To kvinder der snakker
Sæt pris på din søster. © Getty Images

Hvordan påvirker din søster dig? Det viser ny undersøgelse

Hun påvirker dig mere, end du tror

26. februar 2020 af Zenia Andine Kehlet

Hun tager din yndlingsbluse uden at spørge og går i forsvarsposition, når du konfronterer hende. Det er ikke altid let at enes, og I er heller ikke altid de bedste venner, som jeres forældre havde håbet på, I ville være. Du ville give hende en nyre, hvis hun havde brug for den, men aldrig i livet om ville du låne hende din telefonoplader. 

Selvom det ikke er lutter lagkage, så peger undersøgelser faktisk på, at du er et gladere menneske, når du har en søster. Husk at sætte pris på hende, så længe du har hende.

Tal åbent om jeres følelser

Ifølge Mirror har forskere fra De Monfort University og Ulster University fundet frem til, ved hjælp af deres undersøgelse med 570 mennesker, at folk med søstre har tendens til at være mere åbne omkring deres følelser, hvilket giver dem en mere positiv indstilling til livet. 

En af forskerne i undersøgelsen, Tony Cassidy, pointerer: “Søstre har det med at opfordre til åben kommunikation og sammenhold i familier. Mens brødre har den modsatte effekt.”

Undersøgelsen viser dermed, at det er godt for din sundhed at have en søster, da de opfordrer resten af familien til at udtrykke sig følelsesmæssigt. Dette fandt sig også gældende for familier, hvor forældrene var skilt.

En dyb indånding og tæl til 10

Det er anden gang, at undersøgelsen er foretaget (og endda med flere personer) – så der må siges at være noget om det. 

Så selvom I til tider kan ryge i totterne på hinanden, eller lade som om I hver især ikke eksisterer, så husk på, at I i stedet kan være til gavn for hinanden og familien – så giv hende lige en chance mere. Måske er det ikke så svært at være omkring hende alligevel.

Kilde: Mirror


Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.