Gravide danske kvinder
Følger du alle disse kvinder på Instagram? © Instagram: @tildemunkholm / Tilde Wexøe Munkholm – @irinathediva / Irina Olsen

21 seje, danske kvinder, vi følger på Instagram, som skal være mødre i 2023

Flere af dem kender vi også fra tv-skærmene!

24. januar 2023 af Henny Müller Dahl

At blive mor er både smukt og skræmmende, og netop derfor kan det være ret så fantastisk at kunne følge med i andre gravides liv, hvis du selv står i den livsændrende situation (i så fald stort tillykke herfra!). På den måde kan du nemlig få et indblik i de tanker, som fylder hos andre kommende mødre i den ellers så særlige (og hormonfyldte) tid. 

Vi har her samlet hele 21 seje, danske kvinder, som vi kender fra diverse tv-programmer og de sociale medier, og som alle har det tilfælles, at de skal være mødre i 2023. Vi ønsker dem alle kæmpe tillykke med familieforøgelserne! 

1. Michelle Vind 

Tilbage i oktober 2022 kunne Michelle afsløre på sin Instagramprofil, at storken havde været forbi med en skøn overraskelse: Den tidligere Ex on the Beach-deltager skal nemlig være mor for første gang her i 2023. Privat danner hun par med kæresten Jesper, som har et barn forinden – og i sit opslag fortæller Michelle, at netop dét har været en stor støtte i graviditeten. Parret venter sig en søn om nogle måneder. 

Du finder Michelles Instagramprofil her

Michelle Vind - gravid
Du finder Michelle under profilnavnet @michellevinddk på Instagram. © Instagram: @michellevindk / Michelle Vind

2. Sarah Tiedt 

Sarah Tiedt medvirkede i Paradise Hotel i 2019, og hun er kærester med Türker Alici, som vi – blandt andet – også kender fra samme program. 

Parret har været meget åbne omkring deres lange rejse mod at blive forældre. De to startede projekt baby tilbage i december 2020, og undervejs har de også oplevet noget så sorgfyldt som ufrivillig abort. Tredje gang har været lykkens gang for parret, og inden længe venter de sig en lille pige. 

Du kan følge Sarah på Instagram her

Sarah Tiedt gravid
Find Sarah på Instagram under navnet @sarahtiedt. © Instagram: @sarahtiedt / Sara Tiedt

3. Julie Bruun 

Snart kan influencer og kogebogsforfatter Julie Bruun kalde sig for mor til tre. I forvejen er hun mor til drengene Noah og Arthur, som altså nu skal være storebrødre. Og det er de (forståeligt nok) meget spændte på, for i opslaget, hvor Julie afslører graviditeten, nævner hun blandt andet, at hemmeligheden har været svær at holde med en fireårig, som fortæller alle, “at mor har en baby i maven.” Virkelig sødt! 

Find Julie (og al hendes vildt lækre mad!) på Instagram her

Julie Bruun gravid
Du kan finde Julie på Instagram under navnet @juliebruunsblog.© Instagram: @juliebruunsblog / Julie Bruun

4. Maria Brask Mainz

Årgang 20-parret Maria og Daniel Brask Mainz skal meget snart være forældre for anden gang. I forvejen har de sønnen Louie på to år, og den næste i rækken bliver en lille pige. Maria afslørede sin terminsdato kort tid efter, at den glædelige graviditetsnyhed var ude, og den hedder altså 2. februar, så der er ikke mange dage til familieforøgelsen. 

Følg Maria på Instagram her

Maria Brask Mainz gravid
Maria kan findes på Instagram under brugernavnet @mariamainz. © Instagram: @mariamainz / Maria Brask Mainz

5. Maja Sulau 

Vi nyder at følge med ovre hos skønne Maja Sulau, som har den fineste Instagramprofil med fokus på alt fra familieliv til indretning. Maja er i forvejen mor til sønnen Anker, som hun har med kæresten Anders, og på sin profil deler hun blandt andet nogle virkelig fine refleksioner fra morlivet. 

Find Majas flotte billeder og kloge tanker på profilen her

Maja Sulau gravid
Du kan finde Maja på Instagram under navnet @majasulau. © Instagram: @majasulau / Maja Sulau

6. Irina Olsen 

Vi er helt vilde med fantastiske Irina Olsen, som danner par med musikeren og DJ'en Faustix. Sammen har de datteren Allessia på syv år. På Instagram fortæller Irina, at hun har været ramt af en hel del træthed og kvalme under graviditeten, som hun nu er cirka halvvejs igennem. For få dage siden afslørede parret kønnet på den lille Baby Olsen, som altså bliver en dreng. 

Hvis du ikke allerede gør det, kan du følge Irina på Instagram her

Irina Olsen gravid
Irina går under navnet @irinathediva på Instagram. © Instagram: @irinathediva / Irina Olsen

7. Stine Marthine Pedersen 

Vi ELSKEDE at følge med i kærligheden, som blomstrede på skærmen mellem de to søde landmænd Stine og Niels i Landmand søger Kærlighed. De to mødte hinanden under den syvende sæson af programmet, som blev sendt i 2020, og i maj 2022 blev parret gift. Det viste sig – som Stine så fint selv skriver på Instagram – at der var en blind passagerer med til brylluppet, og til februar kommer parrets lille pige til verden. 

Du finder Stine på Instagram lige her

Stine Marthine Pedersen gravid
Du kan finde Stine på Instagram under navnet @stinemarthine. © Instagram: @stinemarthine / Stine Marthine Pedersen

8. Julie Lyck

Vi bliver altid virkelig inspirerede efter et besøg på Julies Instagramprofil, hvor hun deler de smukkeste billeder fra sit liv. Privat er hun gift med sin mand Steffen Bak, som hun har været gift med i over to år og kærester med i mere end 10 år! 2023 bliver et lykkeligt år for det søde par, for i starten af marts kommer deres lille datter til verden. 

Du finder Julies profil på Instagram her

Julie Lyck gravid
Julie kan følges på Instagram, hvor hun hedder @julielyck_. © Instagram: @julielyck_ / Julie Lyck

9. Adelina Igrishta

Vi elskede at se skønne Adelina på skærmen, da hun i 2021 deltog i Robinson Ekspeditionen, og i dag elsker vi virkelig også at se hende i vores Instagram-feed! Privat danner hun par med kæresten Rasmus, og sammen skal de være forældre til en lille dreng her i 2023. Adelina har i øjeblikket lidt over tre måneder til termin, og vi glæder os til at følge med i resten af graviditeten og ikke mindst i morlivet efterfølgende. 

Hop ind og følg Adelina på Instagram her

Adelina Igrishta gravid
Adelina kan findes på Instagram under brugernavnet @adelinaigr. © Instagram: @adelinaigr / Adelina Igrishta

10. Julie Elgaard 

Skønne Julie Elgaard har tidligere deltaget i De Unge Mødre, og i maj 2023 skal hun være mor for anden gang. Julie er i forvejen mor til Elina på tre år, som forståeligt nok glæder sig til at blive storesøster til den søde lillebror, der gemmer inde i maven. Vi glæder os også virkelig meget til at følge med, når Julie og kæresten Lasse får endnu et lille familiemedlem! 

Følg med i Julies familieliv her

Julie Elgaard gravid
Du kan finde Julie på Instagram under navnet @julieelgaard_. © Instagram: @julieelgaard_ / Julie Elgaard

11. Camilla Kolby

Vi er ret så vilde med søde Camilla, som tilbage i august 2022 kunne afsøre, at hun er gravid sammen med kæresten Andreas. Det er parrets første barn, og selvom Camilla længe har drømt om at blive mor, har hun på Instagram været meget ærlig omkring, at graviditeten desværre ikke kun har været lyserød. I starten af graviditeten blev hun nemlig indlagt med ekstrem kvalme, også kaldet hyperemesis gravidarum, som fik hende til at kaste op op til 30 gange om dagen – virkelig ubehageligt! 

Vi synes, at Camilla er SÅ sej, og om cirka tre ugers tid bliver hun altså mor til en lille datter. Du finder hende på Instagram her

Camilla Kolby gravid
Du finder Camilla på Instagram under navnet @camillakolby. © Instagram: @camillakolby / Camilla Kolby

12. Sofie Schwartz 

Vi kan ikke få nok af Sofie, som er en af de sjoveste og skønneste kvinder på Instagram, hvis du spørger os! Vi elsker at følge med på hendes profil, hvor hun blandt andet deler ud af det familieliv, som hun lever sammen med manden Rasmus og deres sønner Hugo og Hector. Og nu skal Sofie altså ret snart være mor til endnu en skøn lille dreng. 

Find Sofies profil på Instagram her. Det flotte billede herunder er iøvrigt taget af graviditetsfotografen Kiri Boserup

Sofie Schwartz gravid
Find Sofie på Instagram under navnet @sofieschwartz. © Instagram: @sofieschwartz / Sofie Schwartz & Kiri Boserup

13. Nanna Elizabeth Hovgaard

Nanna er den ene halvdel af duoen bag den populære podcast Fries Before Guys, som efterhånden har eksisteret i over syv år – wow! Og vores allesammens skønne podcastveninde er altså gravid og har ikke særlig lang tid til termin. I teksten til billedet herunder har hun blandt andet skrevet: “Aldrig har jeg været så vred/irriteret som grundtilstand men heller aldrig haft så mange drømme for livet”, og vi føler, at netop den sætning virkelig opsummerer, hvad mange helt sikkert føler under en graviditet. 

Du kan finde Nannas egen profil her

Nanna fra Fries gravid
Følg Nanna på Instagram, hvor hun hedder @nallehollegolle. © Instagram: @nallehollegolle / Nanna Elizabeth Hovgaard

14. Isabella Alberte Hedeager

Åh, hvor vi bare ELSKER at følge med i søde Isabellas tilværelse, som hun deler med sin moffe på 97 år, kæresten Simon og hunden Gaia. Vi bliver altid så glade, når der popper nye opslag op fra Isabellas helt særlige liv. Derfor blev vi også virkelig rørte over graviditetsnyheden, som betyder, at den søde familie udvides med endnu en generation, når en lille datter melder sin ankomst til foråret. 

Gør dig selv en tjeneste og følg Isabella på Instagram her

Isabella Alberte Hedeager gravid
Følg Isabella og hendes søde familie på Instagram under @isabellaalberte. © Instagram: @isabellaalberte / Isabella Alberte Hedeager

15. Line Blirup Bidstrup 

Line bor i Svendborg med sin mand Jacob, og sammen har de børnene Herman og Ninna, som er født i henholdsvis 2020 og 2021. Nu udvides den søde, lille familie med endnu et medlem, for om cirka to måneder kan Line kalde sig for mor til tre. Så spændende! 

Udover at dele ud af morlivet har Line også den smukkeste stil og det fineste hus, så hop ind og følge hendes Instagramprofil her

Line Blirup Bidstrup gravid
Du finder Line på Instagram under navnet @lineblirupbidstrup. © Instagram: @lineblirupbidstrup / Line Blirup Bidstrup

16. Tilde Wexøe Munkholm

Tilde stjal vores allesammens hjerter, da hun deltog i Den Store Bagedyst i 2021, og i dag har vi heldigvis fornøjelsen af at kunne følge med i hendes liv på Instagram! Hun og kæresten Thomas afsluttede året 2022 med at dele nyheden om, at de venter sig et barn i 2023. Parret har netop afsløret kønnet på det lille vidunder, og de venter sig en lille dreng. Tilde er over halvvejs i sin graviditet, og vi er helt sikre på, at hun bliver en fantastisk mor! 

Du kan følge Tilde på Instagram her

Tilde Wexøe Munkholm gravid
Find Tilde på Instagram under navnet @tildemunkholm. © Instagram: @tildemunkholm / Tilde Wexøe Munkholm

17. Cecilie Haugaard

Cecilie Haugaard danner par med Christopher Lund Nissen, som vi alle er på fornavn med og kender som sangeren Christopher. Sammen har det flotte par datteren Noelle, og i øjeblikket venter de deres andet barn. Det afslørede de tilbage i november (i en virkelig cute Instagramvideo), og vi er så glade på deres vegne! 

Du finder Cecilies Instagramprofil her

Cecilie Haugaard gravid
Find Cecilie på Instagram under navnet @cillemouse. © Instagram: @cillemouse / Cecilie Haugaard

18. Louise Rindal (Kelly Louise Killjoy)

Vi kan grine i timevis af det virkelig sjove indhold, som Louise Rindal, bedre kendt som Kelly Louise Killjoy, producerer. Den humoristiske kvinde er primært til stede på TikTok, hvor hun især er kendt for at lave komiske sketches om de nordiske lande og om at være dansker. Hun og manden Frederik venter en lille datter, og de afslørede kønnet i den sjoveste gender reveal-video, vi har set. 

Find Louise på Instagram her eller TikTok her

Kelly Louise Killjoy gravid
Kelly Louise Killjoy hedder @kellylouisekilljoy på Instagram og TikTok. © Instagram: @kellylouisekilljoy / Kelly Louise Killjoy

19. Paulina Lykke 

Vi elsker at følge med hos Paulina, som blandt andet står bag den virkelig gode podcast Angst & Lykke og ellers deler ud af stort og småt fra sit liv på Instagram. Lige nu venter hun sit tredje barn, og til maj kommer en lille dreng til verden. Vi er sikre på, at alle – inklusive storesøster Carly og storebror Mason – glæder sig helt vildt! 

Du kan følge Paulina på Instagram lige her

Paulina Lykke gravid
Find Paulina på Instagram under navnet @paulinalykke. © Instagram: @paulinalykke / Paulina Lykke

20. Alexandra Staffensen 

Søde Alexandra venter en sig lille pige til maj sammen med sin mand Simon, som hun blev gift med i 2022. I forvejen er hun mor til en dreng og bonusmor til en pige, så det lille vidunder bliver ikke det første barn i huset. Vi følger trofast med i Alexandras graviditetsopdateringer, og ligesom flere af de andre kvinder her på listen har hun været ærlig omkring nogle af de mindre fede ting ved en graviditet (såsom udfordringer med kvalme, pyha!), og den ærlighed er vi uden tvivl mange, der sætter pris på. 

Du kan følge Alexandra på Instagram her

Alexandra Staffensen gravid
Find Alexandra på Instagram under navnet @alexandra_staffensen. © Instagram: @alexandra_staffensen / Alexandra Staffensen

21. Katrine Kæmsgaard

Hvis du nogensinde har en dårlig dag, så bare hop ind på Katrines Instagramprofil, som er så farverig, at du næsten kun kan blive i godt humør! Katrine inspirerer os altid med sin skønne stil, og i øjeblikket venter hun sig tvillinger sammen med sin mand Anders, som hun også har børnene Eddy og Lulu med. Parret fandt ud i december ud af, at der ikke kun lå én men hele to babyer gemt i maven. Sikke en fantastisk (og overvældende) overraskelse! 

Du kan følge Katrine på Instagram her

Katrine Kæmsgaard gravid
Følg Katrine på Instagram, hvor hun hedder @katrinekaemsgaard. © Instagram: @katrinekaemsgaard / Katrine Kæmsgaard