Til ethvert bryllup hører der taler. Ofte vælger både venner, familiemedlemmer og brudeparret selv at sige et par ord på den særlige dag, hvor I alle er samlet for at fejre kærligheden. Der er ingen grænser for, hvor mange taler der kan være til sådan en fest, men typisk er der en ret klassisk talerække til et bryllup. I Danmark er det ret typisk at følge denne talerække, som også minder om de rækkefølger, der bruges i andre lande.
I denne artikel kan du blive klogere på den klassiske talerække til bryllup, som typisk opdeles i syv punkter. Læs med herunder.
1. Brudeparret er det første i talerækken til brylluppet
Brudeparret er selvfølgelig værterne til brylluppet. Det er ret typisk, at brudeparret byder alle deres gæster velkommen med en kort tale, som ofte mest “bare” består af de vigtigste informationer. Her præsenteres toastmasteren, som er den person, der – blandt andet – skal styre talerækken og holde styr på, at alle indslag og taler bliver holdt til tiden.
Det er også her, brudeparret kan fortælle om, hvad der er på bryllupsmenuen, hvor toiletterne ligger, eventuel rygepolitik og andre praktiske informationer.

2. Toastmasteren er den næste i talerækken til brylluppet
Den næste, der skal sige noget lige efter brudeparret, er den toastmaster, som brudeparret netop har introduceret. Ligesom den første tale i talerækken, er toastmasterens tale også mest blot en præsentation. Toastmasteren er den røde tråd gennem aftenen, og gæsterne skal derfor se og høre på toastmasteren flere gange under bryllupsmiddagen – for eksempel når andre talere skal introduceres.
Toastmasteren er typisk en person, der står brudeparret nær, og derfor er det også ret naturligt, at toastmasteren selv har en lidt længere tale med til festen. Denne kommer dog først senere på aftenen og er ikke en del af denne første introduktion.
3. Brudens far er den tredje i talerækken til brylluppet
Hvis brudens far har mod på at holde en tale, så er han den tredje i talerækken til brylluppet. Hvis faren er lidt for generelt til at løfte denne opgave, eller af en grund ikke er til stede, så springes dette punkt i talerækken selvfølgelig over. Det kan også være moren, der i stedet holder talen.
Der er meget frit, hvad brudens far vælger at fokusere på i sin tale. Ofte vil han komme ind på sjove historier fra brudens barndom, tale lidt om sin kærlighed til hende og brudgommen og ønske al held og lykke i fremtiden til det nye ægtepar.
4. Gommen er den fjerde i talerækken til brylluppet
Som den fjerde i talerækken til brylluppet er det gommen, der skal sige nogle ord. Hvad denne tale indeholder er også meget forskelligt – og dog. Gommen vil enten først eller til sidst i talen henvende sig direkte til sin brud og erklære sin store kærlighed. Gommen kan for eksempel også komme ind på sjove oplevelser fra parrets tid sammen. Uanset hvad skal der nok være et par af gæsterne (og ikke mindst bruden selv), der bliver rørte.
Det er også meget normalt, at gommen siger en tak til brudens forældre for at være blevet accepteret som en del af familien. Ligesom i den første tale fra brudeparret kan gommen også benytte lejligheden til endnu engang at takke gæsterne for at være til stedet på den store dag.
5. Forloveren er den femte i talerækken til brylluppet
Forloveren, som på engelsk kaldes for best man, er typisk den femte, der holder tale til brylluppet. Forloveren har en helt særlig tilknytningen til gommen – hvad end de er bedste venner eller brødre. I hvert fald har de to typisk kendt hinanden i en årrække, og dette giver derfor en masse guf til forloverens bryllupstale.
Forloveren vil ofte komme ind på den vilde ungdomstid eller endda tiden som børn, hvis forholdet går så langt tilbage. Det er i hvert fald meget normalt, at der fokuseres på nogle lidt sjove historier eller anekdoter. Dog skal talen fra forloveren også hylde gommen og det nye ægteskab. Med andre ord må talen godt være lidt pinlig uden at være for meget.

6. Gommens far er den sjette i talerækken til brylluppet
Gommens far tager normalt ordet som den sjette i rækken. Denne tale minder meget om den, som brudens far typisk holder. Den skal byde bruden velkommen i familien, og så er det normalt, at faren fortæller historier fra gommens opvækst eller på anden vis fortæller selskabet om hans person.
Ligesom med brudens far kan det være, at der er en anden person, der kan overtage denne tale, hvis gommens far af en eller anden grund ikke kan holde talen eller ikke er til stedet. Det kan for eksempel være gommens mor.
7. Bruden er den syvende i talerækken til brylluppet
Bruden plejer, ligesom gommen, ofte at sige nogle ord til sit eget bryllup. Det er lidt mere “frivilligt”, om bruden overhovedet vil holde en tale – men der er selvfølgelig aldrig noget, der er et krav, og det hele skal gøres af lyst.
I brudens tale vil hun komme ind på sin kærlighed til brudgommen, og ligesom med gommens tale, kan hun komme ind på sjove oplevelser eller historier fra deres liv sammen. Det er også god stil at takke gommens familie for at have åbnet deres hjem og hjerter.

Andre taler kommer til sidst i talerækken til brylluppet
De syv punkter, vi er kommet ind på her, er dem, der typisk indgår i helt klassiske bryllupper. Ofte vælger venner eller andre familiemedlemmer også at holde taler, og disse kommer gerne til sidst i talerækken. I stedet for taler vælger gæsterne ofte at lave sjove indslag eller andet underholdning, og disse passer også rigtig fint ind her.
Alle taler skal altid aftales med toastmasteren, så vedkommende kan holde styr på tidsplanen og sørge for, at aftenen forløber, som den skal. Det værste ville jo være, hvis den fulde onkels tale trak virkelig meget ud...

Talerækken til brylluppet behøver ikke at være den helt klassiske
Selvom den helt klassiske talerække, som vi har dækket her, stadig bruges i rigtig mange bryllupper, så er der aldrig noget galt i at gøre op med traditionerne. Det er brudeparrets store dag, og derfor skal tingene foregå, som hovedpersonerne vil have det – dette skal toastmasteren selvfølgelig sørge for.
Mange brude synes for eksempel, at det kan være ret grænseoverskridende at holde en tale foran en stor forsamling af mennesker, men hvis hun alligevel vil sige nogle ord, kan det gøre det nemmere, hvis talen holdes tidligere på aftenen – og dermed ikke bliver den syvende i rækken. Det kan også være, at begge svigerforældrepar i stedet for separate taler vælger at koordinere og skrive én samlet tale.