1. ‘Hvordan er min baby lige pludselig blevet så stor!?’ Jeg har jo vitterligt LIGE ligget på fødestuen med tårer i øjnene, og nu står jeg her, stadig med tårer i øjnene, men med en baby (eller skulle vi sige et barn?), som selv kan kravle og spise og lege og vinke. Hvor blev tiden af?!
2. ‘Puha, jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal indkøre i vuggestuen.’ Jeg er hundrede procent den slags mor, der kommer til at stå og græde ude på gangen.
3. ‘Heldigvis er både mor og far sikkert lynhurtigt glemt, for stuen er fyldt med spændende legetøj, søde pædagoger og ikke mindst andre børn at kigge på!’ Og det kan altså bare noget andet end at lege på legetæppet med sine forældre derhjemme…
4. ‘Hvad hvis min lille guldklump ikke får noget at spise i løbet af dagen?’ Okay, med tre madpakker dagligt skal det hele nok gå. Ro på, mor.
5. ‘Hvorfor i alverden skal forældrene selv åbne ostehaps til madpakken hjemmefra?’ Okay, efter at have kæmpet en lang, sej kamp for at åbne en enkelt ostehaps, kan jeg godt se, at det gør pædagogerne en kæmpe tjeneste, når alle stuens børn har de populære ostestænger med. I alle tre madpakker…
6. ‘Jeg har hundrede procent glemt at pakke noget vigtigt.’ Bleer, tre ekstra sæt tøj, sutter med navn. Og nå ja, de tre madpakker! Med ÅBNE ostehaps i!
7. ‘Lad mig så se, hvad det der Aula er, som alle børnefamilier hader.’ Hvis det er ligesom på Anders Hemmingsens Instagram, bliver det virkelig underholdende. Og virkelig frustrerende.
8. ‘Mon det er sandt, at børnene hele tiden bliver syge?’ Det korte svar: JA.
9. ‘Hvad hvis mit barn helt glemmer mig?’ Men det ved jeg godt inderst inde ikke sker. Det er bare et nyt kapitel for både mor og baby, og det er helt okay, at det kan virke skræmmende i starten. Det hele skal nok gå!