Planter på badeværelse
En guldranke kan virkelig pynte på ethvert badeværelse.© Getty Images

8 planter, der trives godt på badeværelset

Der er en grund til, din Pilea dør hver gang, den nærmer sig dit badeværelse!

2. oktober 2020 af Ida Storm Frøslev Hansen

Er du også blevet lidt af en gal plantedame? Også os! Vi elsker at udsmykke vores hjem med skønne planter, som eksempelvis en pilea eller en hjerteranke. Men det er, som om vores pilea dør med det samme, den rammer badeværelset? 

Vi har talt med Erik Andersen fra Toksværd Planteskole, og han vil i denne artikel hjælpe dig med at finde de perfekte planter til dit badeværelse. 

Erik fortæller, at det ikke er alle planter, der kan trives på badeværelset. Mange badeværelser har en begrænset mængde lys, hvilket gør det svært for planterne at trives i det fugtige rum. 

1. Guldranken

Guldranken er en plante, der er meget nem at passe. Den vil gerne have godt med lys, og derfor egner den sig godt til badeværelses-vindueskarmen. 

Guldranken er en god plante til badeværelset.


© Getty Images

2. Kaktussen

Kaktussen er endnu en plante, der er svær at slå ihjel. Den skal ikke have for meget vand – så rådner den nemlig hurtigt. Igen er denne god til et badeværelse med et vindue, da kaktussen gerne vil have lys.

Kaktussen er en god plante til badeværelset.
© Getty Images

3. Væddeløberen

Væddeløberen trives godt i skygge og er derfor idéel til badeværelset uden vindue. Derudover er den en rigtig god luftrenser!

Væddeløberen er en god plante til badeværelset.


© Getty Images

4. Fredsliljen

Denne plante tåler fint en mørk placering, og den er dermed endnu en plante, du sagtens kan have på et badeværelse uden vindue. Dog får den flere blomster, hvis den er placeret under lysere forhold. 

Fredsliljen er en god plante til badeværelset.
© Getty Images

5. Svigermors skarpe tunge

Svigermors skarpe tunge kræver kun lidt vand, og den tilpasser sig rigtig fint forholdene på et badeværelse. 

Svigermors skarpe tunge er en god plante til badeværelset.
© Getty Images

6. Sukkulenten

Sukkulenter er nemme at passe. Men ligesom med kaktussen, skal vi passe på ikke at overvande den, da den ellers rådner. De trives godt i et badeværelse med lys. 

Sukkulenter er en god plante til badeværelset.


© Getty Images

7. Hængefignen

Hængeplanten kræver moderat lys og må aldrig tørre ud. Planten stammer fra junglen, hvor der er en del fugt, og derfor er det fugtige badeværelse et oplagt levested for din hængefigen!

Hængefignen er en god plante til badeværelset.


© Getty Images

8. Guldpalmen

Hvis du gerne vil have en stor plante til dit badeværelse, er Guldpalmen et oplagt valg! Den tåler ikke direkte sollys, men elsker den fugtige luft, der er på et badeværelse. Derudover er det en rigtig god luftrenser!

Guldpalmen er en god plante til badeværelset.


© Getty Images

Hvordan skal planter på et badeværelse passes?

Erik Andersen siger, at planter, der står på et badeværelse, skal passes med vanding på samme måde, som de af dine planter, der står andre steder i huset. Et af Eriks råd er, at du bruger en fugtighedsmåler til at tjekke, om dine planter trænger til vand. 

Derudover pointerer Erik, at det er vigtigt at give dine planter på badeværelset gødning! Ellers vil du typisk opleve, at dine planter bliver gule og kedelige i bladene.

Erik fortæller, at du bedst giver dine planter gødning ved at komme flydende gødning i vandet hver gang, du vander, eller bruger nogle tabletter, der hedder Osmocote. Tabletterne trykkes direkte ned i jorden, og gøder planten i 5-6 måneder. Smart, siger vi bare!

Hvor sødt ser det ikke lige ud med disse sukkulenter i vindueskarmen?
Hvor sødt ser det ikke lige ud med disse sukkulenter i vindueskarmen?© Getty Images

Hvilke planter trives ikke på et badeværelse?

Erik fortæller, at de fleste blomstrende planter ikke er specielt gode på et badeværelse. De har en kortere levetid og sviner mere. 

Derudover fraråder han, at du har planter på dit badeværelse, der har et stort behov for sol eller direkte sollys. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.