Curlingforældre – sådan kan de have påvirket dig

Selvom vi måske ikke er helt bevidste om det, har vores opvækst stor betydning for, hvem vi bliver senere i livet. Hvilken type forældre, vi har haft, er blot en af de mange forskellige ting, der kan påvirke vores voksenliv i større eller mindre grad.

En forældretype, som ofte bliver diskuteret, er de såkaldte curlingforældre. Men hvad er curlingforældre egentlig, og hvordan kan det have påvirket dig, hvis du er vokset op med denne type forældre?

Det er nogle af de spørgsmål, vi har stillet Sine Nyeng, der til dagligt arbejder som familieterapeut, familierådgiver og psykoterapeut. Her gør hun os klogere på nogle af de ting, mange af os måske undrer os over, når snakken falder på curlingforældre.

Hvad er curlingforældre?

Sine Nyeng forklarer, at udtrykket curlingforældre oftest dækker over forældre, der gør alt for deres børn. Det er forældre, som servicerer deres børn ud over det nødvendige og som baner vejen for dem uden det store hensyn til egne grænser eller børnenes behov for læring.

Sine pointerer, at det ikke nødvendigvis er et bevidst valg at blive curlingforælder – ofte er det noget, som sker, efterhånden som børn vokser op og støder på små og store udfordringer i livet. Her kan det være svært for nogle forældre at tage lederskab i deres familie, og de glemmer at tænke over, hvor meget indblanden børnene reelt har godt af.

Hvem bliver curlingforældre?

Nogle forældre ønsker en demokratisk tilgang til det at være forældre. Det kan for eksempel betyde, at de ikke vil sige så meget nej eller ikke vil have for meget autoritet. Men det kan gå skævt, hvis forældrene mister lederskabet, og hvis børnene pludselig bliver dem, der tager beslutningerne.

I andre tilfælde kan der også være tale om forældre, der har travlt i hverdagen og som derfor vælger den “nemme” opdragelsesløsning, hvor børn ikke altid får tid eller hjælp til at mestre tingene selv. Sine Nyeng fortæller, at det er vigtigt at huske på, at ingen kan være helt sikker på at undgå at ende i en familiedynamik, hvor curlingforældre opstår.

Når curlingbørn bliver voksne

Sine Nyeng forklarer, at det ikke kun er vores forældres måde at opdrage på, som former os som voksne. Vi påvirkes også af det miljø, vi færdes i, af venner og andre voksne forbilleder, vi møder på vores vej. Alt dette mikses med vores eget temperament og personlighed, som er med til at præge, hvordan vi bliver som personer.

Er vi opvokset med curlingforældre, som har løst alle opgaver og fejet alle forhindringer af vejen, kan det dog betyde, at vi sommetider vil føle, at vi ikke er lige så robuste som vores venner. Vi oplever måske nemmere at blive skubbet ud af kurs, når vi møder modgang, og vi har måske sværere ved at håndtere konflikter, kriser og pres – eksempelvis fra en ny uddannelse.

Vi kan også have svært ved at ignorere eller udskyde vores egne behov og have svært ved at tackle de frustrationsfølelser, vi oplever ved modgang.

På den anden side kan børn af curlingforældre have større tendens til at føle, at verden ligger åben. Vi ved, hvad vi har lyst til, vil gå med til, og hvad vi kan lide, og det kan skabe en stor selvtillid.

Bliver curlingbørn selv curlingforældre?

Selvom vi er opvokset med curlingforældre, betyder det ikke nødvendigvis, at vi bliver den samme forældretype. Gennem sit arbejde oplever Sine Nyeng, at det er sjældent, at forældre opdrager på helt samme måde, som de selv er blevet opdraget.

“Typisk vil der være en tendens til at gå imod, prøve noget nyt eller i hvert fald finjustere de strømninger, der har været i forhold til opdragelse i vores egen barndom. Derfor kan vi jo godt ubevidst komme til at gentage noget af det, vores egne forældre gjorde, da vi voksede op”, forklarer hun.

8 gode råd til at vise omsorg – uden at være curlingforældre

Hvis du selv har børn eller blot ønsker børn i fremtiden, er der en række måder, hvorpå du kan gøre det bedste for dit barn uden nødvendigvis at være curlingforælder.

Sine Nyeng påpeger, at det altid er vigtigt at huske på, at det er dig som forælder, der har mest erfaring og viden, og du kan skabe trivsel i familien ved at føre an, tage beslutninger og række ud, når du har brug for hjælp. Her giver hun nogle konkrete råd til gode måder at vise omsorg på:

Når et barn er lille, er det naturligt og vigtigt at følge barnets signaler og opfylde barnets behov. Men som forælder ved du bedst, og det er dig, der skal vise barnet, hvordan du ønsker tingene i din familie. Du må godt vise, at det er dig, der bestemmer, ved at regulere dit barn kærligt og bestemt.

Tag en beslutning, før du går ind i en situation, som du af erfaring ved, kan være konfliktfyldt. Hvis dit barn vil noget andet end dig, så sig kærligt og bestemt nej, og brug energien på at drage omsorg for barnet, mens det kommer sig over skuffelsen over afvisningen.
Hold fast, når du har taget en beslutning. Også selvom det fører til raseri, og selvom du måske når at fortryde mange gange.
Lad barnet være med til daglige opgaver i familien. Skru ned for farten og inviter barnet med til hverdagspligterne, så det føler sig inkluderet.
Hjælp barnet med at hjælpe sig selv. Giv det en chance for at finde ud af at løse egne opgaver og udfordringer, inden du overtager. Se, om du kan vente med at hjælpe, til barnet rent faktisk beder om hjælp, og motiver og støt barnet fra sidelinjen til at klare opgaven selv.
Brug din partner (eller find en sparringspartner) til at tale med, når du er i tvivl. Husk at reflektere over, hvordan det går i familien, og om du stadig handler på en måde, der svarer til barnets alder.

Hvis du føler, at du er ved at drukne i hverdagen, kan det hjælpe at lave en håndgribelig plan med din partner. Husk, at når du træffer beslutninger, der påvirker barnet, er det en god idé at informere om de nye tiltag på en måde, der matcher barnets alder.
Hav vilje til at tage ansvar, når tingene går skævt. Der er ikke noget galt eller unormalt i at have perioder, hvor det hele ikke er perfekt. Tal om det med din partner, lav ændringer sammen i familien, find viden i bøger og på nettet eller konsulter en ekspert.

Ikke negativt at være curlingforældre en gang imellem

Sine Nyeng pointerer, at curlingforældre sommetider omtales negativt i medierne, og at udtrykker derfor for nogle forbindes med skam. ”Det er selvfølgelig en hårfin balance, men der er ikke nødvendigvis noget galt med at være curlingforældre en gang imellem, da både barn og voksne kan have brug for, at den voksne tager over og gør lidt ekstra for barnet”, forklarer hun.

Slutteligt fortæller Sine, at vi måske er på vej mod en ny strømning, hvor forældre bliver mere opmærksomme på vigtigheden af at tage kærligt og bevidst lederskab i familien.