gravid uge 3, gravid uge for uge
Du har nok slet ikke opdaget, at du er gravid i uge 3.© Getty Images

Gravid uge 3: En spire i maven, men ingen klare tegn på det endnu

Måske din sjette sans fortæller dig noget, men der er ikke sikre tegn på din graviditet endnu

20. oktober 2022 af Maria Dalby Kamper

I uge 3 er dit befrugtede æg stadig på vej til livmoderen. Du er i det allerførste stadie af din graviditet, men på trods af dette, så er der allerede sket en hel del. Kønnet på den lille spire i din mave er faktisk allerede bestemt. Udover kønnet så er det også nu, at ting som hårfarve og øjenfarve bliver bestemt, for ægget er befrugtet. 

Det er langt fra alle, som overhovedet har opdaget, at de er gravide i uge 3. Kun hvis du aktivt forsøger at blive gravid, så vil du måske fornemme det med din sjette sans. Bliv klogere på uge 3 af graviditeten lige her.

Fakta: Kort om uge 3 af din graviditet

  • Dit trimester: Første trimester
  • Antal gravide dage: 21 til 27 dage (3+0 til 3+6)
  • Embryoens alder: To uger gammel ved udgangen af uge 3
  • Embryoens størrelse: Mindre end en birkes

Læs også: Få mere viden om uge 2 af din graviditet, som du netop har overstået. 

gravid uge 3, graviditet uge for uge
I uge 3 af din graviditet hænger du måske ud med venner, præcis som du plejer.© Getty Images

Gravid uge 3: Det sker der med spiren i maven 

Efter at du er befrugtet, opbygges der i uge 2 af din graviditet en celleklump bestående af en masse celler, men i uge 3 sker der noget med denne celleklump. De yderste celler danner moderkagen, imens den indre cellemasse er det, som på et tidspunkt bliver et foster, og det kaldes på dette tidspunkt en embryo. 

Den indre cellemasse (embryonet) har i uge 3 af din graviditet en diameter på kun 0,5 millimeter, og det betyder altså, at din lille spire stadig er mindre end en birkes. Ved cellemassen er der også dannet et hulrum, som er bedre kendte som fosterhulen, som senere vil blive til den indre fosterhinde også. 

Der dannes desuden også et andet hulrum, som bliver kaldt blommesækken. Denne er med til, at embryonet kommer til at ligne en plade med to lag af celler. Blommesækken producerer de første blodceller og har til opgave at fode embryoet. Det er først, når embryoet har dannet sit eget kredsløb, at blommesækken forsvinder. 

gravid uge 3, gravid uge for uge, graviditet
Den lille spire er blot en cellemasse i uge 3 af din graviditet.© Getty Images

Gravid uge 3: Det sker der med dig og din krop

Uge 3 er der, hvor du kan opleve nogle af de første symptomer på graviditet såsom hyppig vandladning, træthed og kvalme, men det er slet ikke sikkert, at du endnu forbinder symptomerne med graviditet. 

Humørsvingninger er i din tredje graviditetsuge heller ikke unormale. Din krop er nemlig påbegyndt den krævende opgave, det er at være gravid. Når kroppen ikke opfører sig, som vi er vant til, kan vi nemt få humørsvingninger. 

I kroppen vil det befrugtede æg trænge sig dybere ned i livmoderslimhinden, og den vil til sidst være omsluttet fuldstændigt af hinden. I midten af uge 3 som gravid vil det befrugtede æg være helt implanteret. Implementeringen vil for omkring 15-25% af gravide kvinder i uge 3 give småblødninger, men andre vil slet ikke mærke forskel. Blødningen kan fejlagtigt få nogle til at tænke, at de har fået deres menstruation.

Det kan du forvente, når du rammer uge 4 af din graviditet

Når du rammer gravid uge 4, så begynder du måske at bemærke, at der er noget, som ikke er, som det plejer. Det kan eksempelvis være, at din menstruation er udeblevet, og det er for mange det første klare tegn på, at du nu er gravid. Du kan herefter begynde at overveje, om du skal skære ned på kaffe og sænke temperaturen på dine bade, så du sikrer de bedste vilkår for den lille spire i maven.

Læs også: Gravid uge for uge – bliv klogere på alle graviditetsugerne.