Påskeæg med gin
Årets påske er i den grad reddet.© marksandspencer.com

Det perfekte påskeæg: Nu kan du købe påskeæg med gin indeni

Hvem skal du dele gin-påskeægget med?

31. marts 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

Okay, påske er ikke ligefrem årets fedeste højtid. Der er hverken gaver eller flæskesteg, ligesom til jul, og der er heller ikke fyrværkeri eller rejer som til nytårsaften.

Men frygt ikke – vi har nemlig fundet den perfekte måde at spice påsken op og gøre den til din absolutte yndlingshøjtid! Har det noget at gøre med alkohol? Ja, det har det. Og har det noget at gøre med chokolade? Selvfølgelig!

Almindelig gin er fedt, pink gin er endnu federe!

Synes du også, at dette påskeæg lyder for godt til at være sandt? Så hold på hat og briller, for vi har ikke engang afsløret det mest cute endnu: det er nemlig vaskeægte pink gin, der gemmer sig i de små chokoladetabletter, der er fyldet i det fine æg. 

Kunne du tænke dig at gøre din påske lidt mere optur med denne helt fantastiske opfindelse? Eller har du lyst til at forkæle en ven eller veninde, som elsker drinks med gin? Du kan købe årets vildeste påskeæg her til omkring 60 danske kroner.

Det koster lidt knaster at få det sendt til Danmark, men igen: mælkechokolade og gin! Den perfekte kombi! Påskeægget må uden tvivl være fragtomkostningerne værd.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.