Familie på bilferie
Har du været meget på bilferie? © Getty Images

13 (irriterende) ting, som altid skete på barndommens bilferier

Dine forældre blev uvenner over, hvilken vej I skulle køre — især i tiden før der fandtes GPS!

11. juli 2022 af Ida Hagsholm Jonassen

1. Når en i bilen skulle tisse, LIGE idet I kørte ud på motorvejen igen efter et stop på en rasteplads. Helt ærligt, kunne personen ikke mærke tissetrangenden, da I i forvejen holdte pause?!

2. Du kunne aldrig blive enig med dine søskende om, hvilken film I skulle se i bilen. Til stor frustration for jeres forældre, som bare håbede på, at I snart ville tie stille. 

3. Tiden på den (uendelige) motorvej gik sååå langsomt. Også selvom dine forældre ihærdigt prøvede at underholde med lege som gæt et dyr, tælle lastbiler og I Spy...

4. Der var altid en i bilen, som blev køresyg og måtte sidde med en åben pose på låret af frygt for pludselig at kaste op. Til stor skræk og rædsel for resten af bilens passagerer! 

5. Når du tog en lur i bilen og vågnede op med mega meget hold i nakken. Det er bare umuligt at sove godt i en bil. 

6. Dine forældre blev altid uvenner over, hvilken vej I skulle køre — især i tiden før der fandtes GPS. Kortet var skyld i (rigtig) mange af dine forældres diskussioner i bilen. 

7. Hvis du havde mindre søskende, som skulle sidde i en autostol, ved du, hvor meget sådan en stol fylder. Der blev MEGET trangt på bagsædet! 

8. Når en i bilen slog en prut og vedkommende ikke ville indrømme, at det var ham eller hende. Og det var bare altid den samme person. 

9. Hvis I skulle på bilferie sydpå, føltes køreturen som en tur i sauna. Og så var der sikkerhedsselerne, som altid blev brandvarme. 

10. På den laaange køretur blev du altid meget misundelig på dine venner, som altid skulle flyve på ferie. Øv altså. Bare det var dig, så du slap for at sidde i en bil i flere dage. 

11. Du blev altid fuldstændig hyper af alle de snacks, du spise på køreturen. Bilen var proppet med mentos, bolcher, kiks og iste til den lange tur. 

12. Det var det rene Tetris-spil at pakke bilen, når I skulle afsted på ferie. Der kunne ikke være en eneste lille taske mere i bagagerummet, og ofte blev I også nødt til at have tasker under benene for at få det hele med. 

13. Du havde din trofaste MP3-afspiller med dig, som kun kunne spille 20 forskellige sange. Det var det rene puslespil at få sange downloadet ned på den!