Her I uge 37 af din graviditet er der kun ganske få uger tilbage af det hårde arbejde, du har været i gang med i månedsvis – du har nemlig “groet” et helt barn inde i kroppen. Det er vildt, hvad kvindekroppen kan!
I uge 37 er du formentlig gået på barsel, og faktisk kan dit barn ikke længere være født for tidligt. Denne betegnelse gælder nemlig ikke for fostre, der fødes nu, selvom en graviditet normalt anses for at være gennemført ved 40 uger. Du kan kun føde for tidligt, hvis du føder inden for graviditetens første 259 dage, og den grænse passerer du, når du går ind i uge 37 af graviditeten. Her i artiklen kan du læse meget mere om, hvad der venter dig som gravid i uge 37.
Fakta: Kort om uge 37 af din graviditet
- Dit trimester: Tredje trimester
- Antal gravide dage: 259 til 265 dage (37+0 – 37+6)
- Fostrets alder: 36 uger ved udgangen af uge 37
- Fostrets størrelse: En romainesalathoved
Læs også: Bliv klogere på uge 36 af din graviditet, som du lige har overstået.

Gravid uge 37: Det sker der med fostret i maven
Hvis du skulle gå i fødsel her i uge 37, ville du faktisk føde “til termin”. For selvom en graviditet normalt siges at vare 40 uger, så er terminsperioden fra uge 37 til uge 42. Føder du inden for disse uger, er fostret fuldbårent. Her i uge 37 af graviditeten vejer den lille guldklump 3000 gram og er omkring 48 centimeter langt.
Det, der gør, at fostret er fuldbårent allerede her i uge 37 af graviditeten, er det faktum, at alle de livsvigtige organer er modnet så meget, at barnet fint kan klare sig ude i verden. Den lille vil kunne trække vejret selv, og børn, der fødes i graviditetsuge 37, får ikke flere komplikationer end dem, der fødes tættere på den endelige terminsdato.
Fostret vil dermed kun vokse sig større i de de uger, der er tilbage – dog er væksten ikke lige så vild, som den har været gennem de seneste mange uger. Den lille vokser med omkring 30 gram om dagen, og det ekstra fedt sætter sig på steder, der får babyen til at se dejlig rund ud. Pigefostres kønslæber er udviklede på dette tidspunkt i graviditeten, mens drengefostres pung nu er på plads.

Gravid uge 37: Det sker der med dig og din krop
Når du er gravid i uge 37, kan du faktisk regne med at gå i fødsel når som helst. For selvom din terminsdato for længst er sat, bliver omkring 80% af alle børn født udenom terminsdatoen – enten to uger før eller to uger efter. Fostret bør på dette tidspunkt have lagt sig en position, hvor hovedet står ned i bækkenet. Du vil stadig mærke en del liv i maven, men bevægelserne er mere rolige nu, fordi der simpelthen ikke er plads i maven til de mere voldsomme bevægelser.
Det kan være svært at håndtere ventetiden, og du er helt sikkert mere utålmodig end nogensinde, men det er en god idé at prioritere at hvile dig selv. Hvis du stadig mangler at få styr på praktiske ting derhjemme, er det dog en god idé at få styr på dem nu, inden din baby pludselig er ude i verden. Og hvis du ikke allerede har diskuteret dine ønsker til fødslen (såsom om du ønsker smertelindring), så bør I sammen få talt det hele igennem nu.

Det sker der, når du går i fødsel
Hvis du skulle gå i fødsel nu, vil det foregå ved, at fostervandet først går. Når det sker, skal du aftale med jordemoderen på fødeafdelingen, hvornår du skal komme ind. Når fødslen herefter går i gang, går den igennem tre stadier. I udvidelsesperioden trækker livmoderen sig sammen og presser fostret mod fødselsåbningen. Veerne gør, livmoderhalsen åbner sig, og herefter starter uddrivningsperioden, hvor livmoderhalsen bliver helt åben. Det er vigtigt, at veerne kommer og går og ikke er konstante, da fostret ellers vil få iltmangel. På dette stadie får presseveerne barnet den sidste vej gennem fødselskanalen og ud i verden. Til sidst er der efterbyrdsperioden, hvor moderkagen fødes – det sker ofte inden for en time efter fødslen.
I de fleste fødsler – nemlig i hele 96% af fødslerne – fødes fostret med hovedet først. For at hovedet kan komme igennem, skal livmoderhalsen udvides, og denne åbningsfase varer mellem otte og 24 timer hos førstegangsfødende, mens perioden for andre typisk er kortere.

Det kan du forvente, når du rammer uge 38 af din graviditet
I uge 38 af din graviditet er både du og fostret endnu mere klar til fødslen (og forhåbentlig også mentalt). Fødslen kan gå i gang når som helst, og det kan være svært at slappe af, hvis der er utålmodig, nervøs eller andet. Det kan være, du har lidt diarré eller andre gener, og da den lille i maven kan ramme nogle følsomme nerver i dit bækken, kan du også få lidt ondt i maven.
Læs også: Gravid uge for uge – bliv klogere på alle graviditetsugerne.
Kilder: sundhed.dk, thebump.com, sundhed.dk