Kvinde, der er gravid i uge 29, holder om sin mave og sidder med telefon i hånden
Når du er gravid i uge 29, kan du opleve, at det bliver sværere at ligge på ryggen. © Getty Images

Gravid uge 29: Bliver du svimmel, når du ligger på ryggen? Det er helt normalt

Fostrets hjerne begynder nu at kontrollere åndedrætten

1. august 2023 af Henny Müller Dahl

Som gravid i uge 29 er du allerede godt en uge inde i tredje trimester, og der er kun knapt tre måneder til fødslen – faktisk lige under, hvis du ikke går over tid. Men hvad kan du egentlig forvente, når du er gravid i uge 29? 

I artiklen her gør vi dig klogere på, hvordan den gravide krop typisk har det i uge 29, og hvilken udvikling fostret inde i maven gennemgår i denne periode. Læs med herunder og bliv klogere på graviditetsuge 29. 

Fakta: Kort om uge 29 af din graviditet

  • Dit trimester: Tredje trimester
  • Antal gravide dage: 203 til 209 dage (29+0 – 29+6)
  • Fostrets alder: 28 uger ved udgangen af uge 29
  • Fostrets størrelse: En lille græskar

Læs også: Bliv klogere på uge 28 af din graviditet, som du lige har overstået.

Kvinde, som er gravid i uge 29, står i sit køkken og rører sin mave
Som gravid i uge 29 kan det blive mere besværligt at bevæge dig rundt. © Getty Images

Gravid uge 29: Det sker der med fostret i maven

I uge 29 af din graviditet har fostret vokset sig til hele 37 centimeter, mens vægten har oversteget 1400 gram. De indre organer såsom hjerte, hjerne og muskler udvikler sig stadig, mens musklerne hele tiden forbedres. Skelettet udvikles også fortsat, men det er stadig blødt og bøjeligt. Og faktisk er det nu hjernen, der kontrollerer åndedrætten. 

Eftersom fostret hele tiden øver sig i at mestre sin åndedræt, fordi lungerne nu konstant forbedres, så betyder det også, at fostret begynder at få hikke. Dette kan du mærke som et lille ryk i maven. Øjnene begynder at bevæge sig rundt, og fostret begynder at kunne se forskelle i lys. Den lille ny bevæger sig meget inde i maven, og det er vigtigt, at du er opmærksom på, om du mærker liv på daglig basis. Gør du ikke det, bør du give din læge eller jordemoder besked. 

Kvinde, som er gravid i uge 29, rører sin mave
Når du er gravid i uge 29, begynder fostrets hjerne at kontrollere åndedrætten. © Getty Images

Gravid uge 29: Det sker der med dig og din krop

Når du er gravid i uge 29, befinder du dig som nævnt i tredje trimester – og det er netop her, at fostret vokser allermest. I de foregående trimestre har fostret udviklet sig gradvist, men i de kommende uger vokser fostret sig større og større – med andre ord er der ikke meget, der mangler at blive dannet. De sidste to måneder inden fødslen fordobles fostrets vægt, og det gør det endnu mere besværligt at dig rundt – og også at ligge ned. Mange gravide i uge 29 føler sig svimle, når de ligger på ryggen, fordi livmoderen presser på blodårerne til hjertet. Her hjælper det at ligge på siden. 

Mange gravide kvinder, der befinder sig i uge 29 eller generelt i tredje trimester, mangler vigtige næringsstoffer som protein, fosfater, jern og kalcium i kroppen i de sidste to måneder af graviditeten. Der er særligt en stor risiko for at få jernmangel. Det er også vigtigt at få nok med Vitamin D. Din læge kan undersøge og rådgive dig, hvis du ikke får nok næringsstoffer gennem din kost. 

Kvinde, som er gravid i uge 29, ligger på sofaen
Hvis det er svært at ligge på ryggen som gravid i uge 29, kan du prøve at ligge på siden. © Getty Images

Det kan du forvente, når du rammer uge 30 af din graviditet

Når du rammer uge 30 af din graviditet, vil du, som i de andre uger her i andet trimester, måske føle dig tungere og mere uoplagt end tidligere. Fostret vokser og vokser, og maven begynder lige så stille at blive større og større – for fostrets størrelse fordobles som nævnt her i slutspurten af graviditeten. Derfor er det også vigtigt, at du begynder at tage den lidt mere med ro og forsøger at undgå at overanstrenge dig. 

Det kan være en god idé at tale med din leder på arbejdspladsen, hvis det begynder at blive svært at varetage dine almindelige arbejdsopgaver. Sammen vil I kunne finde en løsning, indtil du kan holde barsel. 

Læs også: Gravid uge for uge – bliv klogere på alle graviditetsugerne.