Søstre
Søskendekærlighed er en helt speciel form for kærlighed.© Getty Images

9 ting, du helt sikkert kender, hvis du er storesøster

Dine små søskende ved faktisk slet ikke, hvor hårdt det er!

11. juli 2020 af Sara Møller Christensen

1. Det er af en eller anden grund altid er dig, der står for at købe gave fra jer. Hvordan skete det igen i år? Hvordan?!?

2. Du taler med din mor oftere, end dine søskende gør. Hun bliver glad, hvis din bror ringer hveranden uge, men dig kimer hun ned i tide og utide for at fortælle om tante Birtes tandrensning og de orkideer, hun simpelthen ikke kan få til at blomstre igen.

3. Der går ren løve-mor i dig, hvis verden er uretfærdig mod dine små søskende. Grrrr!

4. Du blærer dig tit med dine søskende. Godt nok er din søster først lige begyndt at studere, mens du selv har haft job i årevis, men wauw, sikke nogle karakterer! Og hun har også virkelig flot hår!

5. Du synes, at dine mindre søskende er langt dårligere opdraget end dig. Havde dine forældre glemt, hvordan man gjorde, eller hvad skete der lige?

6. Du bliver tit skuffet over, at dine mindre søskende ikke gør lige så meget for dig, som du gør for dem. Men hvis du tænker efter, bad de dig faktisk ikke om at gøre hele deres lejlighed ren, sidst de holdte fest, så måske du bare skulle have ladet dem tage den selv?

7. Du planlægger ALT ned i mindste detalje. Dine veninder siger, det er lidt irriterende, men i virkeligheden mener de praktisk... jo, de gør!

8. Du har en tendens til at blive mor for din kæreste. For det er jo ikke nok, at du allerede er det for dine små søskende.

9. Du brokker dig tit over din søskende, men hvis andre gør det samme, så...! Og her gik folk og troede, at du var en rolig og fornuftig storesøster...