid blive husket på, hvor lille bitte deres baby var, da de mødte hinanden for første gang. I denne plakatshop tegner de din baby i 1:1 størrelsesforhold, og dermed vil forældrene have en unik fødselsplakat, der foreviger det smukke øjeblik, hvor forældrene mødte baby for første gang. 

Plakaten koster 699 kroner, og den kan købes her

Plakat i barselsgave.
En meget personlig barselsgave. © Posterbaby.dk

10. Salve til både mor og baby

Denne balm er en beskyttende SOS-creme, som både mor og baby kan få skøn brug af. Balmen kommer huden til undsætning, når den er rød, tør og irriteret, og det kan jo ske for både mor og baby. 

Salven koster 245 kroner her

Salve i barselsgave
Og så gør det jo heller ikke noget, at den er lyserød, vel?© Rudolphcare.com

11. Færdigretter i barselsgave til mor

Vil du forkæle den nye mor lidt ekstra meget? Så er det altså nu, du griber forklædet og suser ind på din favorit opskrift-side, for der er få ting, der kan forsøde hverdagen så meget for nye forældre, som lækker, hjemmelavet mad, de bare kan tage op fra fryseren. Så er du en mester til lakselasagne, butter chicken eller poke bowls, vil den nybagte mor være dig evigt taknemmelig, hvis du fryser retter ned til hende.  

Kvinde laver mad i barselsgave
Din kokkekundskab kan blive den nybagte mors redning i barselsboblen© Getty Images

Den bedste barselsgave er forståelse, overbærenhed og omsorg

Når der kommer et lille nyt medlem ind i venindeflokken, er det uundgåeligt, at der pludseligt er færre Piña Coladas på bordet, når du og din veninde hænger ud, og der måske er lidt længere mellem svarene på dine snaps. 

Derfor er det vigtigt at huske på, at du kan komme slæbende med den ene måltidskasse efter den anden, men den måske bedste og vigtigste gave, du kan give din ven eller veninde, der pludselig har fået en helt ny rolle, er tid, omsorg, forståelse og overbærenhed. 

Selvom det kan være svært at vænne sig til, at din veninde måske aflyser en aftale få timer, før I skal ses, grundet dårlig søvn eller syg baby, eller hun ikke lige får svaret, når du spørger efter gode serier på Netflix, er det helt hundrede procent ikke for at være en dårlig veninde, men derimod, fordi der ikke er så meget plus på overskudskontoen. Vi er sikre på, hun og jeres venskab nok skal komme igen og minde mere om normalen, når baby bliver lidt større.

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide