Servietfoldning til den perfekte lejlighed
Der er mange måder at folde sine servietter på. © Getty Images

7 fine servietfoldninger, der vil overraske dine gæster

Skal du også lære at folde den perfekte svane?

7. maj 2020 af Zenia Andine Kehlet

Vi er nok ikke de eneste, der gerne vil gøre lidt ekstra ud af borddækningen, når vi skal holde en fest eller får gæster på besøg. Derfor giver vi dig hermed de bedste måder at folde servietter på. 

Servietfoldning behøver ikke at være svært, og derfor har vi fundet disse fine guides til dig, så du kan folde de perfekte servietter til næste arrangement! 

1. Servietfoldning til mændene

Med denne fine skjorte kan du vise, hvor dine mandlige gæster skal sidde. Med eller uden navneskilt – det bliver i hvert fald ikke svært at finde sin plads! Og så er de jo bare superfine, det er da win-win. 

2. Simpel og fin servietfoldning

Den ser meget simpel ud, men har den har et flot og elegant udtryk. Som på billedet kan du lægge bestikket ned i servietten, hvilket også bare ser rigtig stilfuldt ud. 

3. Servietfoldning til jul 

Dette fine juletræ kan laves i alverdens farver – og det gode er, at du selv bestemmer hvilken. Så nu er det bare om at øve dig i at folde servietter, så er du klar til jul. 

4. Du kan også folde den fineste rose 

Endnu en fantastisk flot og kreativ servietfoldning. Det kræver sikkert noget øvelse, men med så flot et resultat overlever vi nok et par timer med servietterne. 

5. Med denne guide bliver servietfoldning til en leg

Elegant og stilfuld. En af de mange servietfoldninger du kan lave til din næste fest. Vi synes i hvert fald, at denne vil passe ind på ethvert bord – mon ikke dine gæster vil mene det samme? 

6. Fold dine servietter som den fineste sløjfe

Denne servietfoldning kan bruges til hele selskabet, men du kan også vælge at bruge denne til kvinderne, hvis du bruger skjorten til mændene. Så kan kvinderne også finde deres plads ved bordet. Det bliver ikke lettere.

7. Har du også altid drømt om, at din servietfoldning skulle ende som en fin svane?

Denne skal vi i gang med at lære med det samme! Vi tør godt garantere, at ALLE dine gæster vil være meget imponerede over dit arbejde med servietterne. 

Servietfoldning kræver kun to ting

Det eneste du skal bruge, når du skal gå i gang med at folde dine servietter, er:

  • Servietter 
  • En god portion tålmodighed
Servietfoldning kan se ud på mange forskellige måder, og der er mange guides derude. Både lettere og sværere, så find en, der passer til dit niveau, eller gå i gang med at øve dig med det samme – så mestrer du snart alle servietfoldninger!


Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.