Måltidskasse fra Hello fresh
Måltidskasserne gør hverdagen nemmere for mange! Her ses en lækker opskrift fra HelloFresh.© HelloFresh

7 måltidskasser, der gør aftensmaden nem og smagfuld – hvilken skal du vælge?

Med en måltidskasse slipper du for det evige dilemma om, hvad du skal lave til aftensmad

2. juli 2020 af Rie Louise Kirkebjerg

Har du prøvet at få leveret måltidskasser hjem til dig? 

Med måltidskasser er der mange fordele, og nogle af dem er, at du slipper for det evige dilemma om, hvad du skal lave til aftensmad (det tager os altid SÅ lang tid!), du behøver ikke at besøge dit lokale supermarked hver dag (dermed fristes du heller ikke til at købe alt muligt, du slet ikke har brug for), og du smager retter, du ellers aldrig ville have smagt (måske du finder ud af, at fisk slet ikke er så slemt, som du havde forestillet dig!).

Hvilken måltidskasse skal du vælge?

Der er ingen tvivl om, at måltidskasser kan gøre hverdagen mere overskuelig for mange, men hvad der til gengæld kan være uoverskueligt er at skulle vælge, hvilken leverandør du skal bestille dine måltidskasser fra. Der findes nemlig en lang række firmaer, som tilbyder måltidskasser, og det kan være noget af en måltidsjungle at finde rundt i.

Vælg en måltidskasse, der passer til dig og din hverdag

Herunder har vi opstillet syv forskellige firmaer, hvor du kan købe måltidskasser. Fælles for næsten dem alle er, at du kan bestille et abonnement og få kasserne leveret direkte til din dør. Det er smart!

Måltidskasse-kategorierne, prisen og retterne afhænger af, hvilket firma du vælger at få leveret fra, så læs med her, og bliv klogere på, hvilken måltidskasse der passer bedst til dig og dit liv.

  1. HelloFresh
  2. Aarstiderne
  3. Nemlig
  4. Simple Feast
  5. Ret Nemt
  6. Kokkens hverdagsmad
  7. Skagenfood

Måltidskasse Hello fresh
Hello Freshs måltidskasser er utrolig lækre og gør det hyggeligt at stå i køkkenet.© HelloFresh

1. HelloFresh

HelloFresh gør det nemt for dig at lave lækker og velsmagende mad. Hos HelloFresh har du mulighed for at skræddersy måltidskasserne, så de passer præcis til ugens behov og smagsløg. Det er nemlig muligt fra gang til gang selv at sammensætte den måltidskasse, du ønsker ud fra de 12 forskellige ugentlige opskrifter udviklet i Danmark af professionelle kokke og opskriftsudviklere, der kombinerer internationale retter og danske klassikere med en twist. 

Opskrifterne er nemme at følge, pæne at have stående fremme, og så smager maden rigtig godt. Sådan bliver madlavningen pludselig en hyggelig venindedate eller date med kæresten! 

Måltidskasser:

  • Klassisk
  • Familievenligt
  • Vegetarisk
  • Hurtigt

Pris for 2 personer til 3 dage: Måltidskasserne koster 431 kroner. 

Du kan tjekke Hello Freshs måltidskasser ud her. Hello Fresh har også en app. 

Måltidskasse Aarstiderne
Aartiderne har utrolig mange forskellige måltidskasser.© Juliane Dybkjær/Aarstiderne

2. Aarstiderne

Aarstiderne er kendt for at gå op i økologi, gode råvarer og smagsoplevelser. 

Specielt for Aarstiderne er, at du kan vælge mellem et hav af forskellige kategorier inden for måltidskasser. Det er især smart, hvis du eksempelvis er flexitar, vegetar eller veganer, eller hvis du vil spise retter, der er baseret på Sense-principperne.

Måltidskasser:

  • Kvikkassen 
  • Vegetarkassen
  • Børnefamiliekassen
  • Livretter
  • Slankekassen
  • Flexitarkassen
  • Børnefamilie 20 minutter 
  • Den grønne ketokasse
  • Jeres favoritter
  • Vegetar 20 minutter
  • Børnevegetar
  • Den veganske måltidskasse
  • Verdenskassen
  • 10 minutterskassen
  • Sensekassen

Pris for 2 personer til 3 dage: Kvikkassen koster 465 kroner, Vegetarkassen koster 315 kroner, og Verdenskassen koster 449 kroner. Prisen afhænger af, hvilken måltidskasse du vælger. 

Du kan tjekke Aarstidernes måltidskasser ud her. Aarstiderne har også en app. 

Måltidskasse Nemlig
Hos Nemlig kan du vælge mellem mange forskellige måltidskasser.© Nemlig

3. Nemlig

Måltidskasserne hos Nemlig er skabt i samarbejde med nogle af Danmarks største madentusiaster. Her kan du bygge din egen måltidskasse eller vælge en af nedenstående, som de har sat sammen. 

Du skal være opmærksom på, at du her køber én måltidskasse ad gangen, og at det ikke er muligt at købe måltidskasserne på et abonnement. 

Måltidskasser:

  • Livretter øko.
  • Familie
  • Hurtig
  • Verden
  • Livsstil øko.
  • Vegetar øko.
  • Byg selv

Pris for 2 personer til 3 dage: Familie-kassen koster 359 kroner, Livretter øko. koster 399 kroner, og Hurtig-måltidskassen koster 419 kroner. Prisen afhænger af, hvilken måltidskasse du vælger.

Du kan tjekke Nemligs måltidskasser ud her. Nemlig har også en app.

Måltidskasse Simple Feast
Måltidskassen gør det nemt at overskue, hvilke ingredienser der hører til dagens ret. © Simple Feast

4. Simple Feast

Her kan du vælge mellem den børnevenlige Family Feast eller den mere eventyrlystne Season Feast. Begge måltidskasser er økologiske, og de består lækre aftenmåltider lige til at anrette. Simple Feast leverer måltidskassen hjem til dig, og maden kan holde sig kold i den tillukkede papkasse i to til tre timer ved stuetemperatur, hvis du ikke er hjemme.

Du skal være opmærksom på, at Simple Feast-måltidskasserne indeholder mad, hvor kokke har forberedt alt – så du skal egentlig bare varme, blande og anrette maden. Nemt!

Måltidskasser:

  • Family Feast
  • Season Feast 

Pris for 2 personer til 3 dage: Family Feast- og Season Feast-måltidskassen koster hver 545 kroner.

Du kan tjekke Simple Feasts måltidskasser ud her. Simple Feast har også en app.

Måltidskasse Ret Nemt
Design din egen måltidskasse eller vælg basiskassen hos Ret Nemt. © Ret Nemt

5. Ret Nemt

Hos Ret Nemt får du nem, sund og varieret aftensmad leveret til døren, som du selv laver ved at følge opskriften. Her kan du enten vælge Basiskassen, som er den familievenlige der kan laves på en halv time, eller designe din egen måltidskasse ved at vurdere, hvor familievenligt, hurtigt, økologisk og sundt maden skal være. 

Hos Ret Nemt kan du i øvrigt nemt vælge en række ingredienser fra, som du kan lige eller tåle. Eksempelvis skaldyr, mejeri eller champignon.

Måltidskasser:

  • Basiskassen
  • Design din egen måltidskasse

Pris for 2 personer til 3 dage: Basiskassen koster 406 kroner. Hvis du ønsker flere økologiske retter, hurtige retter eller sunde retter, stiger prisen.

Du kan tjekke Ret Nemts måltidskasser ud her. Ret Nemt har også en app.

Måltidskasse Kokkens hverdagsmad
Du kan vælge mellem to forskellige måltidskasser hos Kokkens hverdagsmad.© Kokkens hverdagsmad

6. Kokkens hverdagsmad

Disse måltidskasser indeholder hurtig, nem og næsten færdiglavet aftensmad, som du kun skal bruge minimal tid på at færdiggøre i køkkenet.

Maden i måltidskassen er så færdiglavet som muligt, så du har ikke brug for en opskrift, når du skal lave den. Der følger en trin-for-trin guide med måltidskassen, og tilberedningen tager max 20 minutter.

Måltidskasser:

  • Kokkens Familiekasse
  • Kokkens Grønne Kasse

Pris for 2 personer til 3 dage: Kokkens Familiekasse koster 432 kroner, og Kokkens Grønne Kasse koster 489 kroner.

Du kan tjekke Kokkens Hverdagsmads måltidskasser ud her. Kokkens Hverdagsmad har også en app.

Måltidskasse Skagenfood
Her ses en opskrift fra Pescetar Måltidskassen fra Skagenfood.


© Skagenfood

7. Skagenfood

Skagenfood er kendt for at have fokus på frisk fisk og god mad, så hvis du elsker kvalitetsfisk, er disse måltidskasser måske noget for dig. Du kan også sagtens spise med, selvom du ikke er ellevild med fisk, for i deres lange række af måltidskasser finder du sikkert noget, der falder i din smag. 

Måltidskasser:

  • Skagen Måltidskassen
  • Slanke Måltidskassen
  • Klima Måltidskassen
  • Vegetar Måltidskassen
  • 20. min BørneKassen
  • Lyn Måltidskassen
  • Just Heat Kassen
  • Just Heat Kassen + ASC laks
  • Favorit Måltidskassen
  • FredagsFisk
  • Pescetar Måltidskassen
  • Go Green Måltidskassen
  • Go Green Glutenfri Kassen
  • FamilieKassen X-Lyn
  • Heat & Cook FamilieKassen
  • Grill Kassen

Pris for 2 personer til 3 dage: Skagen Måltidskassen koster 490 kroner, Vegetar Måltidskassen koster 320 kroner, og Pescetar Måltidskassen koster 434 kroner. Prisen afhænger af den måltidskasse, du vælger.

Du kan tjekke Skagenfoods måltidskasser ud her. Skagenfood har også en app.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.