Gravid uge 2, gravid uge for uge
Uge 2 er den første “rigtige” uge af din graviditet.© Getty Images

Gravid uge 2: Nu har du en lille spire i maven

Dette er din første rigtige graviditetsuge

17. oktober 2022 af Henny Müller Dahl

Når du er gravid i uge 2, er du inde i din første rigtige graviditetsuge. Det er du, fordi graviditetsuge 0 beregnes som den uge, hvor du har din sidste menstruation inden graviditeten, og fordi slutningen af graviditetsuge 1 er dét tidspunkt, hvor du har ægløsning. 

Når du rammer uge 2, har du altså haft ægløsning, og et af dine æg er blevet befrugtet af en sædcelle – hvis alt er gået, som du har håbet på. Du har nu en embryo i maven, som senere bliver til et foster. Bliv klogere på uge 2 af din graviditet lige her. 

Fakta: Kort om uge 2 af din graviditet 

  • Dit trimester: Første trimester 
  • Antal gravide dage: 14 til 20 dage (2+0 til 2+6) 
  • Embryoens alder: En uge gammel ved udgangen af uge 2 
  • Embryoens størrelse: Mindre end birkes 

Læs også: Få mere viden om uge 0 og uge 1 af din graviditet, som du netop har overstået. 

Gravid uge for uge, gravid uge 2
Som gravid i uge 2 er du gået ind i den første rigtige uge af din graviditet. © Getty Images

Gravid uge 2: Det sker der med spiren i maven 

Tre til fem dage efter, at ægget er blevet befrugtet, sætter det sig fast i livmoderhulen. Det hjælpes blandt andet på vej af små fimrehår – det befrugtede æg deler sig op, og efter omkring fire dage består celleklumpen af mellem 16 og 32 små celler. 

Nu begynder du også at producere et helt nyt hormon kaldet hCG, som er det hormon, som en graviditetstest måler. Dog vil det i uge 2 typisk være for tidligt at sige, om du er gravid eller ej – så meget producerer du nemlig ikke af hCG-hormonet endnu. 

På dette stadie i din graviditet kaldes spiren i maven for en embryo – et navn, som benyttes hele første trimester. 

Allerede ved befrugtningen bestemmes mange faktorer såsom barnets køn og øjenfarve. 

Graviditet uge for uge, gravid uge 2
Selvom du ikke ved det endnu, sker der mange ting i maven, når du er gravid i uge 2. © Getty Images

Gravid uge 2: Det sker der med dig og din krop

Du er netop blevet befrugtet, så der er stor chance for, at du føler dig præcis, som du plejer. Du har ingen symptomer så tidligt i graviditeten, selvom der sker alt muligt vildt inde i din krop – du ved det nok bare ikke endnu! 

Det hænger selvfølgelig også sammen med, at du har netop har haft din menstruation for ikke så længe siden. Du har derfor ikke oplevet nogen udeblevet menstruation, hvilket ellers er dét, som mange ser som det første tegn på graviditet. 

Op mod 15% af alle kvinder kan opleve lidt implantationsblødning, nær ægget sætter sig i livmoderen. Det er som regel helt ufarligt. 

Det er vigtigt, at du allerede nu opfører dig, som du er gravid – det vil sige, at du holder dig fra alkohol, undgår at ryge og holder fast i de gode vaner, du måske har fået dig inden den ønskede graviditet

Det kan du forvente, når du rammer uge 3 af din graviditet 

Når du er gravid i uge 3, skal du heller ikke regne med de store forandringer i din krop. Du er stadig i et meget tidligt stadie af din graviditet, og du har stadig ikke oplevet, at din menstruation ikke kommer til tiden – men det kommer du snart til! Du tager stadig på sjove dates med din partner, ser masser af Netflix-film og lever dit liv, som du plejer. 

Læs også: Gravid uge for uge – bliv klogere på alle graviditetsugerne.