Når du og din bedre halvdel skal giftes, og den store dag skal planlægges, er der meget, der skal tages stilling til. Én af de ting, I måske godt kan glemme i farten, er, hvor jeres bryllupsbilleder skal tages. Det kan dog være en god idé at sætte tid af til at finde den helt rigtige lokation for jeres bryllupsbilleder, da det er billeder, I skal kigge på resten af livet til minde om jeres store dag.
Vi ved, at det kan være uoverskueligt, da Danmark har SÅ mange smukke steder at tilbyde. Derfor har vi lavet en liste over nogle af de flotteste steder i Danmark, hvor I kan forevige jeres store dag på allersmukkeste vis.
1. Bryllupsbilleder ved Frederiksborg Slot
I Hillerøds smukke omgivelser, tårner det smukke Frederiksborg Slot op fra Slotssøen. Slottet omsluttes af den flotte have, Frederiksborg Slotshave, som imponerer med dens mange smukke blomster og træer. Mulighederne er derfor mange, da I både kan benytte slottet som baggrund på jeres bryllupsbilleder og udforske den blomstrende have.
2. Besøg Stevns Klint for at tage bryllupsbilleder
Udover de flotte, hvide klitter og det bølgende hav, som i sig selv kan udgøre en smuk baggrund til jeres bryllupsbilleder, ligger der en lille kirke helt ude på kanten af Stevns Klint. Fra kirken er du hævet 41 meter over vandets overflade, hvilket kan give de smukkeste billeder med havet i baggrunden. Stedet ligner ikke noget andet sted i Danmark og kan nærmest give et eksotisk look til jeres bryllupsbilleder.
3. Tag jeres bryllupsbilleder ved Den Uendelige Bro
Den startede som en del af ARoS-udstillingen Sculpture by the Sea, men er nu blevet en permanent del af det jyske landskab, hvilket vi er mange, der er glade for. Ikke nok med, at den runde bro tiltrækker mange turister hvert år, som vil nyde den flotte installation, bliver den også brugt af brudepar, som vil forevige deres store dag.
4. Besøg Kornborg for jeres bryllupsbilleder
Hvis I vil fejre jeres store dag som ægte konger og dronninger, er Kronborg i Helsingør en oplagt mulighed. Her er det muligt at blive viet i den hyggelige Slotskirke, og I kan derefter holde jeres bryllupsfest på det smukke slot. Slottets storslåede lokaler med kringlede kroge og vide vindeltrapper lægger op til de smukkeste og mest eventyrlige bryllupsbilleder, I kan forestille jer. Hvis I blot vil bruge slottet som kulisse i jeres bryllupsbilleder, kan de ydre slotvægge og de smukke, naturomgivelser også udgøre en virkelig flot baggrund til jeres billeder.
5. Tag bryllupsbilleder i Københavns Indre by
Hvis I skal giftes i København, er det næsten oplagt at benytte de mange smukke bygninger og de hyggelige, små gader til jeres bryllupsbilleder. I er sikret nogle farverige billeder med de flotte, gamle bygninger i baggrunden, og hvis I bor i eller omkring København, er det nemt at genbesøge stedet for jeres bryllupsbilleder. Dette kunne være en idé til en fremtidig romantisk date.
6. Få de perfekte bryllupsbilleder ved Vejle Fjord
I den sydøstlige del af Jylland ligger den famøse fjord, Vejle Fjord, som nok er mest kendt for det moderne bygningsværk Bølgen, som ligger helt ud til havnen. Udover at være et sted med flot natur og moderne arkitektur er Vejle Fjord også en perfekt lokation til bryllupsbilleder. Der er nemlig både mulighed for at inddrage naturen, arkitekturen og den store bro i jeres bryllupsbilleder.
7. Besøg Bispebjerg Kirkegård, når I skal have taget bryllupsbilleder
Skal I giftes i april eller starten af maj, er Bispebjerg Kirkegård i det nordvestlige Købehavn helt oplagt, da kirkegårdens kirsebærtræer blomstrer i lige netop dén periode. Når træerne blomstrer, danner de en lyserød passage ned igennem kirkegården, som kan give nogle helt eventyrlige bryllupsbilleder. Går I længere ind i kirkegården, støder I på den storslåede Grundtvigskirken, som også kan danne en smuk baggrund til jeres billeder.
8. Tag bryllupsbilleder på Odense Havn
Hvis jeres store kærlighedsfest skal fejres i det fynske, er Odense Havn helt klart også en mulighed som setting til jeres bryllupsbilleder. De store, lyse bygninger ved havnen kan udgøre en stilren og elegant baggrund og er perfekt, hvis I ønsker et moderne look til jeres bryllupsbilleder. Hvis I derimod ønsker et lidt anderledes udtryk end de klassiske bryllupsbilleder, kan det industrielle havnemiljø bruges som en rå kulisse.
9. Christiansborg – et smukt sted at tage bryllupsbilleder
I hjertet af København ligger det smukke Christiansborg Slot, som blandt andet huser de Kongelige Stalde og Christiansborg Slotskirke, som i sig selv lægger op til smukke baggrunde til jeres bryllupsbilleder. Rundt om slottets ridebane kan I udforske de lange, smukke gange, der er flot udsmykkede med store buer, som lægger op til elegante bryllupsbilleder.
10. Bryllupsbilleder på Rømø
Skal I giftes nær Rømø, er netop dette et utrolig godt sted til bryllupsbilleder. Her kan I benytte jer af øens storslåede natur med de bakkede landskaber, som giver anledning til nogle legende og nærmest eventyrlige billeder. Tager I ind mod Jyllands vestkyst, finder I, udover de store sandstrande, Marsk Tårnet, som I kan bruge til at komme op i højden og få nogle smukke billeder med landskabet i baggrunden.
11. Tag bryllupsbilleder i skoven
Et sted, som næsten alle er tæt på, er en skov. Derfor er det helt klart en mulighed at forevige jeres store dag inde blandt skovens mange træer, hvor I kan fange det smukkeste lysindfald på jeres billeder. Denne løsning er rigtig god i sommerhalvåret, hvor træerne og blomsterne er sprunget ud, men det golde vinterudtryk kan helt klart også være flot på billeder!
Der findes mange smukke lokationer til bryllupsbilleder
Dette var blot eksempler på nogle af de flotteste steder i Danmark. Der findes selvfølgelig en masse andre! I kan også overveje, om der er et sted, der betyder særlig meget for jer, så jeres bryllupsbilleder bliver ekstra betydningsfulde. Husk på, at jeres bryllupsfotograf helt sikkert også har nogle fine anbefalinger i ærmet, så I skal brudepar ikke skal stå på helt bar bund.
I kan eventuelt besøge lokationen for jeres bryllupsbilleder på jeres første bryllupsdag, hvis I vil genopleve den store dag og mindes de søde bryllupstaler og de flotte bryllupsgaver, I fik. Når I husker tilbage på jeres store dag, vil I derfor helt sikkert tænke, at bryllupsplanlægningen var det hele værd!