Kristin Davis
Vidste du, at disse kvinder har fået børn alene?© Getty Images

7 kendte kvinder, der har valgt at få børn alene

Der er mange forskellige måder at blive mor på!

19. april 2023 af Frederikke Brinkborg Jønsson

Du er nok helt opdateret på, hvilke af dine yndlingskendisser der har fået børn med hvem – og hvornår de har fået dem. Men faktisk behøver du slet ikke en kæreste, hvis du gerne vil være mor.

Det har flere kendte skuespillere og sangerinder i hvert fald bevist. Der er nemlig flere seje kvinder, som har valgt at adoptere og opdrage deres børn helt selv. Var du for eksempel klar over, at Kristin Davis fra Sex and the City faktisk har valgt at få børn alene? Se listen her over syv af de kvinder, der har valgt at gå en lidt mere utraditionel vej for at blive mødre.

1. Charlize Theron

Skuespillerinden Charlize Theron har tidligere udtalt, at hun altid har drømt om at adoptere. Selvom det aldrig var hendes hensigt at opdrage børn alene, endte det dog lige præcis sådan, da hun i 2012 adopterede sit første barn, Jackson. Bare tre år senere adopterede skuespillerinden sit andet barn, August. Grunden til, at hun valgte at gøre det alene, var fordi hun ikke ville sætte sin drøm på standby, indtil hun havde fået en kæreste.

Charlize Theron
Charlize Theron har adopteret begge sine børn. © Getty Images

2. Kristin Davis

Ligesom sin Sex and the City-karakter, Charlotte, valgte skuespillerinden Kristin Davis at adoptere. Dog ikke med en kærlig ægtemand som i serien. Ligesom Charlize Theron besluttede Kristin Davis sig for, at hun ikke ville vente på at møde sin eneste ene, og i stedet valgte hun at gennemføre en adoption alene. Dette resulterede i, at hun i 2011 adopterede datteren Gemma Rose og sønnen Wilson i 2018.

Kristin Davis
Kristin Davis har to adopterede børn. © Getty Images

3. Rosario Dawson

Skuespillerinden Rosario Dawson har ligesom de førnævnte kvinder valgt at adoptere et barn alene, men hun skiller sig dog lidt ud fra mændgen. I 2014 valgte Dawson nemlig at adoptere en 11-årig pige, Lola. Skuespillerinden har senere fortalt, at hun virkelig har værdsat at få en teenager ind i familien og at mærke båndet mellem dem blive stærkere og stærkere.

Rosario Dawson
Rosario Dawsons datter var 11 år, da hun blev adopteret. © Getty Images

4. Madonna

På trods af at sangerinden Madonna allerede var mor til to biologiske børn og én adopteret søn, valgte hun efter skilsmissen med Guy Ritchie at adoptere endnu et barn ind i familien. I 2009 adopterede Madonna nemlig pigen Mercy fra Malawi, hvor hendes adoptivsøn også kommer fra. Godt otte år senere – i 2017 – adopterede Madonna yderligere tvillingerne Stelle og Estere fra selvsamme land.

Madonna
Madonna har både biologiske og adopterede børn. © Getty Images

5. Sandra Bullock

I modsætning til de førnævnte kvinder havde skuespillerinden Sandra Bullock ikke planlagt at være alenemor. Bullock og hendes daværende mand Jesse James påbegyndte nemlig adoptionen af sønnen Louis sammen, men så let skulle det ikke gå. Da Bullock efter en fire år lang adoptionsproces endelig var ved at være i mål med adoptionen, opdagede hun. at Jesse James havde været hende utro. Bullock gjorde det derefter forbi med ham og endte med at færdiggøre adoptionen selv. Hun har efterfølgende adopteret sit andet barn, Laila.

Sandra Bullock
Begge Sandra Bullocks børn er adopterede. © Getty Images

6. Lucy Liu

Charlie's Angels-stjernen Lucy Liu kan ligesom de ovenstående kvinder også prale med at have opdraget et barn alene. Hendes søn Rockwell kom dog til verden på en lidt anden måde, nemlig ved hjælp af en rugemor. Sønnens far er stadig ukendt, da Lucy Liu altid har værnet om sit dating-liv og holdt det meget hemmeligt.

Lucy Liu
Lucy Liu fik sin søn ved hjælp af en rugemor. © Getty Images

7. Connie Britton

Efter skuespillerinden Connie Brittons forældre døde med kun tre års mellemrum, begyndte Britton for alvor at tænke over livet og sin egen familie, som hun ikke rigtig havde startet endnu. For hvad ventede hun egentlig på, spurgte hun sig selv – hun havde i hvert fald ikke tænkt sig at vente på en mand. I 2011 adopterede hun derfor sønnen Eyob “Yoby” fra Etiopien og startede hermed sin egen lille familie.

Connie Britton
Connie Britton har adopteret sin søn fra Etiopien© Getty Images