Bøger til nybagte mødre
Kender du alle bøgerne på denne liste?© Saxo.com, Getty Images

5 ærlige og lærerige bøger, enhver nybagt mor bør eje

Bliv forberedt på livet som nybagt mor med disse bøger skrevet af fem seje, danske kvinder

20. februar 2023 af Frederikke Brinkborg Jønsson

Hvis du skal være mor for første gang, er der nok flere ting, der kommer til at overraske dig. Mange nye følelser kommer uden tvivl til at opstå, fordi det, som sagt, er allerførste gang, du prøver det – og det er helt okay! Med disse fem bøger kan du blive lidt klogere på livet som nybagt mor, og måske du også kan få et lille smil på læben over de sjove fortællinger. God læsning!

1. 40 uger efter – en kærlig håndsrækning til nybagte mødre

Forfatter: Cana Buttenshøn

I bogen 40 uger efter – en kærlig håndsrækning til nybagte mødre guider den uddannede jordmoder, Cana Buttenshøn, dig til livet som nybagt mor og alt, hvad det indebærer – lige fra din babys trivsel til din egen; og ikke mindst dit parforhold, som høj sandsynligt bliver sat på prøve i den nye og uvante tid som nybagte forældre. Bogen er en kærlig og varm håndsrækning til dig, som nybagt mor, og den kan købes på Saxo.com til 249,95 kroner.

Udover denne bog er der to andre bøger i 40 uger-serien af Cana Buttenshøn.

Cana Buttenshøns bog "40 uger efter"
Lad Cana Buttenshøn guide dig til livet som nybagt mor.© Saxo.com

2. Græd ikke over spildt mælk – alt dét, du gerne vil vide om amning

Forfatter: Julie Lillelund Langer

I Græd ikke over spildt mælk af influenceren Julie Lillelund Langer fortæller hun om månederne efter fødslen af sit barn, som langt fra var den lykkelige og hyggelige stund, hun havde forestillet sig. Bogen skitserer, hvor hårdt det kan være at blive mor, og hvor svært det kan være at tale om, selvom det er helt normalt at føle alle slags følelser i den første tid.

Bogen kan købes på Saxo.com til 224,95 kroner.

Julie Lillelund Langers bog "Græd ikke over spildt mælk"
Denne fine bog skitserer, hvor hårdt det kan være at blive mor.© Saxo.com

3. Fårking gravid – En fremmed flytter ind

Forfatter: Sofie Linde

I Fårking gravid beskriver tv-vært Sofie Linde åbent og humoristisk, hvordan det er at være gravid og at turde tale højt om dette. Bogen tager udgangspunkt i Sofies sjove fortællinger om, hvordan livet forandres, når du bliver gravid, og hvordan du sagtens kan hade at være gravid, samtidig med at du glæder dig til at blive mor. Du kan købe Sofies sjove beretning til nybagte mødre på Bog-ide.dk til kun 129,95 kroner.

Sofie Lindes bog "Fårking gravid"
Fårking gravid er endnu en bog, som du bør eje som nybagt mor.© Bog-ide.dk

4. Så sagde vi du var moren – en søvnløst (k)ærlig fortælling om det første år

Forfatter: Majbritt Maria Lundgaard

Radioværten Majbritt Maria Lundgaard inviterer kommende og nybagte mødre helt tæt på med alle de spørgsmål, der nu måtte være om at blive mor for første gang. Hvordan føles det EGENTLIG at blive mor, og hvad indebærer det overhovedet? Alt dette og meget mere svarer Majbritt på i Så sagde vi du var moren, som kan købes på Saxo.com til 249,95 kroner.

Majbritt Maria Lundgaards bog "Så sagde vi du var moren"
Dette er en af bøgerne, som enhver nybagt mor bør eje. © Saxo.dk

5. Ring til en voksen – jeg er nogens mor

Forfatter: Julie-Elsebeth Johannesen Krog

I Ring til en voksen fortæller influenceren Julie-Elsebeth Johannesen Krog om livet som uprøvet og nybagt mor med alle de pinlige, desperate og akavede situationer, der følger med. Bogen er til dig, som er nybagt mor – og du vil helt sikkert kunne spejle dig i og grine med på de mange sjove og mærkelige situationer, der kan opstå i babyboblen. Bogen kan købes på Saxo.com til bare 209,95 kroner.

Julie-Elsebeth Johannesen Krogs bog "Ring til en voksen"
Ring til en voksen – jeg er nogens mor er en god bog til nye mødre! © Saxo.com