Gravid kvinde i seng
Det er vigtigt at forberede sig på, hvordan din krop forandrer sig før, under og efter fødslen. © Getty Images

Jordemoderen fortæller: 9 ting, du skal vide inden fødslen

Skal du høre barnet græde lige efter fødslen?

11. oktober 2021 af Isabella Wedel Hansen

Er det normalt at sprække under fødslen? Vil dit sexliv blive påvirket af de forandringer, der sker med din krop? Og hvilke former for smertelindring kan du få under fødslen?

Dét og meget mere finder du svar på i den her artikel, der er skrevet i samarbejde med jordemoderen Mia Skaarup Jørgensen fra Jordemoderklinik.dk

Artiklen forbereder dig på fødslen og besvarer nogle af de bekymringer, du måske har omkring din krop op til, under og efter fødslen.

1. Hvad er vigtigt at vide om kvindekroppen inden fødslen?

Du skal sætte dig ind i rigtig meget, når du bliver gravid. Hvad må du spise?, hvor meget må du træne?, hvordan forbereder du dig bedst?... listen er lang. 

Derfor har vi spurgt jordemoderen Mia Skaarup Jørgensen, hvad der er allervigtigst at vide om kvindekroppen i forbindelse med fødslen. Hun forklarer, at det er vigtigt at kende til den fysiologiske del af fødselsprocessen og til de forandringer, der sker i kroppen, når den begynder at modnes til selve fødslen, da det kan gøre dig mere tryg ved de signaler, du mærker i din krop. 

Det er også rigtig vigtigt, at din partner (eller fødselshjælper, hvis du ikke har en partner) ved, hvad en fødsel indebærer, og at de har forberedt sig på, hvordan de kan støtte og hjælpe dig i ugerne op til fødslen, under fødslen og efter fødslen – så tag din partner eller fødselshjælper i hånden, og tag snak om, hvordan I bedst kan støtte hinanden.

Gravid kvinde og mand
Snak med din partner om, hvordan I bedst kan støtte hinanden under fødslen. © Getty Images

2. Hvad er godt at vide om kvindekroppen efter fødslen?

Der er tre ting, du kan opleve efter fødslen, der er vigtige at kende til: Blødning, barselsflåd og efterveer. Det er helt normale ting, der sker med din krop, men som du måske ikke opmærksom på, og derfor godt kan blive bekymret over – men det er der ingen grund til. 

I de første dage efter fødslen vil du formentlig opleve, at du bløder ligesom ved en kraftig menstruation. Blødningen stilner typisk af efter nogle dage og skifter senere karakter til barselsflåd, som du kan opleve i op til otte uger efter fødslen.

I dagene efter fødslen vil du også kunne opleve efterveer. Ofte vil du mærke efterveerne i forbindelse med amning, og de vil som regel føles kraftigere, jo flere gange du har født. 

3. Vil mit underliv ændre sig efter fødslen og påvirke mit fremtidige sexliv?  

Mange kvinder er bekymrede for, om deres skede kan tage skade efter at have født, og om det vil påvirke deres sexliv efterfølgende.

Skeden er designet til at udvide sig og trække sig sammen igen, så de fleste får ingen problemer med at have sex eller med oplevelsen af sex efter de har født – heldigvis!

Fun fact: Når du lige har født dit barn, vejer livmoderen op i mod et kilo. I løbet af de efterfølgende otte uger trækker den sig sammen til sin oprindelige størrelse, som svarer til størrelsen af en pære med en vægt på omkring 80 gram. Det er da vildt imponerende, ikke?

Gravid kvinde med sin mand
Heldigvis får langt de fleste ingen problemer med sex efter fødslen! © Getty Images

4. Skal jeg helst føde præcis på terminsdatoen?

Mange tror fejlagtigt, at hvis du skal føde “til tiden”, skal du føde på selve terminsdatoen. Men det behøver du slet ikke. 

Mia Skaarup Jørgensen forklarer: “Det kan være en god idé at forholde sig til, at terminsperioden er en fem ugers periode fra graviditetsuge 37+0 til uge 42+0. I denne periode vil en fødsel regnes for at være “til tiden”, og derfor er det godt at huske på, at mange ikke føder på terminsdatoen, men stadig helt til tiden.” 

Der er derfor ingen grund til bekymring, hvis den lille vælger at blive i maven lidt længere end forventet.

5. Risikerer jeg, at vandet går, mens jeg står midt i supermarkedet? 

Vi ser det virkelig tit på film – kvinder, der står midt i supermarkedet, og pludselig fosser det ud med fostervand, fordi deres vand er gået. Men bare rolig – det er snarere undtagelsen end reglen. 

Langt de fleste fødsler starter med, at kvinden begynder at få veer, og kun omkring én ud af 10 fødsler begynder med, at vandet går. Så du behøver ikke at være bange for at tage et smut i supermarkedet, selvom din termin er ved at være oppe over. 

Gravid kvinde
De fleste kvinder oplever, at de får veer inden vandet går. © Getty Images

6. Hvad skal jeg pakke, når jeg tager afsted til hospitalet eller klinikken for at føde? 

Mia Skaarup Jørgensens bedste råd er, at du pakker fødselstasken, inden fødslen går i gang, i tilfælde af at du pludselig får brug for at skynde dig afsted. Og så er det en god idé både at pakke en taske til mor, partner og baby. 

Du vil ofte få udleveret en pakkeliste af dit fødested, men du skal blandt andet huske vigtige papirer (for eksempel vandrejournal og sundhedskort), blødt og komfortabelt tøj til efter fødslen og til hjemturen, blødt toiletpapir (da sygehusets toiletpapir nogle steder kan være lidt hårdt), toiletsager, bløde bh’er/toppe, hjemmesko, store bind, store trusser, mobiltelefon og oplader – og sidst, men ikke mindst, snacks og drikkevarer både til under og efter fødslen.

7. Hvilke smertelindringsmetoder findes der til under fødslen? 

Der findes både medicinske og ikke-medicinske smertelindringsmetoder. Mia Skaarup Jørgensen foreslår (næsten) altid, at du starter med de ikke-medicinske metoder, da nogle former for medicinsk smertelindring kan have indflydelse på fødslens naturlige forløb. 

Af ikke-medicinske smertelindringsmetoder anbefaler hun blandt andet varmepuder, ingefærklude, brusebad/karbad, massage, akupunktur eller akupressur, som er måder at smertelindre på under fødslen. 

Af medicinske smertelindringsformer er der for eksempel morfin, lattergas, epiduralbedøvelse (og paracetamol). 

Selvom ikke-medicinsk smertelindring er at foretrække som en start, skal du ikke blive bekymret, hvis du får brug for medicinske metoder. Mia Skaarup Jørgensen forklarer nemlig, at hvis der anvendes medicinsk smertelindring, vil jordemoderen være ekstra opmærksom på at holde øje med, om barnet i maven bliver påvirket af medicinen.

Gravid kvinde får massage
Nu har du den bedste undskyldning for at bede din partner om at give dig massage! © Getty Images

8. Er det normalt at sprække under fødslen? 

Rigtig mange kvinder er bekymrede for, om deres underliv sprækker – eller brister, som Mia Skaarup Jørgensen foretrækker at kalde det – under fødslen. Men det er der ingen grund til at  bekymre sig om, for det er faktisk helt normalt, at der opstår rifter og bristninger i underlivet under fødslen. 

De fleste bristninger vil være overfladiske, men det er også helt normalt, hvis du får at vide, at du skal syes efter fødslen. Men bare rolig, hvis jordemoderen vurderer, at du skal syes, vil hun sørge for at smertedække dig så godt som muligt.


9. Skal du høre barnet græde lige når det kommer ud?

Vi ser det altid i film – moren, der ligger angst og venter på at høre barnet græde lige efter en hård fødsel. Men er det nu også dét, der er indikatoren for, om barnet trækker vejret? 

“Mange børn græder lige efter fødslen, men det er ikke alle børn, der græder i forbindelse med at de bliver født, og det er altså ikke nødvendigt med et skrig, for at barnet kommer i gang med sin vejrtrækning,” forklarer Mia Skaarup Jørgensen. 

Du skal altså ikke panikke, hvis du ikke hører din lille ny græde i samme sekund, som han eller hun bliver født. Jordemoderen vil altid holde nøje øje med, om barnet begynder at trække vejret i minutterne efter fødslen, så du skal bare koncentrere dig om dig selv.

Vi håber, at du føler dig klar til din fødsel efter at have læst de ni råd fra Jordemoderklinik.dk.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide