Frozen | Søster | Disney | Love | Kærlighed | Frost
© Walt Disney Animation Studios, Walt Disney Pictures

Disse 7 ufattelige facts om Frost vil få dig til at tabe kæben af ren overraskelse

Jo, vi må altså godt være helt vilde med den fantastiske film, selvom vi er voksne!

18. maj 2018 af Helene Hyldgaard-Jensen

Disneyfilmen Frost tog jo verden med storm (eller rettere sagt kulde...) og blev enormt populær på grund af karakterernes charme, den søde fortælling og de ørehængende sange. Men der er faktisk mange ting, som vi ikke anede om den populære Frost, og vi vil vædde med, at du har det på samme måde, når du læser denne liste. 

1. Frost er baseret på H.C. Andersens fortælling

Tro det eller ej, så kan vi faktisk takke vores gode, gamle forfatter H.C. Andersen. Hans fortælling Snedronningen er nemlig inspirationen til hele plottet for Frost

Kan du huske Snedronningen-fortællingen? Vi læste den lige igen og kan se en masse ligheder mellem de to historier. For eksempel på navnene Hans, Kristoff (Kristoffer i den danske version), Anna og Sven, som går igen i begge fortællinger. Hvis du siger de fire navne hurtigt efter hinanden, kan du næsten høre navnet Hans Christian Andersen for dig.

2. Is-hotel

Folkene bag is-hotellet The Hotel de Glace i Canada synes vist, at is-slottet fra Frost var virkeligt smukt. De har i hvert fald skabt et hotelværelse med mere eller mindre samme look. Det ser enormt flot ud, og vi synes, at det kunne være helt vildt sejt med et lille besøg på det kolde ‘slot’.

3. Elsa har mere hår end Rapunzel

Et normalt menneske har i gennemsnit 100.000 hårstrå... Men det har de åbenbart ikke i Disneyfilm. Rapunzel har i filmen To på flugt 27.000 hårstrå – men vores kære Elsa fra Frost har 420.000 hårstrå! Det er jo helt vildt, men er du vimmer, hun har også en lækker manke i filmen. 

4. Flere forskellige inspirerede scener 

Olafs sommersang refererer på et tidspunkt til en gammel solcremereklame kaldt Coppertone, som var meget kendt for mange år tilbage. Udover det refereres der også til jazzscenen i den gamle Disneyklassiker Mary Poppins fra 1964. Anna gynger også foran et maleri på et tidspunkt, som på en prik ligner et ældre maleri kaldt The Swing

Frost | Frozen | The Swing | Mary Poppins | Coppertone
© Walt Disney Animation Studios, Walt Disney Pictures | Coppertone, Bayer | The Swing, Jean-Honoré Fragonard | Walt Disney Productions

5. Norge er blevet et ekstremt populært rejsemål 

Frost foregår jo i Arendal i Norge midt i 1840’erne. På grund af filmens enorme popularitet er Norge blevet et rejsemål for mange fans og familier. Faktisk er søgningerne på flybilletter til Norge steget med 153 procent efter, at filmen blev lavet.

6. Amy Winehouse-inspiration 

Yes, Elsa skulle rigtig have lignet Amy Winehouse mere eller mindre, men den idé faldt til jorden – de har dog begge et stort garn! 

7. Homoseksualitet introduceres i Disney 

Da Anna finder vej til sauna-hytten, møder hun Oaken, der ejer saunaen. Rygtet siger, at han muligvis er homoseksuel og har adopteret fire børn sammen med sin lyshårede kæreste. Han peger i hvert fald på en familie med en mand og fire mørkhårede børn, da han fortæller Anna, at hun skal hilse på hans familie. Hvis dette er rigtigt, så synes vi da bare, at Disney er endnu mere geniale end før! 

Oaken | Frost | Frozen
© Walt Disney Animation Studios, Walt Disney Pictures

Kilder: Tnp.no, Disney.com, Everythingmouse.com

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?