The Handmaid’s Tale | Sæson 2

Hold nu helt op! Sæson 2 af The Handmaid’s Tale kommer til at gå helt amok

Har du set den nyeste teaser? Skal Offred hænges?

9. marts 2018 af Amalie Kjær Boel

Du ved sikkert nu, at The Handmaid’s Tale sæson to får premiere 26. april på HBO Nordic (hvor du kan se de hele 2 første afsnit) – og ellers må det næsten være dagens gode nyhed. Der er så meget at glæde sig til, og vi kan simpelthen ikke få armene ned over den nyeste teaser-trailer! Vi bliver lige nødt til at diskutere nogle ting, der måske kommer til at ske, for det kommer til at gå helt amok – og vi er fans. Hvis du stadig ikke har set første sæson endnu, så vil vi lige advare dig, at der kommer spoilers nu. 

Har Serena fået babyen?

Whaaaat? I det nye klip står Serena med en baby i armen, hvor hun slår sin Martha (tjenestekvinde). Vent lige et øjeblik! Står hun med en baby? Ja, du hørte skam rigtigt. Men i første sæson ser vi ikke Offred (Elisabeth Moss) føde barnet – vi ser hende knap nok gravid. Så hvis barn er det? Vi kan ikke vente med at finde ud af det! Alt vi kan se ud fra traileren er, at Serena stadig er sammen med sin mand – og stadig er velhavende. 

Skal Offred hænges?

Nej, nej, nej! Et klip fra den nye teaser viser, at Offred står over for et reb – eller en galje – hvor hun har noget for munden. Altså hvad er nu det for noget? Vi kan ikke bære, hvis der ikke kommer en tredje sæson – selvom vi ikke har set anden sæson endnu. Der kommer vist til at ske lidt af hvert, og vores nedtælling er startet! 

Ender Offred og Nick så ikke sammen? 

I sådan en dystopisk og samfundskritisk serie, har vi simpelthen brug for noget kærlighed og noget håb! Og det er trods alt også Nicks barn, som Offred enten er gravid med eller har født. Og ja, vi vil selvfølgelig også helst have, at Offred ender med sin one true love fra sit tidligere liv, og at de sammen finder deres datter igen. Men Nick skal da ikke dø – hvilket det tyder ud fra teaseren. Nooooo! 

Så smid alt hvad du har i hænderne og se teaseren til anden sæson af The Handmaid’s Taleog se første sæson igen! Og så kan du altid efterfølgende se en af de 15 andre bedste serier på HBO

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori