Clivia og novemberkaktus
Så skal vi have en masse nye planter! © Getty Images

7 farverige planter, der sætter kulør på dit hjem

Der er planter for enhver – også dig, der ikke har så grønne fingre!

8. april 2020 af Zenia Andine Kehlet

Hvis du også går med tanken om at få flere farver ind i hjemmet, så er du landet det rigtige sted. Nu behøver du nemlig hverken male en væg eller tage drastiske beslutninger om at ompolstre sofaen. 

Du kan sætte farver på hverdagen derhjemme med disse planter!

1. Clivia

Denne plante blomstrer med de flotteste røde/orange blomster. Derudover har blomsten let ved at tilpasse sig, og derfor kan du NÆSTEN ikke behandle denne plante forkert. Derfor er den også ideel til dig, der måske ikke har så godt et tag på planter. 

Planten clivia
© Getty Images Denne smukke clivia vil pryde dit hjem med farver.

2. Novemberkaktus 

Eller som den hedder på latin: Schlumbergera. Navnet siger det meget godt. Denne plante blomstrer nemlig oftest hen over efteråret og julen. Planten vil gerne vandes regelmæssigt og gerne have en smule gødning. Den kan dog godt klare sig uden. 

Den får disse flotte blomster, som er ovre i en rød/lilla farve. 

Planten novemberkaktus
© Getty Images Novemberkaktussen giver farver til dit hjem i en mørk efterårstid.

3. Orkideer 

Denne plante kommer i et utal af farver. Der findes nemlig tusindvis forskellige arter af orkideer. Derfor kan du også vælge lige netop den, der blomstrer i din yndlingsfarve. Orkideen skal gerne stå lyst, men ikke i direkte sol. Og så må du ikke give den for meget vand – højst én gang om ugen, og rødderne må ikke stå i vand konstant. 

Planten orkide
© Getty Images Orkideen er så fin.

4. Sommerfuglerkløver

På latin: Oxalis Triangularis. Denne blomst kræver bare vand og lys, og så skal den nok vise dig, hvor meget den kan vokse. Den vil også gerne have lidt sollys, men ikke mere end et par timer, ellers blive bladene skadede. Endnu en blomst til dig, der ikke har de mest grønne fingre, men bare gerne vil have farver i dit hjem. 

Planten sommerfuglekløver
© Getty Images Denne flotte sommerfuglekløver vil vi gerne have derhjemme.

5. Fredslilje

Fredsliljen, hvis latinske navn er Spathiphyllum Wallisii, kræver halvskygge. Hvis denne plante får for meget direkte sol, så svitser du simpelthen bladene. Derudover skal du huske ind imellem at støve bladene af, så planten igen kan ånde. 

Endnu en plante, der er genial til dig, der ikke holder så mange planter normalt. Du skal nemlig bare huske at vande den, så jorden er fugtig. 

Obs: Giftig for hunde og katte, hvis de spiser af bladene. 

Planten fredslilje
© Getty Images Fredsliljen er både flot og nem at holde.

6. Duftranke

Denne plante har sit navn ud fra sit udseende. Blomsten dufter af jasmin, og blomstrer gerne hele sommeren. Mens den blomstrer, må planten ikke tørre ud, så den skal have godt med vand, gerne blandet med gødning. Til gengæld skal den næsten ikke vandes om vinteren. Den har brug for lys, men ikke direkte sol, for at holde sig flot. 

Duftranke
© Getty Images Duftranken giver fine blomster og dufter af jasmin.

7. Rosendrue 

Rosendruen, eller Medinilla Magnifica på latin, er en flot potteplante, som kræver rigeligt med vand. Den vil også gerne placeres et sted, hvor den kan få en masse lys. Så skal den nok blomstre med de flotteste lyserøde blomster. 

Planten rosendrue
© Getty Images Den flotte rosendrue med sine lyserøde blomster.

Kilde: Plantorama

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.