Chili | Peber | Veninder | Stærkt mad | Spicy
© iStock

Hader din veninde stærk mad? Her er 5 grunde til, at du skal overtale hende til at spise det

Hovedpine er kun én af de ting, som os chili-elskere ikke døjer med!

23. april 2018 af Helene Hyldgaard-Jensen

Det kan godt være, at stærk mad ikke lige er det første, som du tænker på, nu hvor varmen begynder at komme frem i dejlige Danmark. Men du kan stadig godt lave en lækker, spicy guacamole, tomatsalsa, hummus, marinade til grillen eller stærke dressinger til de kolde salater. Ikke nok med at chili bare er mums, så er det også vildt sundt for os – og det bør du fortælle hende veninden eller kæresten, som bare ikke kan fordrage krydret mad. 

Disse fem grunde skal nok overbevise folk, der ikke bryder sig om stærk mad, om at begynde at spise spicy retter sammen med dig! 

1. Du lever (lidt) længere 

For det blev bevist i en undersøgelse fra 2015, at personer, som spiser stærk mad bare én gang om dagen næsten alle ugens dage, lever hele 14 procent længere! Så hvis du vil have din veninde til at leve lige så lang tid som dig, har hun jo ikke noget andet valg end at begynde at spise stærke madvarer.

2. Ingen bakterier til os 

Gurkemeje og spidskommen er virkelig nogle krydrede gutter, men de kan altså virkelig spice sådan en lidt kedelig ret op! Endnu bedre er det, at de er med til at dræbe bakterier i vores krop på grund af stoffet curcumin (stoffet i gurkemeje).

3. Mindre appetit

Vi elsker mad, og det er skønt at have en god appetit – men hvis du tilfældigvis prøver at spise lidt mindre eller bare mindre sødt, skal du især spise kanel, chili og spidskommen. Det er nemlig blevet bevist i en undersøgelse, at de lækre krydderier faktisk mindsker din appetit efter en længere periode. 

4. Vi orker ikke hovedpine

Det var da heldigt for dig, at du så elsker chili! Når du spiser stærk mad som chili, udvider dine blodkar sig nemlig i kroppen, og derfor løsner det op for mulige spændinger, som du kan have, hvis du døjer med hovepine. 

5. Højere forbrænding uden motion

Det er jo en sætningskombination, som går lige i hjertet på os. I den dejlige chili finder du nemlig stoffet capsaicin, der leger med din temperatur i kroppen, når du indtager stærk mad. Faktisk påvirker det dig så meget, at du cirka forbrænder 100 kalorier mere om dagen ved at spise chili uden at røre en finger – ja, tak! 

Kilder: Healthline 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori