Bloggerplante – monstera
Skal du også en have en bloggerplante ind i dit liv? © Instagram: 1763vesterbro, cratedesigns

Se de 11 mest populære bloggerplanter, som vi alle vil have hjem i stuen

Her er oversigten over de mest populære planter fra din Instagram

4. december 2020 af Ida Storm Frøslev Hansen

Flyder dit Instagram-feed også over med smukke, seje, store, små, vilde og fine planter? Og vil du gerne gøre bloggerne efter? Så skal du måske ud at investere i en vaskeægte bloggerplante!

Men hvor går du lige hen, når du står helt forvirret i Plantorama, og ikke ved, hvilken af de 10.000 planter der vil te sig bedst ud i din stue?

Frygt ikke! Hjælpen er her. I denne artikel viser vi dig 11 forskellige bud på bloggerplanter, der med garanti vil pynte i dit hjem. 


1. Den ultimative bloggerplante: Monsteraen

Du kender den uden tvivl fra dit Instagram-feed, hvis du følger bare en enkelt blogger-type. Planten med de smukke blade er nemlig den ukronede plante-konge af Instagram!

Monsteraen var en af de første planter, der fik plads i vores stue, da plantebølgen skyllede ind over os endnu engang. Den er kendetegnet ved sine store, flotte blade med finurlige huller. 

Monsteraen er nem at holde og skal kun vandes cirka en gang om ugen – måske er det derfor, den er blevet så populær? 

Bloggerplante – monstera
Den ultimative bloggerplante: monsteraen!© Getty Images

Sådan kan du bruge bloggerplanten i din indretning:

2. En smuk kaktus

Kaktussen har alle dage været en populær plante. Og med god grund – den er nemlig tæt på umulig at slå ihjel! Noget, vi her på Woman-redaktionen sætter stor pris på, når vi vælger planter. 

Planten kan vokse alle steder, hvor dine andre små plante-babyer ikke kan: tæt på en radiator, i et mørkt badeværelse eller en solrig vindueskarm. Derudover skal den udtørre mellem hver vanding og skal dermed ikke vandes så tit. 

Bloggerplante – kaktus
Kaktussen er en vaskeægte bloggerplante© Getty Images

Sådan bruger du bloggerplanten i din indretning:

3. Bloggerplanten violinfigenen

En ny bloggerfavorit er denne fine figen. Den smukke plante kan fås i mange forskellige størrelser, men den er en smadderhurtigt voksende plante. Så selv hvis du blot har en lille baby-figen, kan den hurtigt blive til en stor, flot plante!

Planten er opkaldt efter sine imponerende violinformede blade, og den kan blive helt op til tre meter høj hjemme i din stue. 

Planten skal have ret meget vand, men skal tørre ud mellem hver vandig – så det er nok ikke denne plante, du skal give dig i kast med, hvis du aldrig har prøvet at passe en plante før. 

Bloggerplante – violinfigen
Bloggerplanten violinfigenen© Getty Images

Sådan bruger du violinfigenen i din indretning

4. Den Instagram-elskede guldpalme

Guldpalmen er ikke blot en eksotiske skønhed – den er også helt eminent til at rense luften i dit hjem! Dermed er guldpalmen faktisk en smadder god plante til astmatikerne. 

Guldpalmen er derudover til at komme til for penge. Sagt på godt jysk: den er billig! Dermed kan du få dig et bloggerhjem for få penge med denne flotte sag. 

Bloggerplanten guldpalmen
Bloggerplanten guldpalmen.© Getty Images

Sådan bruger du guldpalmen i din indretning

5. Den bloggervenlige pilea

Pileaen er en velkendt plante, hvis du læser blogs eller følger influenter på Instagram – det er nemlig også en vaskeægte bloggerplante. 

Pileaen vokser hurtigt, laver mange stiklinger og hader dig ikke, hvis du glemmer vandkanden et par dage. Dermed er det en rigtig god starter-plante!

Du kan læse meget mere om pasningen af pilaen her

Bloggerplante – pilea
Den søde bloggerplante pileaen. © Getty Images

Sådan bruger du den nuttede bloggerplante i din indretning:

6. Det smukke pampas græs

Pampas græs er det, der kaldes en prydgræsart. Det fine græs er kendt for sit skinnende og fjeragtige udseende. Måske er det derfor, så mange har taget den ind i deres hjem som en hybrid mellem plante og buket – simpelthen bare smadderflot!

Pampas græsset er nemlig vildt fint i en stor vase eller lignende, hvilket du helt sikkert også har set billeder af på dit yndlings sociale medie. 

Bloggerplante – pampas græs
Det bloggervenlige pampas græs© Getty Images

Sådan bruger du pampas græs hjemme hos dig selv:

7. Bloggerplanten bornholmsk figentræ

Det smukke træ med de særlige blade kan ses alle steder på de sociale medier. Det er en elegant plante, og så kommer der jo tilmed de lækreste figen-frugter på, som er hammergode i salater og som snack. 

Træet skal helst have masser af sol og stå i læ. Husk at have handsker på, når du beskærer træet – det er nemlig en hidsig fætter, hvis saft kan ætse huden! 

Bloggerplante – bornholmsk figen
Bloggerplanten bornholmsk figen© Getty Images

Sådan bruger du blogger-figenen i din indretning: 

8. Bloggerplanten sommerfuglekløveren

De smukke lilla blade og nuttede, små, lyserøde blomster gør Sommerfuglekløveren til den ultimative bloggerplante!

Sommerfuglekløveren vil helst ikke tørre ud, og derfor elsker den at få et godt vandbad. Desuden elsker den at få rigeligt med lys – dog ikke direkte sollys. 

Bloggerplante – sommerfuglekløver
Den smukke bloggerplante sommerfuglekløveren© Getty Images

Sådan indretter du med sommerfuglekløveren:

9. Enhver bloggers drøm: Paradisfuglen

Vi kan virkelig godt forstå, denne plante ses hos mange bloggere, for nøj, hvor er den bare flot med de store blade og meget særlige blomst.

Paradisfuglen skal vandes en gang i ugen og trives bedst med at stå i en let fugtig jord. Desuden vil denne plante gerne have gødning! Og allerhelst hver 14. dag fra marts til oktober. 

Bloggerplante – paradisfugl
Bloggerplanten paradisfuglen© Getty Images

Sådan bruger du den flotte paradisfugl i din indretning: 

10. Bloggerplanten guldranken

Klatreplanten med de smukke hjerteformede blade er en helt klassisk bloggerplante, der har floreret på de sociale medier i flere år. 

Planten kravler hurtigt, og hvis du husker at passe og vande den (og din kæreste også gør det, når du ikke er hjemme!), kan den faktisk vokse 30-50 centimeter på et år! Virkelig meget. Som tommelfingerregel skal planten vandes 1-2 gange ugentligt. 

Bloggerplante – guldranke
Bloggerplanten guldranken.© Getty Images

Sådan indretter du med guldranken:

11. Gummitræet

Det sjove gummitræ er en elegant, men robust plante (en perfekt plante for os). Gummitræet kan fås i mange forskellige størrelser – små planter, der kan stå på skrivebordet, eller kæmpe planter, du kan have stående på gulvet.

Planten er særlig god til dig, der ikke har grønne fingre eller bare gerne vil have en hammernem plante. Den kan nemlig sagtens overleve, selvom du ofte kommer til at glemme, du har en vandkande. 

Bloggerplante – gummitræ
Bloggerplanten gummitræet© Getty Images

Sådan bruger du bloggerplanten gummitræet i din indretning: 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide