Tag cyklen hver dag i en uge!
Tag cyklen hver dag i en uge! © Getty Images

11 challenges, du kan udfordre dig selv i

Har du en veninde, du skal klare alle disse udfordringer med?

23. januar 2020 af Zenia Andine Kehlet

Selvom der er lang tid til december, og vi ikke behøver at tænke over vores næste nytårsforsæt endnu, så kan vi stadig kaste os ud i nye udfordringer. Vi har samlet 11 challenges til dig, du kan prøve alene eller med en veninde. Det er bare at komme i gang. 

1. Gå 10.000 skridt om dagen i en måned

Det er anbefalet at gå 10.000 skridt om dagen, og du kan med appen 'Sundhed' på telefonen let holde øje med, hvor langt du er i løbet af dagen. Så tag den ekstra tur forbi kaffemaskinen, eller gå rundt, mens du snakker i telefon med en veninde – det hele tæller!

2. Skriv dagbog hver dag i en måned

Det handler ikke bare om at skrive ned, hvad du har lavet. Det kan være, du kan få lidt ro på ved at skrive dine tanker ned. Hvem ved, måske bliver du bidt af det?

3. Giv et kompliment til en fremmed én gang om dagen i en uge

Vi er jo alle sammen glade for at få et kompliment, så lad os nu bare gøre det. 

© Giphy

4. Drik et glas vand hver morgen i en måned

Det er nemt at hoppe direkte på kaffevognen (det kender vi godt), men det er forfriskende for din krop at starte ud med et glas vand. 

5. Brug din telefon max 1 time om dagen i en uge

Okay, vi ved godt, at den her kan være meget udfordrende, men vi kan også have brug for at trække stikket engang imellem. Måske vi kan bruge lidt ekstra tid på os selv?

© Giphy

6. Intet kød i en måned

I denne challenge tvinger du sig selv til at tænke anderledes og måske endda få prøvet nogle opskrifter, du ikke havde overvejet før. Din livret kan i den grad blive udfordret. Vi har gjort det lidt lettere for dig og samlet 10 uimodståelige vegetarretter til dig.

7. Ingen alkohol i en måned

Hvis du ligger med tømmermænd og overvejer denne challenge, så forstår vi dig godt! Vi giver dig kuren mod tømmermænd, så du kan starte på en frisk. Tænk at vågne op uden tømmermænd (her snakker vi også om de moralske). Det vil både du og din krop virkelig takke dig selv for! Så er det ikke blevet tid til en pause?

8. Læs en halv time, inden du går i seng i en uge

Vi kender det godt. Det er svært at få læst den bog, som har ligget på natbordet i en evighed. Gør lidt ud af det, tag en kop te med i seng, læg dig til rette og få læst lidt. Måske du alligevel synes, den er interessant, når du er kommet i gang. 

© Giphy

9. Tag cyklen hver dag i en uge

Selvom det er nemt at tage bilen eller bussen på arbejde eller ned for at handle, så tag cyklen i stedet. Al motion tæller, så hop du bare op på jernhesten!

10. Sov 8 timer hver nat i en måned

Du kender det godt – du kommer lidt for sent i seng og skal lidt for tidligt op. Gør dig selv den tjeneste at få sovet otte timer om natten. Du vil blive så glad for at have sovet den time ekstra.

11. Spis morgenmad hver dag i en uge

Denne challenge er for dig, der ikke plejer at spise morgenmad. Står du så tidligt op, at du ikke har tid til det? Eller har du bare ikke sulten om morgenen? Prøv det i en uge – det er en god og sund måde for dig at starte dagen på.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.