Ikea natlampe og natlampe formet som en luftballon
Vi kan slet ikke stå for disse to søde natlamper! © ikea.com, villavejen.com

10 søde, funktionelle natlamper, som giver en ekstra tryghed til dit barn

Skal dit barn have en natlampe formet som en luftballon, kanin eller sky?

22. februar 2022 af Ida Hagsholm Jonassen

Er du gravid, eller har du allerede et barn? Så er du nok bekendt med det virvar af forskellige baby-og børneting, som du kan købe til din lille guldklump — og hvordan det af og til kan være lidt af en labyrint at finde rundt i! 

Nu kommer der så endnu en ting til listen, nemlig en natlampe. Natlamper til børn findes i et utal af forskellige former, farver og størrelser. Så hvordan finder du lige den bedste natlampe til dit barn? 

Det kan være udfordrende, og derfor har vi samlet 10 søde og funktionelle natlamper til dit barn, så han eller hun har en beroligende ven i mørket ved sovetid. 

Hvorfor bruge en natlampe? 

Det er måske et spørgsmål, du har stillet dig selv i din søgen efter en natlampe. 

En natlampe er rigtig god at have på børneværelset, fordi lampens svage belysning er med til at skabe en rolig og tryg stemning for dit barn ved puttetid. Det kan for nogle børn godt virke uhyggeligt og overvældende at blive puttet og derefter sove i et helt mørkt rum. Derfor kan det svage lys fra en natlampe være med til at give lige præcis den tryghed, dit barn skal bruge for at sove godt om natten. 

Hvis dit barn vågner om natten og har brug for omsorg, er natlampen også god at have på børneværelset. Natlampens bløde, varme lys sørger for, at dit barn ikke vågner helt op, men stadig føler en tryghed ved at kunne se rundt i sit værelse. 

10 søde natlamper, du kan købe til børneværelset

Her kan du søge inspiration til at finde den helt rette natlampe til dit barns værelse. 

Vi har nemlig samlet en liste med 10 gode bud på søde natlamper til din lille guldklump, som helt sikkert vil fungere perfekt som en lille, lysende ven dit barn kan have ved sin side ved aftentid.  

1. En bølgende natlampe 

Der er noget om snakken, når havet siges at have en beroligende effekt på os. Derfor er denne Cloud b-natlampe helt perfekt til børneværelset, fordi den ved et enkelt klik forvandler børneværelset til havets bund med beroligende bølger i loftet. 

Hvor må det være dejligt at ligge i sin seng og kigge op på havets beroligende vand og have en lille lysende skilpadde-ven ved sin side ved sengetid. 

Natlampen er formet som en lille lyserød skilpadde-bamse, som passer perfekt ind i hav-temaet. Du kan købe skilpadden i forskellige farver, alt efter om dit barn er til blå, lyserød eller brun. 

Køb den til 499,95 kroner her

Cloud b natlampe
Dyk ned på havets bund med en Cloud b natlampe. © onskeborn.dk

2. Sjov natlampe i forskellige farver

Denne superfine Aloka-natlampe er formet som et fint lille futtog på skinner. Natlampen kan skifte mellem 12 flotte farver, og der medfølger en fjernbetjening, så du let kan skifte farve-og lys-funktioner. 

Den har fire forskellige lys-funktioner: Timer, som slukker lyset automatisk efter 40 minutter. Sleepmode, som dæmper lyset. Rainbow, hvor natlampen automatisk skifter mellem alle farverne og side lamp, som er et hvidt lys beregnet til, når der skal læses godnathistorier. 

Natlampen er super god og funktionel, fordi den har flere funktioner, som du kan vælge imellem alt afhængig af om dit barn skal sove, få læst godnathistorie eller lege i de flotte farver.

Køb den til 399,95 kroner her

Aloka natlampe
Vi er sikre på, at dit barn vil elske denne flerfarvede natlampe. © kids-world.dk

3. En finurlig havfrue

Her er endnu en fin Aloka-natlampe. Natlampen findes i flere forskellige figurer, og vi kunne simpelhen ikke stå for denne finurlige havfrue, som også kan lyse i 12 flotte farver. 

Der medfølger ligeledes en fjernbetjening, så lyset er nemt at styre. Og så er den udstyret med de samme fire funktioner: Timer, sleepmode, rainbow og side lamp, alt efter hvad natlampen skal bruges til. 

Køb den til 299 kroner her

Aloka natlampe
Denne eventyrlige havfrue passer perfekt til et kreativt børneværelse. © pixizoo.dk

4. Nuttet lille kanin-natlampe

Denne supersøde natlampe fra Ikea er meget budgetvenlig og nem at have med i tasken, når i skal på weekendtur eller ud på en længere rejse i ferien. Natlampen er batteridrevet, hvilket gør den let at have med overalt, om det er i et telt, en campingvogn eller på et hotelværelse. 

Den lille natlampe er formet som en nuttet kanin og giver beroligende, blødt lys til børneværelset. Den fungerer perfekt som en lille, lysende ven, dit barn kan have ved sin side om aftenen, når han eller hun skal til at sove. 

Køb den til 49 kroner her

Ikea natlampe
Denne natlampe er den perfekte størrelse til at have med i tasken. © ikea.com

5. En sjov ræv som natlampe

Er dit barn glad for dyr? Så er denne orange og hvide natlampe, som forestiller en lille ræv helt perfekt. Natlampen er batteridreven og nem at transportere med i tasken, når I skal på tur. 

Udover at give et dejligt, beroligende lys, så fungerer den også som en sjov dekoration til børneværelset. Hvem ville ikke have en lille sjov ræv på hylden? 

Køb den til 139,95 kroner her

Ræve natlampe
En lille ræve-natlampe er da ikke til at stå for. © kids-world.dk

6. En spiselig natlampe

Du kan selvfølgelig ikke spise denne natlampe fra Konges Sløjd i bogstavelig forstand, men den er formet som den lille spiselig fennikel med et smilende ansigt. Vi havde aldrig troet, at en fennikel kunne blive nuttet, men det er den altså blevet i form af denne natlampe. 

Natlampen afgiver et blødt lys og har en indbygget timer på en time. Efter en time vil lampen slukke af sig selv, så du skal ikke tænke på at slukke den, når din lille guldklump er faldet i søvn. Det fungerer især godt, hvis dit barn let vågner ved lyde, da du undgår at famle rundt og larme på et mørkt børneværelse i forsøget på at finde vej ud. 

Køb den til 299 kroner her

Fennikel natlampe
Hvem havde troet, at en natlampe forklædt som en fennikel ville være så cute?© kongessloejd.dk

7. Væghængt natlampe formet som en lille sky

Denne væghængte natlampe passer perfekt ind i ethvert børneværelse. Den er formet som en lille hvid sky og kan let skrues fast på væggen med små skruer. 

Der medfølger en pære, når du køber natlampen, som giver et blødt lys — perfekt til når dit barn skal have ro og slappe af. 

Vi er helt vilde med den lille sky, og vi kan lige forestille os, hvordan den også kan danne rum for en masse leg i et lille børneunivers. 

Køb den til 149 kroner her

Ikea natlampe formet som en sky
En væghængt natlampe forklædt som sky. © ikea.com

8. En personlig natlampe

Denne skønne natlampe er formet som en luftballon vil med garanti pynt på ethvert børneværelse. Natlampen er lavet i et lækkert egetræsmateriale, som er med til at give øjet ro, og så ser det bare mega lækkert ud. 

Natlampen afgiver et behageligt lys, som også er med til at skabe en hyggelig stemning på dit barns værelse. 

Når du køber natlampen har du mulighed for at give den dit eget personlige præg ved at få skåret dit barns navn i natlampens front helt gratis — så er der ingen tvivl om hvem natlampen tilhører. Du kan vælge mellem flere forskellige skriftstyper. Så om du og dit barn er til kursiv eller blokbukstaver, så findes den rette skrift til jer. 

Køb den til 399 kroner her

Træ natlampe formet som en luftballon
Skal denne personlige natlampe pynte på dit barns værelse? © villavajen.com

9. En søvnig sky som natlampe

Denne søvnige sky passer perfekt til en hyggelig puttestund på børneværelset. Natlampens beroligende lys vil med garanti danne rammen for en dejlig, tryg aften og nat for dit barn. 

Vågner dit barn om natten, så vil den søvnige sky også fungere perfekt som en lille ven, dit barn kan ligge og kigge på, mens han eller hun falder i søvn igen. 

Køb den til 379 kroner her

Natlampe formet som sky
En bedårende sky, perfekt som natlampe på børneværelset. © magasin.dk

10. Bedårende dådyr-natlampe

Denne skønne væghængte natlampe sprænger skalaen for nuttethed!

Sæt prikken over i'et på dit barns værelse med en bedårende dådyr-natlampe fra Firm Living. Lampen giver et blødt, behageligt lys, hvilket gør den meget velegnet som natlampe. 

Falder et dådyr ikke lige i dit barns smag? Så kan du vælge mellem flere forskellige træ-figurer alt efter om dit barn er til biler, dyr eller noget helt tredje.  

Køb den til 599 kroner her

Natlampe formet som et dådyr
En fin lille Bambi-natlampe er da ikke til at stå for. © trendyliving.dk

Fandt du den helt rigtige natlampe? 

Vi håber, at denne guide rundt i forskellige natlamper har været med til at vise dig vej gennem natlampe-labyrinten. Og har inspireret dig til, hvilken natlampe der vil være den helt rette lysende ven i mørket for dit barn. 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.