13 kvinder deler deres bedste tips til et hjem, der er dejligt (og flot!) at bo i

Mindre rod = mere hygge

14. oktober 2016 af Redaktionen

Har du svært ved at finde på ideer til, hvordan du kan gøre dit hjem ekstra hyggeligt? Vi har spurgt vores søde læsere til råds og bedt om deres tips og tricks. Så vil du have et superfedt hjem, skal du læse med her.

“På Pinterest.com kan du ganske gratis få masser af inspiration til smuk indretning og kreative gør det selv-løsninger. Prøv for eksempel at google pinterest home decor.”

- Lisbeth


“Lad dig inspirere af de nyeste boligtrends, men følg dem ikke slavisk. Det jo er dig, der skal bo der.”
- Liv


“Alt i dit hjem skal have en plads. Ellers er det bare rod.”
- Maria


“Køb et stort skab. Når du får alt dit rod væk fra fladerne i dit hjem, virker det større og er lettere at holde pænt.”
- Rikke

“Jeg hører altid Musikquizzen på P3, mens jeg gør rent. Længden passer med, at jeg når
igennem hele lejligheden. Det er god (og effektiv) søndagshygge!”

- Ditte


“Lav en årlig gennemgang af dit skab, dit køkken og dine papirer. Smid ud med hård hånd. Så bruger du ikke din plads på unødvendigt ragelse.”
- Natasja


“Få indrammet dine plakater frem for at sætte dem i billige skifterammer, som ikke passer heeelt i størrelsen. Så ser hele rummet flottere ud.”
- Mira


“Gå på loppemarkeder, og find dit næste møbel. Du vil sjældent kunne finde noget, du har set i din venindes hjem, og det bedste er, at du ofte kan gøre en rigtigt god og billig handel.”
- Ida

“Wallstickers har revolutioneret mit liv – eller i hvert fald min bolig. Brug de store i stuen. Mindre motiver giver liv til køkkenet og gamle møbler. De er lette at sætte op og fjerne igen.”
- Camilla


“Giv dine møbler et personligt pust med en klat maling eller tapet. Du vil blive overrasket over, hvordan et IKEA-møbel kan ligne en million.
- Louise


“Stearinlys, stearinlys og atter stearinlys!  Det gør dit hjem virkelig hyggeligt på ingen tid, og du sparer penge på din varmeregning.”
- Diana


“Hiv arvestykkerne frem – også selvom de ikke er så kønne. Det, der er vigtigt, er minderne.”
- Amalie


“Køb det dyre toiletpapir. Det er en lille luksus, som du – og dine gæster – garanteret vil sætte pris på. Just sayin’.”

- Therese


Artiklen har tidligere været bragt i magasinet. 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.