lykønskningskort
Skriv et lykønskningskort med en personlig tekst.© Getty Images

45 forslag på tekster, du kan skrive i et lykønskningskort

Du kan skrive meget andet end bare “tillykke”

26. marts 2021 af Rie Louise Kirkebjerg

“Stort tillykke”. Ja, det er jo egentlig det, der er budskabet i et lykønskningskort, men hvis du gerne vil spice teksten bare en smule mere op, er du landet det rigtige sted. Vi har nemlig skrevet en række forslag til, hvad du kan skrive i et lykønskningskort til et bryllup, til en fødselsdag og til en, der er færdig med sin uddannelse.

Du kan naturligvis også lave dit helt eget personlige lykønskningskort til den person, du holder af, men hvis du føler dig lidt idéforladt, kan nedenstående sjove og søde tekster sandsynligvis hjælpe dig på vej.

Lykønskningskort til bryllup

Kender du et par, der skal giftes? Tillykke! Det bliver helt sikkert en fantastisk dag i kærlighedens tegn. 

Selvom brudeparret uden tvivl har flest beslutninger foran sig, har du som gæst også en række ting, du skal overveje: Hvilken kjole skal du have på til brylluppet? Hvilken bryllupsgave skal du købe? Og hvad i alverden skal du skrive i et kort til brylluppet?

Et lykønskningskort kan du forære sammen med din gave til brudeparret, men det kan være svært at finde ud af, hvad du skal skrive udover “tillykke”. Derfor kan du i forslagene herunder få inspiration til, hvilke ord du kan give brudeparret med på vejen i et lykønskningskort. 

Eksempler på tekster til lykønskningskort

  • “Vi har glædet os til denne dag i kærlighedens (og champagnens!) tegn.”
  • “Stort tillykke til jer begge”
  • “Tak for at invitere os til at spise og drikke, mens I bliver gift.”
  • “Tillykke! Vores vigtigste råd til jeres ægteskab er kærlighed, ærlighed, kommunikation... og at I husker at bruge toiletbørsten.”
  • “I har begge endelig fundet én at irritere resten af livet. Tillykke!”
  • “Vi ønsker jer stort tillykke med jeres kærlighed og store dag.”
  • “Må resten af livet være propfyldt med glæde og minder.”
  • “Livet kan hurtigt ændre retning, men vi håber, at jeres kærlighed til hinanden forevigt vil være den samme.”
  • “Vi ønsker jer det bedste i dag – og resten af livet!”
  • “I har fået mig til at tro på ægte kærlighed.”
  • “Velkommen til familien!”
  • “Vi har glædet os til at dele og fejre denne dag med jer.”
  • “Vi ønsker jer et langt og lykkeligt ægteskab.”
  • “Tillykke med jeres nye titler.”
  • “Stort tillykke med jeres nye efternavn.”
lykønskningskort
Ønsk brudeparret tillykke med et sødt lykønskningskort. © Getty Images

Lykønskningskort til fødselsdag

De kommer igen hvert eneste år, men alligevel er og bliver det en udfordring at finde ud af, hvilken fødselsdagshilsen du skal give din mor, far, kæreste, veninde, kollega eller bedsteforælder.

Hvis fødselaren fortjener mere end et “tillykke med fødselsdagen”, har vi herunder samlet et række forslag til gode tekster til lykønskningskortet. 

Eksempler på tekster til lykønskningskort

  • “Jeg ville have foræret dig noget sjovt og charmerende her til din fødselsdag, men så kom jeg i tanke om, at du jo allerede har mig i dit liv!”
  • “Tillykke med at du blev født... for virkelig lang tid siden!”
  • “Stort tillykke til en veninde, jeg aldrig ville kunne undvære.”
  • “Tillykke med fødselsdagen! Jeg er så taknemmelig for vores venskab og alle de gode minder, vi har fået i år.”
  • “Glem fortiden. Kig fremad, for de bedste år er på vej! Tillykke!”
  • “Tillykke med fødselsdagen! Jeg håber, du bliver forkælet med kage og masser af gaver!”
  • “Du er ældre i dag end i går, men yngre end i morgen – stort tillykke fra mig til dig.”
  • “Stort tillykke med fødselsdagen til et af de få mennesker, jeg kan tolerere på daglig basis.”

  • “Må din Facebook-væg være fyldt med fødselsdagshilsner fra folk, du har glemt, hvorfor du er venner med.”
  • “Tillykke med fødselsdagen, og tillykke med at du har mig i dit liv!”
  • “Tillykke med din fødselsdag. Bliv fremadrettet ved med at være, præcis som du er – for du er intet mindre end fantastisk.”
  • “Et nyt, spændende år venter dig. Jeg ønsker dig tillykke med fødselsdagen!”
  • “Stort tillykke med fødselsdagen til min partner in crime. Lad os lave rav i den i dag – og alle dage fremadrettet!”
  • “Stort tillykke med din dag. Jeg håber, du får en fantastisk én af slagsen.”
  • “Varme fødselsdagsknus fra mig til dig.”
kvinde skriver lykønskningskort
Ønsk fødselaren tillykke med et fint lykønskningskort. © Getty Images

Lykønskningkort til en, der er færdig med sin uddannelse

Hvis du kender en, der (endelig!) er færdig med sin uddannelse, skal du i gang med at skrive et fedt lykønskningskort med det samme. Det er fantastisk stort for personen, som sikkert har kæmpet og brugt utrolig lang tid på at nå dertil. 

Hvilken tekst skal du skrive i et lykønskningskort til en, der er netop er færdig med sin uddannelse? Det kan du få inspiration til herunder. 

Eksempler på tekster til lykønskningskort

  • “BRAVO!”
  • “Du gjorde det!”
  • “Du er den vildeste. Stort tillykke.”
  • “Stort tillykke med tilføjelsen til dit CV.”
  • “Det her er så fortjent – vi ved, du har kæmpet, og du klarede det!”
  • “Du ser skidegodt ud, du har et hjerte af guld, og nu er du en knivskarp (indsæt uddannelse). Sejt!”
  • “Du fortjener 100 highfives. Godt gået.”
  • “Husk dette: Der er ingen grænse for, hvad du kan gøre, hvis du tror på dig selv.”
  • “Tillykke med denne store dag. Du stråler, og det forstår vi godt!”
  • “Det er tid til at tage en slapper efter al det hårde arbejde, du har haft den seneste tid. Tillykke.”
  • “Du er et af de klogeste og mest hjælpsomme mennesker, jeg nogensinde har mødt. Jeg er så stolt af dig.”
  • “Jeg har altid troet på, at du kunne det her. Stort tillykke. Det er så fortjent.”
  • “Stop aldrig med at stråle, og stop aldrig med at følge dine drømme!”
  • “Din dedikation inspirerer mig SÅ meget. Tillykke.”
  • “Du er en vinder!”
kvinde skriver lykønskningskort
Ønsk tillykke med uddannelsen med et lykønskningskort. © Getty Images

Personlige lykønskningskort

Uanset om du skal skrive et lykønskningskort til brylluppet, fødselsdagen eller til personen, der er blevet færdig med sin uddannelse, kan du med fordel tænke i at gøre teksten personlig. Du kan eksempelvis skrive om et minde, I har sammen, og i kortet fortælle personen, hvorfor han eller hun er speciel for dig.

Ovenstående tekster til lykønskningskort kan du snuppe, som de er, eller kombinere dem ved at flette flere forskellige sammen. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.