Tvillinger
Har du og din tvilling et helt særligt bånd? © Getty Images

12 unikke ting, der slår fast, hvorfor din tvilling utvivlsomt er din bedste ven

I har fulgtes ad gennem alle livets stadier

19. juni 2019 af Simone Overgaard Aaberg

1. I har beskyttet hinanden fra dag ét af. Der var ikke nogen, der skulle sige et ondt ord om din tvilling... Så fik mor og far det i hvert fald at vide!

2. I har fulgtes ad gennem alle livets stadier. Så I har altid følt jer trygge, når I startede på noget nyt – for I har altid haft hinanden. 

3. Det gjaldt også i folkeskolen, hvor I var hinandens største støtte. Og en bonus var, at I altid havde en sparringspartner, når det kom til lektier.

4. I har altid haft hinandens ryg. Var din tvilling oppe at skændes, så var det hundrede procent hendes argumenter, der holdte stik (medmindre det var dig hun skændtes med, så havde du jo selvfølgelig ret). 

5. I har altid haft en god forståelse for hinandens liv. For I har stort set altid stået i samme situation på samme tidspunkt, hvad end det gjaldt første menstruation eller kærestesorger.

6. I har holdt sammen hele livet. Det gjaldt også mod jeres forældre, der altid kunne forvente kamp til stregen, når I rottede jer sammen.

7. Ingen kender dig så godt, som din tvilling. I har trods alt delt alt imellem jer – lige fra livmoder til den første brandert.  

8. I har altid haft en at dele tøj med. Og I finder det stadig naturligt at åbne hinandens gaderobe for lige at tjekke, om der er kommet nye varer på hylderne.  

9. I kan snakke uafbrudt i timevis, når I ses. Hvis ikke der er noget nyt på tegnebrættet, så kan I jo altid planlægge jeres næste store fødselsdag eller brokke jer over jeres forældre.

10. Men I kan også være sammen uden at sige noget som helst overhovedet. Og det betyder ikke nødvendigvis, at I er uvenner – I er bare hundrede procent trygge i hinandens selskab.

11. I har altid haft en ven på jeres egen alder. I skolen, på ferier, til fritidsaktiviteter... I vidste, at der i hvert fald altid ville være én at lege med (og det gælder sådan set stadigvæk).

12. I kan dumme jer noget så grusomt, men I vil altid tilgive hinanden. I ved nemlig, at selvom I kan gå hinanden på nerverne, så kan I på ingen måder undvære hinanden.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori