Brudepar gift
Skriv et fint kort til det bryllup, du er inviteret til. Det er en stor dag!© Getty Images

Hvad skal du skrive i kortet til et bryllup? Her får du 31 søde og sjove forslag

“Det er dejligt at være gift. Det betyder, at I hver især har fundet en at irritere resten af livet – tillykke!”

12. juni 2020 af Rie Louise Kirkebjerg

“Tillykke med jeres store dag” er en utrolig fin tekst til et bryllupskort. Hvis du gerne vil peppe teksten op og skrive en mere mindeværdig, personlig eller sjov hilsen til brudeparret, er vi dog ret sikre på, at vi kan hjælpe dig på vej. Det er trods alt en helt unik dag for brudeparret, og det kan være fantastisk for dem at kigge tilbage på de bryllupskort, de har fået af deres gæster.

Kort til brylluppet – her er 31 forslag

Vi har her lavet 31 forslag på tekster, du kan skrive i kortet til det bryllup, du er gæst til. Hvis du også mangler inspiration til bryllupsgaven, som du kan lægge bryllupskortet til, har vi lavet en liste med gode bryllupsgaver her.

Kort til bryllup
Skriv et mindeværdigt kort til brylluppet – det bliver brudeparret glade for!© Getty Images

Kort til bryllup: De søde forslag

  • “Stort tillykke med jeres store dag. Bliv ved med at være, præcis som I er, for I er begge fantastiske.”
  • “Mange nye, fantastiske og spændende år venter jer. Stort tillykke!”
  • “Det her er JERES dag, og vi har ikke kunnet vente med at fejre jer.”
  • “I er virkelig et misundelsesværdigt par, som andre ser op til. Tillykke!”
  • “I troede sikkert ikke på soulmates, før I mødte hinanden. Men det gør I nu!”
  • “Må al den glæde, I har givet os gennem så mange år, komme tilbage til jer netop denne dag.”
  • “I dag er en dag i kærlighedens tegn, og vi er så glade for og stolte over, at vi må være med til at fejre jer.”
  • “Stort tillykke med jeres kærlighedsdag.”
  • “I har set det værste og bedste i hinanden, og I har valgt begge dele.”
  • “Det er fantastisk at se, hvordan I altid har kigget på hinanden. Bliv ved med det!”
  • “Gode ting i livet bliver endnu bedre med den, man elsker.”
  • “I har givet mig troen på kærlighed.”
Bryllupskort
I et kort til et bryllup kan du med fordel bruge til på at skrive en sød tekst.© Getty Images

Kort til bryllup: De sjove forslag

  • “Nøj, hvor er Kristian bare heldig.”
  • “I er som Sour Cream and Onion-chips og dip. I passer perfekt sammen.”
  • “Ikke at I behøver prale med det, men I er da et ret godt par!”
  • “I har virkelig luret den. Det er smart, at der er aldersforskel på jer, for når X's skønhed begynder at svinde, svinder Y's syn også.”
  • “Det er dejligt at være gift. Det betyder, at I hver især har fundet en at irritere resten af livet.”
  • “Nu kan I lige så godt begynde at glæde jer til at skulle date en rynket bedstefar eller bedstemor.”
  • “Fra første gang vi så jer sammen, vidste vi, at det skulle være jer to resten af livet. Heldigt, at I også opdagede det!”
  • Happy wife, happy life.”
  • “Ægteskab er et evigt sleepover med din bedste ven.”
  • “Ægteskab er som at gå en tur i en park... Jurrasic Park. Tillykke med det!”
  • “Ægteskab er en relation, hvor den ene altid har ret, og hvor den anden er en mand.”
  • “Vi håber, at jeres bryllupsdag bliver fantastisk, for fra i morgen bliver det ekstra hårdt!”
  • “Nu er der to fisk færre i havet. Stort tillykke med jeres store dag.”

Bryllupskort
Brug tid på at skrive et kort til det bryllup, hvor du er gæst.© Getty Images

Kort til bryllup: De personlige

Du kan også vælge at skrive en sød eller sjov tanke om en personlig ting, der betyder noget for brudeparret. 

Det kunne eksempelvis være:

  • En sjov situation, du har oplevet sammen med brudeparret
  • En ting, der får dig til at tænke på brudeparret
  • Noget, brudeparret altid siger
  • Første gang du mødte din venindes eller vens forlovede 
  • Teksten på en sang, brudeparret har sammen, eller som minder dig om dem
  • En kort tekst om brudeparrets stjernetegn eller kinesiske stjernetegn, som forklarer, hvad stjernerne fortæller om dem hver især og som par (og om du synes, det passer!)

Brudepar
Et fint kort til brylluppet vil være et evigt minde for brudeparret.© Getty Images

Hvad skal jeg skrive i kortet til et bryllup?

Præcis som det kan være svært at finde på en god fødselsdagshilsen til fødselaren, kan det også være udfordrende at skrive et bryllupskort til brudeparret. Det skal nemlig gerne være noget, der får dem til at smile.

Det er helt op til dig, hvilken hilsen, du synes, brudeparret skal have med på vejen, men du kan med fordel bruge tid på at vælge en sød, sjov eller personlig tekst til dem, så de altid kan kigge tilbage på dit kort til deres bryllup og mindes den store dag.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.