Kvinde bag kæmpe monstera plante
© Instagram: @Fridlaa

13 ting, alle plantemødre kender

Der er altid plads til en plante mere!

1. september 2020 af Ida Storm Frøslev Hansen

1. Du kan ikke finde pengene til at få fikset din cykel, men der er altid penge til en ny plante! Eller to... Eller tre...

2. Dine bekymringsfrie ferier hører fortiden til. Nu skal din mest ansvarlige veninde udstyres med vandingsmanualer, forstøver-kurser og en forståelse for dit avancerede post-it system. Du ville jo heller ikke lade sin mest uansvarlige passe sin baby, vel? Same, same

3. Der er flere planter i dit Instagram-feed, end der er kendisser og avocadomadder. Alt, du ønsker dig, er en urbanjungle som Copenhagen Wilderness', og din store drøm er, at du en dag får dit billede delt på Urbanjungleblog. 

4. Du øver dig i ikke at blande dig i andres plante-forældreskab, selvom du ikke er heeelt enig i deres plante-opdragelse. De gør det jo så godt, de kan, men helt ærligt, ved alle ikke, at en Pilea ikke skal stå i direkte sollys!?

5. Bladlus er dit værste mareridt. Pludselig virker edderkopper og slanger som uskyldige kæledyr.

6. Der er altid plads til en til. Er der ikke mere plads i reolen? Skidt pyt, de kan bare hænge fra loftet!

7. Du bliver pavestolt over et nyt blad. Og du er selvfølgelig sikker på, at alle på din Snapchat bliver taknemmelige for et billede af det lille, ny vidunder. 

8. Du bliver skuffet, når du ser en smuk potte, men finder ud af, den ikke har hul i bunden. Manglende hul i bunden har allerede FOR mange planteliv på samvittigheden. Not today Satan!

9. Du overvejer seriøst at pakke din planter ned og tage dem med i toget, når du skal besøge dine forældre. Folk har altså taget mærkeligere ting med i DSB!

10. Du har flere planter end bøger i din bogreol. Hvorfor lade dine gamle Shopaholic-, og Twilight-bøger fylde, når du kan få plads til endnu flere små plantebabyer?

11. Den perfekte gave er ALTID en plante! Det kan godt være, din nevø ikke var heeelt enig i det på hans 10-års fødselsdag, men han bliver klogere.

12. Du dør lidt indeni, når din venindes allerførste plante er en Perler på snor. Rest in peace, smukke plante.

13. Du er overbevist om, at planter KAN forbedre alles livskvalitet! Selv NASA er enige!

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.