5 seje kvinder, du og dit barn skal kende

Den 8. marts er Kvindernes Internationale Kampdag og det perfekte tidspunkt til at mindes og hylde de kvinder, der har banet vejen for andre. Rundt i verden har der altid fandtes et utal af virkelig seje og stærke kvinder – og det samme gælder selvfølgelig her i Danmark!

Her kan du læse om fem mindre kendte, men meget viljestærke kvinder, der i deres tid udrettede helt ekstraordinære ting. For dem fortjener både du og de næste generationer at kende. Du kan læse om mange flere seje kvinder i den nye børnebog Kender du hende? som er skrevet af Lykke Sand Michelsen.

1. Grete Olsen: Første kvindelige plastikkirurg i verden (1912-2010)

Grete Olsen var en ung medicinstuderende, der gerne ville specialisere sig i plastikkirurgi. Det var ikke muligt i Danmark på det tidspunkt, så selvom det var under Anden Verdenskrig, rejste hun til England for at uddanne sig.

I England var Grete den eneste kvinde, der arbejdede på hospitalet, og hun fandt hurtigt ud af, at hun blev nødt til at arbejde dobbelt så hårdt som de andre læger, hvis hun skulle blive accepteret. Heldigvis var hun hurtig til at lære, og hver gang hun havde en pause, sad hun og syede i sine bukser, så hun med rolige hænder og største præcision kunne udføre komplicerede operationer på patienterne, der næsten alle sammen var soldater, som var kommet til skade under krigen. Gretes arbejde var at lappe dem sammen, så de igen kom til at ligne sig selv mest muligt.

2. Marie Hammer: Zoolog og forsker, der beviste, at kontinenterne har hængt sammen (1907-2002)

Marie Hammer læste naturhistorie på Københavns Universitet og var vild med at skære i planter, fange tang, muslinger og studere bittesmå ting i mikroskopet. Der var især ét lille dyr, der fascinerede Marie, og det var en mosmide – et bitte-bittelille dyr, der lever i skovbunden og som har overlevet både istid, diverse krige og klimakriser.

Marie drømte om at rejse ud i verden, og derfor besluttede hun sig for at skrive et brev til sit store idol, polarforskeren Knud Rasmusen. I brevet forklarede hun, at hun studerede jordbundens dyr, og at hun drømte om at komme med på en af hans ekspeditioner til Grønland for at samle mosmider. Knud Rasmussen havde aldrig tidligere haft kvinder med på sine ekspeditioner, men mod alles forventning ville Knud gerne have hende med!

De næste 40 år af sit liv brugte Marie på at rejse rundt i hele verden og indsamle mosmider. Hun besøgte Argentina, Peru, New Zealand, Ny Guinea, Tahiti, Bali og Nordpakistan – og det i en tid, hvor det var meget usædvanligt, at kvinder rejste alene. Marie fandt ud af, at der var mosmider i hele verden og beviste hermed, at de syv kontinenter – Afrika, Asien, Antarktis, Europa, Nordamerika, Sydamerika og Australien – engang havde hængt sammen. Selvom Marie blev en anerkendt forsker og udgav mange artikler om sine fund i jordbunden, blev hun aldrig ansat nogen steder. Hun havde fire børn og var husmor om dagen og forsker om aftenen, hvor hun sad ved køkkenbordet og skrev mange af sine artikler uden at få løn.

3. Estrid Ott: Forfatter, journalist, eventyrer og aktiv i spejderbevægelsen (1900-1967)

Da Estrid Ott var barn, var hun spejder og elskede at læse bøger om at være ude i naturen og på eventyr. Hun havde en livlig fantasi, og allerede mens hun gik i gymnasiet, udgav hun to bøger. Efter gymnasiet kom hun i lære som journalist og nåede lige at blive færdig med sin uddannelse, før hun blev spurgt af Berlingske Tidende, om hun ikke ville rejse Jorden rundt et helt år og skrive hjem til avisen om alt det, hun oplevede. Estrid syntes, det lød som et fuldstændig vidunderligt eventyr! Amerikanerne syntes, at det var spændende med sådan en ung pige, der kom helt fra Danmark og rejste rundt alene. Hun kom i aviserne og holdt over 300 foredrag på engelsk om, at kvinder sagtens kunne rejse alene og klare sig selv – lige så godt som mænd. Estrid mødte en masse mennesker på sin vej, hun spiste ananas i Hawaii, og hun vandrede i bjerge på Island og skrev om sine oplevelser til avisen.

Estrid blev gift og fik tre børn, men hun holdt aldrig op med at have mod på eventyr. Blandt andet rejste hun til Finland, da landet blev angrebet af Sovjetunionen og skrev om krigen. Særligt skrev hun om en særlig del af hæren, som kun bestod af kvinder, der hed Lottekorpset. Deres opgave var at lave mad til soldaterne og passe og pleje dem, når de blev syge eller skadet i krigen. Hele sit liv fortsatte Estrid med at rejse og skrive og blev medlem af Eventyrernes Klub (en klub for folk, der rejser meget). Det, der var ganske særligt ved Estrid og de bøger, hun skrev, var, at hendes hovedpersoner næsten altid var piger, og at de i bøgerne var lige så modige og seje som drenge.

4. Jenny Kammersgaard: Svømmer (1918-1997)

Jenny Kammersgaard elskede at svømme langt. En dag fik hun den ide, at hun ville svømme den længste strækning, noget menneske nogensinde havde svømmet på åbent hav. Hun ville krydse Kattegat og svømme fra Sjællands Odde til Grenå. På turen blev Jenny fulgt af en båd med en læge, en livredder, en journalist og en fotograf ombord, og hun var blevet smurt godt ind i svinefedt for at kunne holde varmen. Da Jenny havde svømmet i 19 timer, blev lægen på båden nervøs for, om Jennys hjerte nu også kunne holde til det og beordrede hende op af vandet. Dengang var der mange læger, der mente, at kvindekroppen ikke var skabt til udholdenhedsidræt eller hård konkurrenceidræt. Men Jenny blev rasende, og de måtte love hende, at hun måtte gøre et nyt forsøg.

En måned efter var hun i vandet igen for at svømme den samme rute. Følgebåden var denne gang udstyret med en rejsegrammofon, der spillede plader, og mændene i båden sang for hende og fortalte historier, for at hun ikke skulle falde i søvn. Det gjorde hun nu alligevel to gange undervejs, men hendes krop blev bare ved og efter at have svømmet i 29 timer i træk, nåede Jenny sit mål! Hun gik i land i Grenå, hvor flere tusinde mennesker var mødt op for at se “Kattegat-svømmersken”.

Én af Jennys største præstationer var, da hun svømmede fra Danmark til Tyskland. Det tog hende 40 timer at svømme de 110 km til Tyskland, hvor hun blev modtaget som en superstjerne. Også i Danmark var Jenny populær. Når hun kom til København for at blive hyldet efter endnu en svømmetur, var Rådhuspladsen fyldt med mennesker, der kom for at se hende, men Jenny trak på skuldrene af alt det postyr. For hende handlede det aldrig om berømmelse eller om konkurrence. Det handlede om følelsen af at kunne blive ved og om at bevise over for sig selv, at hun kunne gennemføre alt, hvad hun satte sig for – uanset hvad andre troede.

5. Lis Hartel: Første kvindelige sølvvinder af OL i dressur (1921-2009)

Lis var en virkelig dygtig rytter, som vandt mange pokaler og medaljer, når hun deltog i konkurrencer. En dag blev hun ramt af en den rigtig frygtelige sygdom polio eller ’børnelammelse’, som betød, at Lis fra den ene dag til den anden blev fuldstændig lam i næsten hele kroppen. Hun lå i sin seng og kunne slet ikke bevæge sig, og lægerne sagde, at Lis aldrig ville komme til hverken at gå eller ride igen. Lis blev naturligvis ulykkelig og besluttede sig for, at hun ville gøre alt, hvad hun kunne for at bevise, at alle lægerne tog fejl! Derfor begyndte hun et hårdt genoptræningsprogram for at få styrken tilbage i musklerne, og endelig en dag kunne hun med hjælp komme op at sidde på sin elskede hest. Følelsen af at være tilbage i sadlen gav hende nye kræfter, og med en kæmpe portion stædighed og hård træning lykkedes det Lis, trods sin sygdom, at kvalificere sig til OL i dressur.

Normalt var det kun mænd, der måtte være med i ridekonkurrencer til OL. Men til Lis’ held blev det lavet om netop det år, så nu måtte kvinder også konkurrere ved De Olympiske Lege. Lis var lam fra knæet og ned, og hun kunne derfor ikke selv stige op eller komme ned fra sin hest. Det fik hun hjælp til i det skjulte, så ingen opdagede, at hun havde været syg. Hun ville ikke have medlidenhed eller særbehandling. Lis og hendes hest Jubilee blev nummer to – med kun 15 point mindre end den mandlige vinder. Da Lis skulle modtage sin sølvmedalje, bar den svenske guldvinder hende fra hesten og op på vinderpodiet. Dér stod hun. Sølvvinder til OL, som den første kvinde nogensinde – fordi hun ikke havde givet op, da alting var svært. Hun havde kæmpet sig tilbage til livet og tilbage i sadlen.

I bogen Kender du hende? kan du læse meget mere om de fem kvinder og få 19 andre fortællinger om kvinder fra Danmarkshistorien, der har udrettet noget særligt.

Bogen er skrevet af forfatter og skuespiller Lykke Sand Michelsen, som gerne vil inspirere en ny generation af ildsjæle til at turde have ambitioner og drømme. Den er udgivet af Politikens Forlag og kan købes til 195 kroner her.

Psst... Nogle af kvinderne her på listen er også blevet vakt til live i den helt nye animationsserie Kender du hende?, som er baseret på bogen. Se den på TV2 Play eller Nordisk Film+.