Brudepar på bryllupsdag
En kendt bryllupstradition er, at bruden skal have noget nyt, gammelt, lånt og blåt på. © Getty Images

10 forslag til ‘noget blåt’, du kan have på til dit bryllup

Det kan faktisk gøres helt gratis

16. september 2018 af Rie Louise Kirkebjerg

Hvis du skal giftes, er der mange bryllupstraditioner, du kan vælge at følge. Det er eksempelvis en tradition, at brudens far følger hende op ad kirkegulvet, og at brudebuketten kastes (som vi i bedste stil ser på mange film!). 

En anden kendt bryllupstradition er, at bruden skal have noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt på. ‘Noget nyt’ symboliserer brudens helt nye liv, ‘noget gammelt’ skal minde bruden om, at hun ikke må glemme sin fortid, ‘noget lånt’ symboliserer, at bruden er en del af en helt ny familie – og ‘noget blåt’ symboliserer troskab.

Inspiration til brudens ‘noget blåt’

Et bryllup kræver en masse planlægning (her er vores bedste tips til at planlægge et bryllup), så du har sikkert meget at tænke over, hvis du har fundet drømmemanden, og I er blevet forlovet. 

Hvis du vil følge bryllupstraditionen om noget nyt, gammelt, lånt og blåt, skal du også til at tænke kreativt, når du skal finde noget personligt i hver af kategorierne. Derfor giver vi dig her inspiration og idéer til, hvad du kan bære som ‘noget blåt’, når du går op ad kirkegulvet på din store dag. 

1. Skriv noget personligt under din sko

En kreativ og diskret måde at få ‘noget blåt’ på til dit bryllup er ved at skrive noget personligt med en blå tusch under din sko. Dette forslag kræver ikke så meget, og så er det gratis!

2. Sy et blåt hjerte på brudekjolen

En anden diskret måde at følge den kendte bryllupstradition er ved at sy et blåt hjerte på indersiden af din brudekjole.

3. En fin, blå lynlås

Et par perler – eller en lille blå sløjfe – ved lynlåsen er en billig og kreativ måde at få ‘noget blåt’ på til brylluppet.

4. En blå ankelkæde

Du kan også finde en fin, blå ankelkæde, som du godt kan lide.

5. Blå neglelak

Blå neglelak på tæerne eller på hænderne kan være en rigtig fin måde at symbolisere troskaben til din ægtemand på jeres store dag.

6. Blå hårnål

Hvis du drømmer om opsat hår på din bryllupsdag, kan du sætte en blå hårnål i frisuren. Voilá, så har du på en smuk måde fået ‘noget blåt’ med til brylluppet!

Hårnål med sommerfugle, 125 kroner. Kan købes her.

Blå hårnål til bryllup


© Smykkemester.dk

7. Blåt bånd eller blå blomster

I din brudebuket kan du få et par blå blomster i, eller også kan du købe et fint, blåt bånd og binde det om buketten.

8. En sikkerhedsnål med både noget nyt, gammelt, lånt og blåt

Køb en stor sikkerhedsnål og find noget nyt, gammelt, lånt og blåt at sætte på. Den kreative og personlige sikkerhedsnål kan sættes på indersiden af din brudekjole.

9. Blåt strømpebånd

En af de mere klassiske bud på ‘noget blåt’ til brylluppet er et blåt strømpebånd. Det kan købes på nettet eller i en undertøjsbutik.

10. Blåt undertøj

Du kan naturligvis også vælge kun at vise dit bud på ‘noget blåt’ til din mand ved at købe blåt undertøj til bryllupsnatten. 

Bh, 269 kroner. Kan købes her.

Blåt undertøj til bryllup


© Zalando.dk

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori