Kvinde med corgi hvalp
Følger du også utallige hundeprofiler på Instagram?© Getty Images

Drømmer du om at få en hund? Disse 9 ting kender du helt sikkert, hvis du er hundeskruk

Du kan slet ikke være i dig selv, når du ser en sød hund på gaden

1. marts 2021 af Rie Louise Kirkebjerg

1. Du har en note på din telefon med en prioriteret liste over de sødeste hundenavne. Dog er det ikke alle, der får listen at se – du skulle jo nødigt komme ud i den situation, at din veninde stjal dit unikke hundenavn Simba. 

2. Du kan slet ikke være i dig selv, når du ser en sød hund på gaden. DEN ER BARE SÅ SØD!

3. Det er lige så umuligt for dig at sige “nååårh”, når du ser en hund, som at sige “puha, det er godt nok varmt i dag”, når det er sommer i Danmark. Du lægger ikke engang mærke til det længere.

4. Jaloux når kæresten liker en anden kvindes billeder på Instagram? Eller når din veninde har fået en ny bedste veninde? Nope, intet overskygger jalousien, der opstår, når du ser en person med en hund. Gid det var dig, der holdte om den hundesnor... 

5. Du følger utallige hundeprofiler på Instagram. Hvem kan helt ærligt modstå fristelsen at trykke “følg”, når profilerne hedder @dogsofinstagram og @tunameltsmyheart?

6. Du håber, at din veninde med hund snart skal i sommerhus/på ferie/besøge familie langt væk eller faktisk bare et eller andet, der betyder, at du får lov til at passe hendes lille pelsede ven!

7. Når du endelig får lov til at passe en hund, gør du ALT, du kan, for at bevise over for omverdenen, at du er ansvarlig og klar til selv at få en ny firbenet ven. Gåture i regnvejr? Du elsker regn! Skider hunden midt på fortorvet, mens du får de der “nu-tager-du-vel-lorten-op”-blikke? Intet problem!

8. Hvis du dater, er dit vigtigste kriterie, at dit kommende match skal kunne lide hunde. Og du tager dig selv i kun at swipe til højre, når der er hunde på profilbillederne... 

9. Du ved allerede, hvordan du vil afsløre, at du skal være hundemor (hvis du altså på et tidspunkt skulle være så velsignet at få en hund). “Nyt familiemedlem #hundemor”.

Men inden det når så langt, så bør du først lige stille dig selv disse spørgsmål:

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.