Kvinde, der er gravid i uge 31, står med foldede hænder i naturen
Hvad kan du forvente, når du er gravid i uge 31? © Getty Images

Gravid uge 31: Oplever du flere plukveer nu end tidligere?

Din livmoder begynder nemlig at trække sig sammen oftere end før

2. august 2023 af Henny Müller Dahl

Når du rammer uge 31 af din graviditet, begynder det at blive svært at se dine fødder, når du står oprejst, fordi din mave nu er blevet betydeligt større. Inde i maven vokser fostret hurtigt, for nu er det stort set kun voksearbejdet, der mangler – guldklumpen ser nemlig allerede ud som en (lille) nyfødt med de rigtige proportioner. 

Her kan du læse meget mere om, hvad du kan forvente, at der sker med din krop og med fostret, når du er gravid i uge 31. 

Fakta: Kort om uge 31 af din graviditet

  • Dit trimester: Tredje trimester
  • Antal gravide dage: 217 til 223 dage (31+0 – 31+6)
  • Fostrets alder: 30 uger ved udgangen af uge 31
  • Fostrets størrelse: En bundt asparges 

Læs også: Bliv klogere på uge 30 af din graviditet, som du lige har overstået.

Kvinde, som er gravid i uge 31, sidder med sin hund på sofaen
Maven vokser hurtigt, når du er gravid i uge 31. © Getty Images

Gravid uge 31: Det sker der med fostret i maven

Fostret i mave har nu en vægt, der siger omkring 1800 gram. Det har vokset sig til at være omkring 40 centimeter langt og har sandsynligvis fået en hel del hår på hovedet. Fostret er blevet bedre til at smage på ting, og det er især de søde sager, der fanger smagsløgenes interesse. Samtidig er de andre fire sanser også blevet ret veludviklede. 

Fostret bør nu ligge i fosterstilling, og det kan stadig vende sig rundt – dog der er ikke plads til at strække benene. Det forsøger stadig at øve sig i at synke og trække vejret, og hos drengefostre er testiklerne ved at nå ned i pungen.  

Kvinde, som er gravid i uge 31, holder om sin mave
Fostret i maven har fået endnu flere hår på hovedet, når du er gravid i uge 31. © Getty Images

Gravid uge 31: Det sker der med dig og din krop

Når du er gravid i uge 31, vil din læge og jordemoder begynde at følge ekstra meget med i fostrets udvikling – ikke mindst for at tjekke op på, hvordan fostret ligger. Det kan nemlig være, at fostret stadig ligger i den underkropsstilling, som cirka hvert fjerde foster ligger i indtil uge 28 af graviditeten. I underkropsstillingen vender numsen ned mod fødselskanalen. Fostret vender sig dog typisk af sig selv for at få mere plads i livmoderen. Din læge og jordemoder kan nemt undersøge, hvordan fostret ligger – stillingen kan bekræftes ved hjælp af en ultralydsskanning. Selvom nogle enkelte gravide føder vaginalt, hvis fosteret ligger i underkropsstilling, så er det mere normalt at få et planlagt kejsersnit

Når du er gravid i uge 31, er du tæt på slutningen af graviditeten, og i denne periode begynder livmoderen oftere at trække sig sammen, hvilket i starten føles som plukveer, men som senere – lige inden fødslen – bliver til rigtige veer. 

Kvinde, som er gravid i uge 31, holder om sin mave
Plukveerne bliver flere og flere, nu hvor du er gravid i uge 31. © Getty Images

Det kan du forvente, når du rammer uge 32 af din graviditet

Når du er gravid i uge 32, kan du opleve, at du begynder at få flere stikkende smerter i området ved livmoderen. Dette skyldes, at den vokser, og nu er på sit største i denne graviditet. Hvis du er meget nervøs for fødslen, der skal ske i den nærmeste fremtid, er det en god idé allerede nu at tale med din jordemoder eller læge om dine bekymringer, så de kan hjælpe dig godt på vej. Det kan være ideelt at drøfte dette allerede i uge 32, hvor du alligevel skal til en lægeundersøgelse som den, du havde som gravid i uge 25

Læs også: Gravid uge for uge – bliv klogere på alle graviditetsugerne.